Kort over Yderup Byes Jorder 1781

marts-udskiftningskort-yderupDette kort viser, hvordan jorden i Yderup blev opmålt i 1781 og nyfordelt, udskiftet, i 1811.

For en gangs skyld var opgaven enkel. Her var kun fire gårde, og de fik hver et lagkagestykke som en halv stjerne mod øst.

Oprindelig hørte lille Yderup til True Sogn, men kirken i True blev så hårdt vandaliseret under svenskekrigene i 1618 til 1648, at indbyggerne rev ruinen ned, og så blev Yderup en del af Brabrand Sogn lige indtil 1811.

Der var langt at gå eller køre til kirken i Brabrand, og efter de mange års besvær blev Yderup lagt til Lyngby Sogn, hvor Lyngbygård ejede kirken.

Kirkegården i Lyngby vidnede indtil for få år siden om sammenlægningen, idet et stykke jord nær kirkens nordside blev opdelt i fem lige store gravsteder til de fire gårde og en husmand, som Yderup dengang og i mange år bestod af. Gravstederne ligger den dag i dag i nummerorden efter matrikelnumrene i Yderup.

Man kan forestille sig, at lyngbyerne, der jo var kommet først, sikrede sig deres gravsteder på solsiden af kirken, mens Yderups afdøde måtte nøjes med den mørke og kolde side, hvor der var god plads.

Jørgensen med folk og familie

Her er et billede af landbruget, som romanforfatteren Morten Korch må have husket det.

Fotografen er kommet, og alle har taget opstilling foran Yderupgård i 1904. I midten står det lille samfunds absolutte nummer ét, gårdejer Anton Jørgensen, med bowlerhat, hustruen Thomasine og imellem dem datteren Mary. Længst til venstre ved et føl står sønnen Karl og med gårdens bedste ko ses sønnen Jens.

Forkarlen med roerne, malkepigerne og karlen på hestevognen har ingen skrevet navnene op på. Hvem mon de var?

Til gengæld rummer arkivet en del viden om den gamle slægtsgård Yderupgård, i dag Yderupvej 37, hvor familien Jørgensen gjorde det godt. I nyere tid blev gården ved Lis og Søren Brund bygget ud til et moderne svinebrug med næsten 7000 kvadratmeter under tag.

Naturstyrelsen ejer nu jorden, og en del indgår i True Skov. Styrelsen  solgte i 2010 bygningerne fra til Johannes Nielsen, Skjørring.

I forgrunden ses den daværende vej gennem Yderup. Vejen blev flyttet i 1930’erne, da jernbanen fik dobbeltspor og broer, og der blev senere have på stedet.

Yderupgård

Yderupgård er den nordligste af de oprindeligt fire gårde i Yderup og har i dag adressen Yderupvej 37. Den tilhørte i mange år i det 19. og 20. århundrede familien Jørgensen, hvor bl.a.  Anton Jørgensen har skrevet om livet i den meget lille landsby (Østjysk Hjemstavn 1936, 1937 og 1939). Den store gårdejer i Yderup var Borum-Lyngbys første pendler, der som direktør for bøndernes sparekasse hver dag tog bussen til Århus. Eller rettere: Bussen kom til Yderup og hentede ham. I sidste del af det 20. århundrede udvidede familien Brund den landbrugsmæssige bedrift med en meget stor svineproduktion, der siden flyttede til Borum Østergård. Bygningerne tilhører i dag en anden storlandmand, Johannes Nielsen, Rohde, mens næsten al jorden er solgt fra til Naturstyrelsen, der har udnyttet en stor del til True Skov.

Mortensens gård

Mortensens gård ligger på Lyngbygårdsvej 61. Denne ene af de fire Yderup-gårde har ikke noget egentligt navn, men kaldes sådan efter en tidligere ejer. I 2015 kunne den lige så godt hedde Ohlsens gård. Erik Ohlsen driver reparationsværksted.

Gå ikke over sporet

Del af Yderup set mod nord omkring 1940.

I dag kan man ikke kraftigt nok advare mod at stille sig op og fotografere fra det sted, hvor dette billede blev taget. Her kører masser af tog mellem Århus og Nord-/Vestjylland, og det går hurtigt rundt i kurven gennem den mindste af de tre landsbyer i vores område.
Yderup menes ifølge navneforskeren Kr. Hald anlagt i torp-tiden (vikingetid) af en mand ved navn Ygge. Allerede 1315 var her fire helgårde – ganske som i dag.
Pedersminde og Bavnehøjgård ligger øst for banen og er flyttet ud, mens de to andre ses på billedet.
Den store gård med stuehuset t.h. er Yderupgård, Yderupvej 37, der 1891-1935 var ejet af den navnkundige sparekassedirektør Anton Jørgensen og indtil begyndelsen af 2000’erne af Lis og Søren Brund.
Mens Skov- og Naturstyrelsen nu overtog jorden til brug for bl.a. skovrejsning i området over mod True og Todderup, udvidede Brund svineproduktionen med Borum Østergård som hovedejendom. En del år senere overtog gårdejer Johannes Nielsen, Rohde, Yderupgård og påbegyndte en istandsætning af nogle af de mange bygninger og nedrivning af andre.
Yderupgård hed oprindelig Helledi efter en hellig kilde.
Gården til venstre er “Mortensens gård”, Lyngbygårdsvej 61. i dag har den hverken stråtag eller en lang portlænge. Den indehaves nu af Erik Ohlsen, der blandt andet driver reparationsværksted.
Over horisontlinjen anes Borum Vindhøj.
Hvor gammelt er billedet? Vi ved det ikke, men ret sikkert fra efter 1936, da banen fik dobbeltspor og blev flyttet lidt.

