Borum Mølle

Stuehuset på Borum Mølle under restaurering/genopførelse i 1981.

Stuehuset på Borum Mølle under restaurering/genopførelse i 1981.

Borum Mølle eller Borum Vandmølle har adressen Borum Møllevej 4.

Den er første gang omtalt i en skriftlig kilde i 1427 og er dermed næst efter kirken den første historisk påviselige ejendom i Borum.

Møllen var også i århundreder den eneste bebyggelse i Borum Sogn uden for selve landsbyen.

Den har givet navn til Borum Møllebæk, der løber fra Lading Sø til Lyngbygård Å. Ved Borum Mølle modtager den tilløb fra Storkesig Bæk og Borum Bæk, er løber sammen i slugten på vej ned mod vandmøllen.

I dag er den privat beboelse med et flot bindingsværk-stuehus, der blev totalrenoveret efter en brand i 1981. Selve mølleribygningen, der er opført i gule sten i 1800-tallet, står stadig ud til vejen. En bule i asfalten viser, hvor vandstrømmen løb igennem.

 

Lyngbygårds egen vandmølle

2003-26-1a-Labing-Molle0001
2003-26-1a-Labing-Molle0001

Nyere billede af selve møllebygningen til Labing Mølle og den lille bro over Lyngbygård Å.

Labing Mølle ligger i virkeligheden slet ikke i Borum-Lyngby. Bygningen befinder sig, som navnet også siger, i Labing under Framlev Sogn.
Møllen ligger dog ved Lyngbygård Å, der her danner sogneskel, så det er tæt på, og i mands minde og lidt til har den da også været ejet af herregården Lyngbygård.
Mølledammen var i en årrække sløjfet, fordi man jo sjældent bruger vandmøller for alvor i nutiden, men i 2002 blev den genetableret i form af en lille udposning af åen, der snor sig sindigt langs skovbrynet.
Det gule hus, som var selve møllebygningen, er fra 1907. Her blev der blandt andet produceret elektricitet til herregården. Men mølleriet er langt ældre: Allerede i 1385 nævnes det første gang på skrift. Der kendes mange navne på ejere og beboere i de mellemliggende århundreder, fremgår det af en artikel af Chr. Heilskov i Aarhus Stifts Aarbøger 1941. Fås på Statsbiblioteket.
I 1827 brændte møllegården, og i 1906-07 blev det hele bygget kraftigt om.

Borum Bro

Stillingvej gik oprindelig helt ned til broen over åen. Tegning 1956: Asger Muchitsch

Stillingvej gik oprindelig helt ned til broen over åen. Tegning 1956: Asger Muchitsch

Det syn, som her er bevaret på en tegning, forsvandt i midten af 1970’erne.
Landevejen mellem Randers og Skanderborg, Stillingvej, krydsede over Lyngbygård Å på  Borum Bro. Det gør den sådan set stadigvæk, men nu på en høj dæmning, så vej og vand helt har tabt kontakten.
Borumbro (som regel skrevet i ét ord) er et ældgammelt stednavn, der også blev brugt om et par ejendomme på begge sider af åen. I dag er kun dem i Framlev Sogn bevaret. Den på Borum-siden blev revet ned, da Århus Amt i 1976-77 anlagde den nuværende landevej, og kun en lille gruppe træer vest for vejen viser i dag, hvor “Skovlund” stod.
Selve åen blev ved samme lejlighed rettet ud, så “kringlerne” forsvandt. Siden har man forsøgt at reparere på det brutale indgreb i engen, blandt andet med en passage i åen til lystfiskere, oddere og andre pattedyr.
Og “kringlerne” eller “kringlen” er – i hvert fald som navn – genopstået i form af en park, som Borum Menighedsråd anlagde i 2011.
Aarhuus Stiftstidendes tegner, Asger Muchitsch, Kvottrup, udførte den tegning, du ser her, og avisen ledsagede den 6. august 1956 af en tekst af lokalhistorikeren August F. Schmidt, Brabrand. Han fandt det sandsynligt, at kongen havde passeret broen, da han i 1563 var indkvarteret hos herredsfoged Peder Pedersen i Borum. Det lyder rigtigt.
Hvor gammel er Borum Bro? Det fortaber sig. Oprindelig har her nok været et vadested, men vi ved, at allerede under svenskekrigene i 1500-tallet blev den daværende bro så hårdt medtaget, at den måtte repareres.

Borumbro

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).
Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget med parkeringsplads og nogle bygninger af menighedsrådene.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til Lyngbygård Å.

Kringlen/Kringlerne

Kringlen, som den så ud endnu i 2007.

Øst for Borumbro (se dette) lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform.

Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni. Senere er der nogle gange holdt sankthans-bål på stedet.

Stedet blev kraftigt ombygget af Folkekirken i 2011 og anvendes nu bl.a. til friluftsgudstjenester og siden 2013 til Borum Fri Festival.

Der er rejst en større pavillonbygning tæt på åen og anlagt stier, bålpladser og faste bænke som i en bypark.

I 2016 fastslog myndighederne, at Folkekirken (Borum Menighedsråd og Århus Vestre Provsti) havde anlagt det hele uden tilladelse og krænkede naturbeskyttelseszonen langs åen. Der blev stillet krav om at fjerne en hel del af installationerne. Sagen er endnu uafklaret.

Maden

På en forårsdag kan der stå en hel del vand i Maden og resten af ådalen.

Betegnelse for fugtigt område mellem Træskobakken og Lyngbygård Å.

Er som andre tilsvarende stednavne i landet senere fejlagtigt blevet gengivet som “månen”. Misforståelsen skyldes ordet “made”, der på gammelt jysk udtales som “må’e”, men som gled ud af sproget undtagen i brugen som egennavn.

Betegnelsen har været brugt bredt, men huskes mere præcist brugt om mose mellem engene og de dyrkede arealer.

Rouseng

Eng i den sydvestlige del af Borum vest for Stillingvej.

Navnet forekommer ifølge ældre mundtlige kilder at være forkert anbragt på Kort- og Matrikelstyrelsens kort, idet det dækker et område omkring Borum Møllebæk nær dennes udløb i Lyngbygård Å. Størstedelen blev ca. 1950 tilplantet og fremstår nu som skov. August F. Schmidt, Århus 1952, anfører bl.a., at forleddet formentlig betyder rug (jysk: row).

Tingvad

Meget gammel betegnelse for området med p.t. ni ejendomme i ådalen mellem Borum og Lyngby.

Ifølge August F. Schmidt, Århus 1953, fandtes et vadested over Yderup Bæk, men da denne i hvert fald i dag er ganske smal, synes det lige så sandsynligt, at navnet relaterer til et vadested over Lyngbygård Å. Dog kan den nuværende bæk på tidspunktet for navnets opståen have været meget bredere.

Mundtlige kilder vil endnu kende til såvel et ting på Lyngbygård, hvilket er meningsløst, som til, at området har været vejen (hvorfra?) til tinget i Viborg.

På østjysk dialekt kan man ikke høre forskel på “vad” og “vej”.

Mest spændende teori er, at der faktisk i forhistorisk tid har eksisteret et lokalt tingsted lidt vest for Yderup, hvor et par oldtidshøje har været kaldt Tinghøje. Stedet skimtes i baggrunden på billedet, der er taget ved Tingvad 18.

Århus Kommune har navngivet hele bivejen fra Langelinie til Lyngbygårdsvej Tingvad. Den stejle bakke syd for Borum bliver kaldt for Træskobakken eller af ældre mennesker i Lyngby for “Borum-bakket”.