Smedjen bag verdensnavnet Borum

Det begyndte småt for Borum Industri.

I det gamle landsbysamfund var smeden en central person. Her ses smedemester Jens Jensen i sin bedste alder foran den gamle smedje i Borum.

Den lå foran ”Sove-Niels’ hus”, Langelinie 45, hvor der i dag er en lille åben plads ved et Århus-firmas depot. Det er gavlen af skolen, Bysvinget 18A, der stikker op til højre.

Hvis Borum nogensinde har haft et gadekær, har det ligget her ved smedjen og det lille hus med brandsprøjten – begge så vidt vides bygget efter den store bybrand i 1861.

Borum A/S
Men tilbage til smedjen, for det kan nok være, at den udviklede sig.

Den lave bysmedje blev revet ned og et langt større værksted bygget på samme sted af Ejgil Jensen, søn af Jens Jensen.

Frem til 1980’erne udviklede Ejgil Jensen virksomheden til en lille maskinfabrik med speciale i vejmaskiner. “Borum Smede- og Maskinværksted”, som der stod på gavlen ved den nuværende legeplads, havde mange medarbejdere og en stor forretning med bl.a. reparation af maskiner, køretøjer og sneplove for det daværende Århus Amt.

8102-til-web

Fra fabrikken Borum. Virksomhedsbesøg.

Men Borum-smeden gik videre. Blandt andet udviklede Jensen, der stadig blev kaldt Ejgil-smeden, et køretøj, der kunne fremstille de i dag så almindelige rumlestriber på lande- og motorveje. Hans søn, John Leth Jensen, var med i alt det nye og overtog senere virksomheden, der først flyttede til Sabro og i dag – med nye ejere – er et verdensfirma med 40 ansatte i Hadbjerg ved Hadsten.

Hvis du en dag ser en maskine til at lave vejstriber med, så læg mærke til fabriksnavnet: “BORUM”, står der efter al sandsynlighed.

Navnet er fulgt med fra den lille landsbysmedje til en moderne fabrik med agenturer i Moskva og Oman. Se selv her om firmaet, der har referencer fra motorveje og lufthavne over hele verden.

Smed-smed-tømrer-projekt
Slet så avanceret gik det ikke til, da billedet med Jens Jensen blev taget. Ved siden af smeden står et af datidens vognhjul. Det skal have lagt ny ring på, et af smedens klassiske arbejder.

Efter verdensfirmaet fulgte et noget mindre smedefirma, Kims Garage ved Kim Vogt, som ejer af værkstedet ved Langelinie. I en årrække derefter havde tømrermester Chr. Danielsen værksted, og i de seneste år er bygningen degraderet til opbevaring af møbler for et Århus-firma.

Nyeste udvikling på stedet er projektmageri. En gruppe ønsker at oprette et kulturhus i Borum – endda i Ejgil Jensens værksted.

Den oprindelige smedje med sprøjtehuset (“brandstationen”) i forgrunden fotograferet midt i 1900-tallet. I baggrunden bag maskinen skimtes taget af Borum Vandværk.

Bysmedjen

Bygningen her foran Lyngby Kirke er den gamle bysmedje, som den fungerede indtil midten af 1930’erne. Billedet er fra omkring 1920.
Oprindelig var der to smede i Lyngby. Én var ansat som smed alene på Lyngbygård, og den anden var lønnet af bønderne i Lyngby og Yderup, sådan som det var almindeligt i de gamle landsbyer.
Han havde sit smedeværksted i et lille hus, som byen ejede her midt i det hele.
I 1920 døde den sidste lønnede smed, Søren Peter Wulff, og smeden på Lyngbygård overtog også arbejdet i den gamle bysmedje. Samtidig overgik bysmedeordningerne i nabobyerne Årslev, True og Borum til private forretninger.
I arkivet har vi bevaret en regnskabsbog fra begyndelsen af 1920’erne. I den har smed Arnold Nellemann Laursen, Lyngbygård, nøje oplistet arbejde og pris på regninger til Lyngbys gård- og husmænd. Hans efterfølger var i mange år Marius Bigum.
Efterhånden som mulighederne for at få lavet smedearbejde blev større, blev der mindre arbejde for den aldrende smed Bigum, fortæller ældre folk i Lyngby, og man besluttede at rive smedjen ned, da han lagde op.
På Lyngbygård havde man derefter i en årrække en aftale med smeden i Hørslev, der to gange om ugen fungerede på herregården. Smedjen ved Lyngbygård er bevaret.

Herregårdssmedjen ved Lyngbygård fotograferet ca. 1960.