Familielandbrug i solskin

Skivholmevej 44 omkring 1925. Et statshusmandsbrug.

Det er næsten rørende at tænke på, at en hel familie skulle kunne leve af en ganske lille ejendom som denne. Men det var netop tanken med de såkaldte statshusmandsbrug – små landbrug på få tønder land udstykket med statens hjælp. Idéen i den første lov fra 1899 var at hjælpe uformuende landarbejdere til at få deres eget og dermed få en mere intensiv udnyttelse af landet. Dette videreførtes i flere love i de følgende årtier.

Husmandsstedet på Skivholmevej 44 i Borum – næstsidste ejendom før sognegrænsen – blev udstykket i 1907 af jord fra Højballegård, Eshøjvej 92. Der var syv tønder land – faktisk lidt mere end normalt. En ejendom af pudsede, hvidkalkede vægge med paptag blev opført.

Langs Skivholmevej i Borum kom der seks statshusmandssteder. De fleste er i dag ændret til ukendelighed.

Selv om husmændene fik billige statslån til at starte på, måtte de fleste arbejde ved siden af. Som nu Niels Anton Kristiansen, der passede markerne i “fritiden”, mens Thora og de fem børn måtte røgte besætningen: fire køer, seks-otte svin, høns og efter de første svære år endda egen hest. Datteren Clara, der her sidder i trækvognen midt i billedet, huskede livet igennem den store dag, da hendes far kom hjem med hesten.

Clara Andersen havde sit voksenliv på den nu nedrevne gård Langelinie 42/Løkkediget 2. Hendes søskende på billedet fra cirka 1925 er Herluf på armen af hans mor og Erik i de spidsnæsede træsko.

Niels Anton Kristiansen drev ejendommen på Skivholmevej i næsten 70 år fra 1920 til sin død i 1989. De fleste steder var der meget større udskiftning blandt statshusmændene. enten knoklede de sig frem til et større landbrug – med tilhørende risiko – eller også gik de over til kun at være arbejdsmænd.

Møllegård

Møllegård ligger på nuværende adresse Skivholmevej 19. Indtil 1977 tilkørsel fra Borum Møllevej. Den har intet at gøre med Borum Vandmølle. Tidligere navn Katrinelyst. Navnet Møllegård kommer fra, at der inden ejendommens opførelse stod en hollandsk mølle på stedet. Møllen var opført af ejeren af Bækgården omkring 1870.

Endelig flyttede de ud

Åbenhøj, Skivholmevej 26, fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet.

Åbenhøj, Skivholmevej 26, fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet.

De store landboreformer omkring 1800 slog kun langsomt igennem.
I Borum blev jorden udskiftet i 1796, så hver gård fik sin jord samlet – så nogenlunde da.
Men der gik lang tid inden næste skridt, som kongen, Struensee, Reventlow og andre havde drømt om, kom til udførelse i Borum-Lyngby. Gårdmændene så nemlig ikke uden videre nogen grund til at flytte deres gårde ud af landsbyen.
Her er en af de første fra dengang, da der omsider gik hul på bylden.
Åbenhøj, Skivholmevej 26, blev grundlagt i 1876 som den største af nogle ejendomme, der blev oprettet på den måde, at en gård inde i byen samtidig blev nedlagt. Sidstnævnte gård var den, der lå på nuværende Borum Byvej 21-23-25.
Bygningerne på billedet er dog opført i 1908 i røde mursten og tækket med cementtagsten. Udbygningerne var bindingsværk med stråtag.
Siden er der sket en hel del. Traditionelt familielandbrug var Åbenhøj indtil 1985, da jorden blev overtaget af Kurt E. Pedersens planteskole. Siden er bygningerne ombygget og moderniseret til ukendelighed af adskillige forskellige ejere.

 

Gemt og glemt af kommunen

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i  40 år fra 1970 til 2010 skete der ikke spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 førte Lokalhistorisk Arkiv stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge. Faktisk kostede de Hans O. Hansens kran, som bogstaveligt talt bukkede sammen under vægten, før Carsten Nielsen fandt sværere grej frem.

Her ses, hvor glemt og trykket stenen på hjørnet af nuværende Borum Byvej og Borum Møllevej efterhånden var blevet.

Mere om genopretningen her.

Stenene kom til ære og værdighed på ny

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i de sidste 40 år er der ikke sket spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 har Lokalhistorisk Arkiv ført stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge.

Her ses to af stenene lige efter renoveringen, inden de blev sat tilbage.

Soldaterne i sneen

Fastelavnssoldater i Borum fotograferet 1933

Man skal ikke være flyttet hertil ret langt væk fra for at opleve skikken med fastelavnssoldater som højst usædvanlig, om ikke ligefrem skræmmende.
“Soldaterne” findes kun på Århus-egnen, og Borum er et af de steder, hvor traditionen lever stærkest og mest autentisk med en hel dags hårdt arbejde af de ukonfirmerede drenge.
I Lyngby måtte man for år tilbage fortynde den ægte vare med piger for at blive nok.
Oprindelig menes det at have været gårdenes karle, der red rundt og samlede ind til fastelavnsfesten.
Før knejterne i Borum næste gang skal på vandring, kan de kaste et blik på disse forgængere fra 1933 og konstatere, at uniformerne ligner, og at de samme roller blev besat dengang som nu: Kongen (med kronen), to fanebærere, prinsen (helt t.v.), generalen, kassereren (nr. 6 f.h.) og klovnen (helt t.h.).
Personerne i 1933 var dog (f.v.): Helmer Sørensen, Erik Kristiansen, Karl Bundgaard, P. O. Winther, Vagn Olsen, Henning Andersen, Karl Hansen, Niels Jørgen Hansen, ukendt, Godtfred Asmussen, Aage Olsen, Niels Bundgaard og Orla Ljunggren. Billedet er taget i Winthers gård, Skivholmevej 21.

Læs mere:
Fakta om fastelavnssoldaterne i Borum
Personlig beretning om fastelavnsfest i 1983

Tærskeselskab

På arbejde i Borum i sommeren 1936.

På arbejde i Borum i sommeren 1936.

Inden mejetærskning blev almindelig, måtte tærskningen af kornmarkernes mange neg klares ved hjælp af et tærskeværk i laden. Eller – som her på Skivholmevej – ved at slå sig sammen.
Ved fælles hjælp fik alle efter tur tærsket årets høst. Det tog cirka en måned at blive færdige.
Billedet er taget ved Rask Eskesen, Skivholmevej 36, i sommeren 1939. Selskabet er (f.v.) Anders Andersen (Skivholmevej 40), Niels Anton kristiansen (Skivholmevej 44), Ras Eskesen, Kristian Bossow (Skivholmevej 34) med børnene Elly, Annelise og Vilhelm og Mikael Andersen, søn af Anders Andersen.

Baskær

BaskarOprindeligt stednavn på den ene af Borum Sogns tre marker (opmålt 1683) og den nordlige del af Borum Skov. Først benævnt Baskiardt, 1492.
Forleddet er antagelig navneordet “baste”, der i stednavne anvendtes om kratbevoksninger. Navnet Baskær er på vej ud af almindelig brug, men fastholdt i form af Baskærskoven og (især) “Baskærgård”, Skivholmevej 29.