Leif rev selv sit barndomshjem ned

Skovlund fotograferet i 1950'erne. Vi ser mod sydvest hen over ådalen mod Hørslev.

Skovlund fotograferet i 1950’erne. Vi ser mod sydvest hen over ådalen mod Hørslevs enge.

Når man kører mod syd fra Borum ad landevejen mod Labing og Harlev, passerer man lige hen over dette sted.

Gården Skovlund lå ved den gamle Stillingvej (forrest i billedet) lige før Borumbro.

Århus Amt rev gården ned, da landevejen blev gjort højere og bredere i 1976-77. Ja, faktisk gik det rent tilfældigt så grumt, at Leif Lundgaard Jensen som maskinfører ved et entreprenørfirma blev sat til at rive sit eget fødehjem ned.

Det gjorde han så.

Gårdens historie begynder 200 år tidligere, da skolen i Borum fik tildelt godt syv tønder land jord på Broholm, en lille banke nord for åen, fordi ”degn og skoleholder har krav på at få så meget jord, at han ved fordel af dettes dyrkning kan få den fourage som er nødvendig til at føde de tre kreaturer, som de kongelige anordninger tilstår skoleholderen græsning og foder til”.

Siden holdt skolelæreren op med også at være landmand. Efter lidt handel og sammenlægning blev 18 tønder land samlet, og Skovlund blev bygget på dem.

Nu er alt væk, og man skal bruge øjnene godt for at få øje på, at der lå en gård lige vest for og til dels inde under landevejen. Der står kun nogle få træer tilbage, som endnu er lidt højere end resten. Sikkert nogle af de samme træer, der ses på billedet fra 1950’erne.

Et net lille sted på heden

Sigenholm, Stillingvej 204.

Sigenholm, Stillingvej 204.

Vi befinder os i den allernordligste del af vores område, lige før skellet til Sabro, der udgøres af Storkesig Bæk.

Her på Borum Feldhede blev ejendommen Sigenholm, Stillingvej 204, opført omkring 1847. Det skete på den hedelod, som ved udskiftningen 50 år tidligere var tildelt gården på Bysvinget 1.

I arkivet har vi billeder af Sigenholm i tre ret forskellige skikkelser. Her er vi efter 1925, hvor ejendommen blev bygget noget ud, men før næste ombygning, der skete i 1950. I stalden er der nu blevet plads til syv kreaturer og tre bokse med svin. I en ende af stuehuset var der plads til to heste. Det hele var stråtækt.

Husmand Holger Jensen måtte supplere indkomsten ved arbejde i tørvemosen og kørte senere mælketur for Lading Mejeri. I 1949-50 satsede han på udvidelse, købte mere jord og udvidede bygningerne.

Hans søn, Viggo Jensen, der har ejendommen i dag, har dog for mange år siden bortforpagtet jorden. Tiden med små husmænd på heden er forlængst forbi.

Borum Bro

Stillingvej gik oprindelig helt ned til broen over åen. Tegning 1956: Asger Muchitsch

Stillingvej gik oprindelig helt ned til broen over åen. Tegning 1956: Asger Muchitsch

Det syn, som her er bevaret på en tegning, forsvandt i midten af 1970’erne.
Landevejen mellem Randers og Skanderborg, Stillingvej, krydsede over Lyngbygård Å på  Borum Bro. Det gør den sådan set stadigvæk, men nu på en høj dæmning, så vej og vand helt har tabt kontakten.
Borumbro (som regel skrevet i ét ord) er et ældgammelt stednavn, der også blev brugt om et par ejendomme på begge sider af åen. I dag er kun dem i Framlev Sogn bevaret. Den på Borum-siden blev revet ned, da Århus Amt i 1976-77 anlagde den nuværende landevej, og kun en lille gruppe træer vest for vejen viser i dag, hvor “Skovlund” stod.
Selve åen blev ved samme lejlighed rettet ud, så “kringlerne” forsvandt. Siden har man forsøgt at reparere på det brutale indgreb i engen, blandt andet med en passage i åen til lystfiskere, oddere og andre pattedyr.
Og “kringlerne” eller “kringlen” er – i hvert fald som navn – genopstået i form af en park, som Borum Menighedsråd anlagde i 2011.
Aarhuus Stiftstidendes tegner, Asger Muchitsch, Kvottrup, udførte den tegning, du ser her, og avisen ledsagede den 6. august 1956 af en tekst af lokalhistorikeren August F. Schmidt, Brabrand. Han fandt det sandsynligt, at kongen havde passeret broen, da han i 1563 var indkvarteret hos herredsfoged Peder Pedersen i Borum. Det lyder rigtigt.
Hvor gammel er Borum Bro? Det fortaber sig. Oprindelig har her nok været et vadested, men vi ved, at allerede under svenskekrigene i 1500-tallet blev den daværende bro så hårdt medtaget, at den måtte repareres.

