Lyngby-soldaternes sang fundet

Foto af 2017-6-3I Lyngby og Yderup er den gamle fastelavnstradition desværre død. Det er mange år siden, at der fra dør til dør gik drenge rundt udklædt som soldater, sådan som skikken endnu er mange andre steder i Århus-området – blandt andet i Borum.

Derfor er også noget andet gået i glemmebogen. Nemlig den sang, som drengene sang, når de “gik soldat”.

Men i 2017 dukkede den op, nemlig i boet efter Tage Kragh, Borum Byvej 23. Tage Kragh (1921-2016) voksede op i Lyngby, nemlig på ejendommen Bækkelund, Tingvad 20. Han nedskrev før sin død teksten til sangen – sandsynligvis med henblik på, at den skulle nå frem til Lokalhistorisk Arkiv, og Tage noterede øverst, at han var med til at gå rundt som fanebærer i årene 1933-34.

Teksten lyder:

Nu har vi fastelavn igen det er en herlig tid
så går vi til enhver mands dør og byder til en fest
den fest som vi nu holde vil er for at more damerne
og dem som ønsker at gå med må møde klokken syv

Og damerne dem byder vi til kaffe og til dans
til ære for vor konge god, som kronen bær med glans
men kronen den er ej af guld men kun flettet af papir
men navnet det er lige fuld, det er i år kong Arne*

Så takker vi for gaven god som I os givet har
og ønsker alle og enhver en lykkelig fastelavn
hvis I nu vil som vi nu vil vil more jer i fastelavn
så kom til fest og dans og spil nu er det fastelavn

*Navnet sidst i andet vers blev sikkert skiftet ud med den aktuelle “konge” – altså den ældste af drengene.

Og melodien? Den var i 6/8-takt. Tage Kragh skriver herom:

Sangen den kan synges som en March og danses som en Trekant

Her er et sjældent billede af fastelavnssoldaterne i Lyngby. Det er taget i 1989.

Her er et sjældent billede af fastelavnssoldaterne i Lyngby. Det er taget i 1959.

Fastelavnssoldaterne 1960

februarDet er fastelavn og koldt. Iført samme uniform som utallige årgange før dem er ”Borums raske drenge forsamlet her i dag”, som også nye generationer forhåbentlig vil synge igen i mange år frem.

Fastelavnsdrengene er nået til den østligste Nyvangsgård, Stillingvej 222, på den lange vandring rundt i sognet for at hilse på og samle ind til den store fastelavnsfest fredagen efter. De møder her gårdejer Per Hougaard Nielsen.

Nyvanggård er i mellemtiden jævnet med jorden og nye bygninger kommet til. Men fastelavnsskikken står mere solidt, end bindingsværket gjorde.

De medvirkende er i dag omkring 70 år gamle. Klovnen t.h. er Erling Friis Sørensen, dengang Borum Byvej 21, og i arkivet har vi også navnene på alle de andre.

De voksnes fastelavnsløjer

februar-1987-18-1-sluppen-forbedretVi står i Bysvinget, og flere af Borums borgere har klædt sig ud til narrestreger og musik. Nu tager de på tur rundt i byen for at samle ind til fest.

Det besynderlige fænomen ”Sluppen” ruller ud med hesteforspand og festmusik en februardag i 1944.

Egentlig stammer traditionen fra havnebyer, hvor man kørte en stor jolle, en slup, i optog gennem byens gader.

Men i Borum, som man jo ikke med selv den bedste vilje kan betegne som en havneby, ville de også samle ind til fest. Sluppen var på en måde de voksnes svar på fastelavnssoldaterne, og den kørte lige til 1951.

På billedet står f.v. Gunni Fenge, Rasmus Jensen, Kristian Taastrup, Helmer Koch, Oskar Annesen, Viggo Annesen, Annelise Pedersen, Evald Thomassen, Karl Frederik Johansen og en karl ved navn Esmann.

Ringridning Borumgård

Dette er så at sige fastelavnssoldater til hests. Hvad vi ser, er forløberen for den nuværende tradition, hvor drengene til fastelavn går hele sognet rundt, synger og samler ind til fest.
Her er vi i 1930, og dengang red karlene i Borum  rundt på hesteryg. På billedet er der hele 29 af dem, og der var ikke som i dag nogen aldersgrænse ved konfirmationen.

Men ellers er der rigtig meget, der ligner den tradition, der stadig lever. Se bare uniformerne og opstillingen t.h. med konge, klovn osv. Nummer otte fra venstre er for eksempel kongen, og både han og hesten bærer krone.

Bag på billedet står “ringridning”, så den sport må også have været en del af dagens program.
Stedet er stuehuset til Borumgård, Langelinie 59. Det imponerende hus med svungne gavle og fire skorstene lå på nordsiden af gårdspladsen indtil 1970’erne, hvor de daværende ejere, Ingrid og Søren Skifter, rev det ned og byggede helt nyt og mere tidssvarende stuehus til Borumgård – denne gang på sydsiden af gårdspladsen.

