1864 til 1903


-1350 til 0  0 til 1540  1540 til 1796  1796 til 1864  1864 til 1903  1903 til 1928  1928 til 1947  1947 til 1970  1970 til 1985  1985 til 1998  1998 til 2015  2016 til nu

1864
Danmark taber Den anden Slesvigske Krig. Det meste af Jylland besættes.

1871
Den første egetræskiste i Borum Eshøj findes. Den indeholder kvindens velbevarede lig. Fundet såvel som højen misrøgtes af ejeren af Højballegård, Søren Ovesen. Læs hele den dramatiske historie her.

1874
Gårdejer Jens Jørgensen, Yderup, vælges til formand for Borum-Lyngby Sogneråd. Han bliver dermed den første efter godsejer Johannes Friis (den ældre), Lyngbygård. Tre år senere får herregården dog comeback, idet Johannes Friis (den yngre) overtager pladsen.

1874
Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse oprettes i Lyngby. Den eksisterer lige frem til 1996, hvor den har skiftet navn til Borum Sparekasse og har åbent to og en halv time om ugen i forsamlingshuset. Sparekassen når aldrig at få en computer.

1875
Professionel udgravning af Borum Eshøj bringer yderligere to velbevarede kister med lig, beklædning, smykker m.v. for dagen. Borum bliver landskendt, og en rekonstruktion af to at bronzealder-menneskene fremstilles til brug for en verdensudstilling i Paris.

1876
Borum kommer for første og eneste gang på forsiden af Illustreret Tidende, nemlig med en farvelagt tegning af udgravningen af Borum Eshøj året før.

1877
Borum før en “brandstation”. Sognerådet opfører et sprøjtehus ved siden af smedjen på Langelinie.

1877
Fra sognerådets protokol: I Anledning af det forestaaende Gjennemsyn af Vejfortegnelsen vedtages det, at Vejen mellem Borum og Yderup gjenoptages som offentlig Bivej”.

1881
Kirsten Sørensen, enke efter Jens Jespersen, Bysvinget 12, sælger matr. nr. 7k til Borum-Lyngby Sogneråd. Det er den grund, hvorpå Borum Skoles anden del, Bysvinget 16, siden opføres.

1881
Petersminde udflyttes fra Yderup By, hvor den lå øst for jernbanen, til sin nuværende placering, Lyngbygårdsvej 68. Også naboejendommen, Bavnehøjgård, Lyngbygårdsvej 66, lå tidligere i selve landsbyen Yderup.

1882
Borum-Lyngby Kommune opretter en fælles fattiggård sammen med Sabro-Fårup Kommune. Den får navnet Klostergaarden og indrettes ved Stillingvej i Sabro. I en serie af om- og tilbygninger genfindes den i dag som ældrecenter og plejehjem på nøjagtig samme sted.

1887
Andelsmejeriet Borumlund åbner og eksisterer til 1955. Mejeriet har især andelshavere/leverandører fra Borum og Sabro Sogne.

1896
1896 Den første telefoncentral åbner i Borum. Den får til huse i Langelinie 39, senere Borum Byvej 3 indtil 1968. I 1900 er der 14 abonnenter.

1897
Lyngby Østergård, matr. nr. 2, udflyttes til sin nuværende placering, Lyngbygårdsvej 52. Den var tidligere en tvillinggård sammen med matr. nr. 1, Kildebækgård, Lyngbygårdsvej 44.

1901
Skole nummer to i Borum, forskolen, åbner, Bysvinget 16. I de følgende 63 år går den under den daglige betegnelse “lærerindens skole”, mens “lærerens skole” er Bysvinget 18A. Bagved, hvor der siden er bygget tre parcelhuse, var der skoleplads og haver.

1902
Jernbanen Århus-Hammel åbner. Den har været under forhandling i flere år. På et tidspunkt er Borum-Lyngby Kommune med som aktionær, idet der arbejdes på en station ved Borumbro. Borum bliver dog ikke stationsby, hvilket får afgørende betydning. Landsbypræget bevares helt frem til i dag.

1903
1903 Den første bil kører igennem Borum. Ejeren, læge Götsche, får ved flere lejligheder afslag af sognerådet på at køre på kommunens veje. Dette er et almindeligt mønster i danske landkommuner, hvor man – forudseende – vurderer, at biler er farlige for naboer og vejfarende.

KLIK på årstalsgrupperne her på siden og følg lokalhistorien i Borum-Lyngby op igennem tiden.


-1350 til 0  0 til 1540  1540 til 1796  1796 til 1864  1864 til 1903  1903 til 1928  1928 til 1947  1947 til 1970  1970 til 1985  1985 til 1998  1998 til 2015  2016 til nu