Besøg Lyngbygård

Lyngbygård fotograferet fra luften i slutningen af 1900-tallet.

Vores egen, lokale herregård bliver rammen om det næste offentlige arrangement.
Vi har valgt en dag midt i den skønneste årstid, mandag den 16. maj, og der bliver lidt for enhver interesse.
Tag bare børnene med. Vi begynder klokken 17.
Kom dog gerne i god tid og se Lokalhistorisk Arkivs udstilling om Lyngbygårds historie.
Programmet er ellers, at Niels Jørgen Bønløkke fortæller om historien,  og at Poul Jacob Bønløkke fortæller om, hvordan det er at drive en moderne virksomhed (planteavl, udlejning til bl.a. et golfcenter) og meget andet i de historiske rammer.
Lyngbygårds fredede hovedbygning stammer fra midten af 1700-tallet, og dele af dens kælder er endnu ældre.
Derefter fortsætter vi i golfcentrets restaurant, der serverer et enkelt måltid til 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn. Tilmeldingsfristen udløb 12. maj, og der er ikke flere pladser.