Historisk genopretning

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i 40 år fra 1970 til 2010 skete der ikke spor, for da sorterede de under Århus Kommunes vejvæsen.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 førte Lokalhistorisk Arkiv stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene blev naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her er det stenen på hjørnet af Skivholmevej, der er ved at blive sat på plads.

Borum Taxi

1992-9-10a-Langelinie-37-00

Fru Bomholt klar til at køre folk til fest.

I 1928 var det højst usædvanligt, at en kvinde brugte hele sin energi på udearbejde og havde en ung pige til at passe hus og hjem imens.
Men Borums lillebilchauffør i de følgende ni år, Dorthea Bomholt, Langelinie 37, var heller ikke helt almindelig.
Hendes mand, Niels Bomholt, var begyndt med lillebil (i dag ville vi nok sige taxi) nogle år tidligere, men nu fik de to Ford-biler, og Dorthea begyndte at køre på lige fod med manden.
Kørekortet var det ikke så vanskeligt at erhverve, fortælles det:
Mekaniker Theodor Staack, Langelinie 62, kørte lidt rundt med hende, så tog hun til køreprøve, bestod og efter et år kunne hun få erhvervskort hos politiet. Ikke noget med teori og øvelsesbaner.
Dorthea Bomholt kom langt omkring. Det var tit til familiebesøg og fester, der skulle køres til og fra, så det blev lange dage. Man kørtei øvrigt ikke ret hurtigt sammenlignet med i dag.
Dorthea var en god og vellidt chauffør. Mange bad udtrykkeligt om at køre med hende, fordi man vidste, at hun overholdt sin tavshedspligt. Ingen fik noget at vide om, hvad hun erfarede på turene.
I 1919 blev hun ramt af gigtfeber, men ved hjælp fra byens læge, Due Petersen, blev hun rask i nogle år. Den usædvanlige kvindelige chauffør afgik dog ved døden i 1937 i en alder af kun 37 år.

Blakhøjvej

BlakhojvejBlakhojvej-2Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.

Borum Landevej

Den første omfartsvej ved Borum. Siden fulgte flere.

Borum Landevej er den første af omfartsvejene i Borum. Dens midterste del blev anlagt i 1933. Vejens funktion blev i 1977 overtaget af den vestligere omfartsvej (Stillingvej). BL udgjorde fra 1970 til 1977 en del af Stillingvej, men er både før og siden blot blevet omtalt som “landevejen” eller tidligere “den nye landevej”, så dens officielle navn forekommer logisk.

Borumbro

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers). Borumbro er eller var samtidig navnet på en lille bebyggelse i de to sogne, hvoraf dog kun bebyggelsen på Labing-siden er bevaret.

Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro, “Skovlund”, blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget som park med parkeringsplads og et par bygninger af Folkekirken.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til parkeringspladsen ved Lyngbygård Å.

Eshøjvej

EshojvejBlev tidligere kaldt Højballevej efter gårdene Store og Lille Højballe (sidstnævnte nedrevet ca. 2008).
Vejen, der indtil ca. 1880 var landevej mellem Århus og Viborg op over Borum Eshøj, går nu som bivej mellem Borum og Lading, men skifter ved kommunegrænsen til Favrskov Kommune navn til Bakkevej. Fra Sabro støder en sidevej til. Byrådet valgte i 1970 at navngive denne sidevej og Højballevej under det fælles navn Eshøjvej.

Kringlen/Kringlerne

Kringlen, som den så ud endnu i 2007.

Øst for Borumbro (se dette) lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter Lyngbygård Ås slyngningsform på stedet.

Her ved landevejen var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni. Senere blev der nogle gange holdt sankthans-bål på stedet.

Efterhånden ændrede Kringlen karakter og blev et naturområde med lidt græssende kreaturer, men  i 2011 blev det kraftigt ombygget af Folkekirken, og den vilde plantevækst blev gjort til græsplæne. Kringlen anvendes nu bl.a. til friluftsgudstjenester og siden 2013 til Borum Fri Festival.

Der er rejst en større pavillonbygning med front mod åen og anlagt stier, bålpladser og faste bænke som i en bypark.

