Bybilleder Historie(r) om Borum-Lyngby
Mellemrum

Udstilling

 
Gå til søgesiden
Mølletur med masser af blomster
Det blev en ren blomstersvir, da Lokalhistorisk Arkiv inviterede til en spadseretur til Borum Mølle.

Anemonerne sås stadig inde under de nyudsprungne træer i Borum Skov.

Vinterrapsen lyste omkring os, da 45 mennesker i flok og følge søgte sporene efter den længst nedlagte møllevej, der udgik fra landevejen Randers-Skanderborg og fortsatte langs kanten af den daværende Ballehave Skov til en ret stejl nedkørsel.

Her lærte Holger Dalegaard os endnu et nyt, gammelt stednavn i Borum-Lyngby: Møllebakken. Som sådan er stedet omtalt i kirkebogen, nemlig i forbindelse med dødsårsagen for den møller, der i 1879 kørte galt og blev dræbt på dette sted.

Borum-Lyngby Sogneråd og Århus Amtsråd bevilgede efter ulykken midlerne til at udføre den vej, som vi i dag kender som Borum Møllevej.

Vel fremme blev vi modtaget af Leif Thuesen, der fortalte om sine første 30 år som ejer af det historiske sted og tilføjede en hel del oplysninger. Vi så stedet, hvor mølledammen lå, og festpladsen, hvor blandt andet tidl. konseilspræsident Klaus Berntsen i 1915 samlede en skare på 1500 mænd og kvinder til et sommermøde i Venstre.

Borum Mølle udnytter vandkraften i Borum Møllebæk, der kommer fra Lading Sø og passerer Terp Mølle ved Skivholme. Den kendes første gang fra en skriftlig kilde i 1427. I flere hundrede år var vandmøllen det eneste beboede sted uden for selve landsbyen Borum.


Udstillingsdesign af

Tidsrum: 2009 til 0


Mølletur


Mølletur