Historisk genopretning

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i de sidste 40 år er der ikke sket spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 har Lokalhistorisk Arkiv ført stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her er det stenen på hjørnet af Skivholmevej, der er ved at blive sat på plads.

Stenene kom til ære og værdighed på ny

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i de sidste 40 år er der ikke sket spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 har Lokalhistorisk Arkiv ført stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her ses to af stenene lige efter renoveringen, inden de blev sat tilbage.

Bestyrelsesmøde i den gamle borgerforening

MAJ-bestyrelsesmode-BBF

MAJ-bestyrelsesmode-BBFBorum Borgerforening blev stiftet i maj 1977 efter et par velbesøgte borgermøder præget af stor entusiasme.
Borum havde ligget lidt i dvale efter chokket i 1970, da kommunen blev nedlagt, men snart havde praktisk taget alle indbyggere meldt sig ind i borgerforeningen, der da også havde et yderst enkelt formål, nemlig at skabe sammenhold i Borum Sogn og modvirke splid og klikedannelse.
Borgerforeningen skulle desuden stille krav til myndigheder og politikere. Bedre busforbindelser var det ønske, der startede det hele – og så at gøre “noget” for børnene.
Cykelstien til Sabro blev et af borgerforeningens første synlige resultater, og allerede i 1979 formulerede Borum et overordnet politisk ønske til kommunen om fremtiden for Borum Sogn: En vækst på 1-2 huse om året uden store nye boligområder.
Kontingentet skulle være lavt, at alle ville være med, og gennem arbejdsudvalg skulle flest muligt deles om opgaverne. Sådan opstod blandt andet amatørteatret, sommerfesten og lokalhistorisk arkiv, mens bestyrelsen især arbejdede med det udadvendte og den årlige høstfest. Vejviseren udkom førte gang 1978.
Her holder en af de første bestyrelser møde hos Lone Hansen, Stillingvej 212. F.v. Peter Poulsen, Børge Pedersen, Ole Mathiasen, Lone Hansen og Eline Hansen. Huset, som de sad i, blev i øvrigt siden revet ned og erstattet af et nyt.

Et lille hedehus, der ikke findes mere

Dette billede viser med sørgelig tydelighed, at hvad der er dagligdag i dag, bliver historie i morgen.
Arkivet fotograferede de fleste huse og ejendomme i Borum i 1987-88. Et af dem var heldigvis Nielsine og Mikael Sørensens lille husmandssted, Stillingvej 211, på Borum Feldhede. Natten mellem 22. og 23. juni 1999 brændte huset ned til grunden.
Hermed gik et af de ældste huse på Feldheden tabt.
Det var bygget i 1874 omtrent samtidig med tre andre småejendomme her i det yderste af Borum Sogn.
En udskrift af Husmandskreditforeningen Aalborgs vurdering i 1910 fortæller, at N. C. A. Bjørn i 1908 købte det lille og næsten jordløse sted ved Randers-landevejen for 1500 kroner. Han lejede det ud for 108 kr. om året.
Allerede dengang var det 10 gange 14 alen store hus en blanding af bindingsværk og grundmur. Vedligeholdelsen var mådelig, kan man læse. Der var ingen brønd, står der, men med denne tilføjelse: Vand fås i et vældhul ved siden af huset.
I vores tid overtog Jesper Hyldgaard huset ved Nielsine Sørensens død og restaurerede det grundigt. Efter branden har Jesper, der nu driver Eshøj Murerforretning, bygget et helt nyt hus på stedet – dog trukket lidt længere væk fra den støjende landevej.
Til højre for huset går vejen ind til Tanholm.

Borum Feldhede

Navn for et større område mellem Borum og Sabro Korsvej. På udstyknings-kortet 1796 og på matrikelkort til langt op i 1800-tallet ses, at området dengang var inddelt i smalle strimler på tværs af landevejen, den nuværende Stillingvej.

Navnet betyder, at heden er blevet “fællet”, skrælpløjet, efter første høst af korn. Her er forlængst udstykket husmandsbrug, og området virker i dag meget lidt hede-agtigt, men så sent som ca. 1980 stødte man på hård al under gravning på et hidtil udyrket område.

Borumbro

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).
Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget med parkeringsplads og nogle bygninger af menighedsrådene.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til Lyngbygård Å.