I 2016 fastslog myndighederne, at Folkekirken (Borum Menighedsråd og Århus Vestre Provsti) havde anlagt det hele uden tilladelse og krænkede naturbeskyttelseszonen langs åen. Der blev stillet krav om at fjerne en hel del af installationerne. Sagen blev i 2018 forligt ved nogle ombygninger. Samtidig blev åløbet forbedret med sten og gydegrus til ørrederne, og der kom mere vand i den afsnørede arm – en af de oprindelige kringler.

Langelinie

Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra Mundelstrup-skellet mod øst frem til bygrænsen ved Eskjærgård og af og til helt frem til Lyngby-vejen.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom dens forlængelse i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne i øvrigt introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl.a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, genemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for bestandig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev navne-kuppet i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.

Løkkediget

Lokkediget

Løkkediget er i dag navn på en lille vej i Borum. Men selve diget lå tidligere et lidt andet sted.

Oprindelig betegnelse for et dige, der indhegnede tofterne i Borum mod syd.

Der lå tidligere adskillige gårde side langs den sydlige side af Langelinie. Toft og mark blev på en del af strækningen mellem Lyngbyvejen og præstegårdslodden adskilt af Løkkediget. Diget blev i praksis fjernet ved anlæg af omfartsvej syd om Borum i 1975-1977.

Navnet er fra 1997 vendt tilbage som officielt vejnavn til en ny stikvej fra Langelinie ved nr. 52 i forbindelse med flere nybyggerier. Vejnavnet blev dengang foreslået af Vagn Jørgensen, Løkkediget 3, efter at det gamle Løkkediget var forsvundet.

“Løkker” kan ortografisk enten betyde en løkke, indhegning, eller evt. et område præget af huller (løkker, tysk: Löcher). Betydningen her er sikkert den første.

Der er derimod ikke tale om en løkke som i en galge (vejen Løkkediget er bestemt ikke, som en teori kunne høres i 2008, vejen op til galgebakken).

Udenforstående vil ofte skrive navnet som “Lykkediget”. Lige så forkert.

Præstebørnenes sti

Traskobakken-2Børnene i Lyngby gik eventuelt til skole i Borum, indtil Lyngby fik sin første skole i 1814. Men deres sti over dalen eksisterede længe efter. Nu blev den til Præstebørnenes sti, for børnene skulle stadig gå til præst i Borum.

Stien gik fra en låge i vestsiden af kirkegårds-diget i Lyngby i en lige linje over markerne til foden af Træskobakken og afkortede dermed turen med knapt en kilometer. Stien var i brug indtil 1910, men først i 1930 fik den daværende godsejer på Lyngbygård den officielt nedlagt.

Skanderborg-hulen

Sagn fortæller om røvere, der (1800-tallet?, 1700-tallet?) spændte snore på tværs af landevejen mellem Borumbro, s.d., og Borum By.

De røvede de rejsende, når disse og deres eventuelle vogne på rejsen mellem Skanderborg og Randers kom slæbende sig op ad den stejle bakke, hvor der dengang var skov på begge sider, og kylede ligene i åen.

Landevejen blev brugt en del af kongelige sendebud mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).

Endelig blev der sendt soldater ud for at få standset forbryderne, og det lykkedes. I dag ses stedet som en/to pladser langs den nedlagte del af Stillingvej (se Borumbro).

Storkesig

Storkesig-Bak

Bækken skærer sig ned i landskabet nord og vest for Borum.

Navnet kendes i dag mest som første led i Storkesig Bæk. Denne løber næsten N-S gennem Borum Sogn og dannede i sin tid ifølge markbøgerne skel mellem Baskærvangen og Vindhøjvangen.

Den øverste del af bækken – her kun en grøft – går V-Ø og danner skel til Sabro.

Selve Storkesig kan enten være engene ved skellet mellem Borum og Sabro Sogne eller engene nord og vest for Borum By. Vi ved det ikke.

Dog giver det et fingerpeg, at sognerådet i 1917 modtog et ønske fra beboerne i Borum Feldhede om bækken, som her betegnes som Storkebækken.

I 1990erne er Storkesig genoptaget som gårdnavn for ejendommen Bysvinget 1 og endnu senere i form af en stikvej fra Bysvinget, Storkesig Vænge, hvor der er bygget tre moderne huse.

Hvinning

Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.

I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.