Yderup set fra luften

1994-19-1-Lyngbygardsvej-61

1994-19-1-Lyngbygardsvej-61Den er altså ikke ret stor, landsbyen Yderup, der her ses i al sin glans og herlighed midt i 1900-tallet. Tilmed kløves den i to af jernbanen op gennem Jylland.
Ejerlavet Yderup lå oprindelig i True Sogn og hørte siden til Brabrand, indtil de fire gårde og et hus blev indlemmet i Lyngby Sogn i 1811.
Ejendommen i forgrunden er sognefoged Jens Mortensens gård (Lyngbygårdsvej 61), og bagved ses den parklignende have til “Yderupgård”. Bag denne igen ligger det tidligere ledvogterhus.
Ledvogteren sørgede for at afspærre vejen, når der kom tog. Da jernbanen Århus-Langå-Randers blev anlagt i 1862, byggede man ikke niveaufrie skæringer.
Sådan en fulgte dog i 1930’erne, da spor nummer to blev anlagt, og vejen mod Todderup og True blev da gravet ned i et gevaldigt sving, der ses tydelig til højre foran marken med høstakke. Siden blev der bygget to huse langs svinget.
I baggrunden “Bavnehøjgård” og det flade land mod True. På dette er der nu anlagt henholdsvis motorvej, skov og svæveflyvebane.

Sibirien

 

Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Nyere navn for en lavtliggende del af husmandsområdet mellem Lyngby og Yderup. Her ligger et område med det gamle navn Tinghøje.

I nyere tid har beboerne i Lyngby også ganske enkelt omtalt området som “knolden”.

Området hæver sig som en bakke mellem Yderup Bæk og en mindre grøft. Man kan forestille sig, at det engang har stået nærmest som en ø. Bakken har muligvis aldrig været opdyrket og henligger som næringsfattigt afgræsningsområde. Derfor gror her bl.a. kodriver og den halvsjældne plettet gøgeurt.

Netop her støder tre landsbyers jorder sammen: Borum, Lyngby og Yderup. Da Mundelstrup også næsten når hertil, bliver det samtidig til grænsehjørnet mellem tre herreder: Framlev, Hasle og Sabro. En interessant teori er derfor, at navnene Tingvad og Tinghøje udspringer af et fælles tingsted på bakken – måske i senmiddelalderen.

Det spøgefulde navn Sibirien er i hele landet meget almindeligt i landområder for et sted, som folk i landsbyerne syntes lå langt væk fra civilisationen.

Hvinning

Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.

I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.

Bavnehøjvej

BavnehojvejOpkaldt efter bavnehøjen lige øst for Yderup, hvor også Bavnehøjgård ligger. En bavn betyder et tegn. En bavnehøj er en høj, hvor man siden middelalderen har brændt bål for at sende et signal videre om f.eks. fremrykkende soldater, altså et kommunikationsmiddel til langdistance fra før telefon radio, tv og internet.

Lovtbjerg

I dag er “bjerget” gravet væk. Der er fri udsigt fra Yderup til Vind Skov i baggrunden.

Delvist skovklædt bakke, der indtil 1970erne lå mellem Yderup og Hvinning (s.d.). Tilhørte Yderupgård. Skoven og dele af bakken blev ødelagt ved grusgravning. Kort- og Matrikelstyrelsen kaldte på sine kort bakken for “Lortbjerg”, hvilket nok er forkert.

Lovt, loft, betegner noget ovenfor liggende. Det giver bedre mening.

Lyngbygårdsvej

Lyngbygardsvej

Lyngbygårdsvej danne den ene “hovedgade” i Lyngby.

Tilsyneladende selvforklarende navn, men Århus Kommune valgte i 1970 at lade vejnavnet gå helt fra Silkeborgvej ved Årslev Kro forbi Lyngbygård til Lyngby, her dreje fra i et T-kryds og påny dreje i et T-kryds i Yderup og fortsætte til Bavnehøjvej og Munkevejen ved Todderup, hvorved logikken bliver mindre indlysende.

Det sidstnævnte gælder endnu mere, efter at tilslutningen ved Silkeborgvej er lukket  og fjernet med anlæg af motorvejen Brabrand-Låsby.

Yderupvej

Her hedder det Yderupvej til alle tre sider.

Yderupvej udgik indtil 1976-77 fra selve Borum By, hvor den skilte sig fra Langelinie ved nr. 81 og passerede tæt forbi Borum Østergård (senere tilbygget hen over vejforløbet).

I dag udgår Yderupvej fra Borumvej øst for Borum Østergård.

Navnet forekommer selvforklarende, men betegner i dag en Y-formet vej, der foruden at omfatte selve Yderup By fortsætter mod Mundelstrup og her igen støder til Borumvej ved Mundelstrupgård. Ret usædvanligt.