Soldaterne i sneen

Fastelavnssoldater i Borum fotograferet 1933

Man skal ikke være flyttet hertil ret langt væk fra for at opleve skikken med fastelavnssoldater som højst usædvanlig, om ikke ligefrem skræmmende.
Hvad er dette dog for noget mærkeligt noget med drenge, der synger og samler penge ind til en fest for hele sognet?
“Soldaterne” findes kun på Århus-egnen, og de har især overlevet tidens opløsningstendenser i autentiske landsbyer som Sjelle, Vitten, Skjoldelev, Hundslund, Skjød – ja, og altså Borum. Borum er et af de steder, hvor traditionen lever stærkest og mest autentisk med en hel dags hårdt arbejde af de ukonfirmerede drenge.
I Lyngby måtte man for år tilbage fortynde den ægte vare med piger for at blive nok. Sabro blev vist for stor og usammenhængende, og så var der ikke længere nogen voksne til at tage ansvar.
Uændret rollefordeling
Oprindelig menes det at have været gårdenes karle, der red rundt og samlede ind til fastelavnsfesten.
Før knejterne i Borum næste gang skal på vandring, kan de kaste et blik på disse forgængere fra 1933 og konstatere, at uniformerne ligner, og at de samme roller blev besat dengang som nu: Kongen (med kronen), to fanebærere, prinsen (helt t.v.), generalen, kassereren (nr. 6 f.h.) og klovnen (helt t.h.).
Personerne i 1933 var dog (f.v.): Helmer Sørensen, Erik Kristiansen, Karl Bundgaard, P. O. Winther, Vagn Olsen, Henning Andersen, Karl Hansen, Niels Jørgen Hansen, ukendt, Godtfred Asmussen, Aage Olsen, Niels Bundgaard og Orla Ljunggren. Billedet er taget i Winthers gård, Borum Vestergård, Skivholmevej 21.
Til sammenligning og i farver et foto fra 2018.

Læs mere:
Fakta om fastelavnssoldaterne i Borum
Personlig beretning om fastelavnsfest i 1983

85 år senere lå der også sne fastelavnssøndag. Her er Borums fastelavnssoldater i 2018.

Fastelavn i Borum

Af Holger Dalegaard

Det er fastelavnssøndag 13. februar 1983.
Igen gennemfører drengene i Borum traditionen tro den gamle skik at synge fastelavn ved at gå til samtlige hjem og synge og indsamle penge til fest i forsamlingshuset.

Skikken er meget gammel, da ældre borgere over 80 har gået rundt i deres barndom på samme måde og sunget den samme sang. Tidligere holdtes fest søndag aften. Dette blev brudt i 1947 grundet rationering, da der skulle samles rationeringsmærket sammen. Mange syntes ikke, at de kunne undvære mærker til sukker og kaffe, hvorfor det ikke kunne gennemføres at holde festen. Først i sidste øjeblik lykkedes det at samle mærker nok sammen, da Købmand Juel Kjær var så venlig at levere halvdelen af kaffen uden mærker – det var godt nok ikke lovligt.

På dette sene tidspunkt kunne ikke skaffes musik til søndag, hvorfor festen blev holdt senere. Dette har siden været brugt, da det var meget hårdt for drengene først at gå rundt søndag – særlig hvis der var dårligt vejr eller føre – og derefter skulle til fest om aftenen.

Nu er de udhvilede og friske til festen.

Drengene møder fastelavnssøndag 1983 hos kongen kl 7 til morgenkaffe og rundstykker.

Der begyndes at synge ca. kl 8.

Om formiddagen besøges alle uden for byområdet. Her får drengene hjælp fra kongens og klovnens fædre, idet de kører rundt til særlig afsides beliggende gårde og huse.

Udklædningen

Drengene er udklædt som et regimentsoldater iført hvid skjorte. Over den ene skulder bæres et rødt skærf med påsyede guldbånd, ligeledes rød halslinning med guldbånd, hvori er fastsyet skulderstropper med frynser eller anden udsmykning. Skjorten er rigt dekoreret med ordener.
På hovedet en blå skråhue med hvide kant- og skråbånd. Ved venstre side en sabel, som skal bruges ved eventuelt overfald af andre patruljer, som vil tage fanerne og kassen fra dem, hvis de mødtes.

Konge og Kronprins bærer krone.

Klovnen er udklædt i sort tøj med påsyede lapper i forskellige farver. På hovedet en gammel filthat. Ansigtet sværtet sort og rødt.

Alle drenge i Borum sogn i alderen 10 til 14 år kan deltage.

Til middag spises hos kongen

Posterne fordelt

Om eftermiddagen gås rundt i byområdet.

I forvejen er alle pladser i regimentet fordelt efter alder og hvor mange gange drengene har været med.

I år er posterne fordelt således:
Konge: Palle Sørensen
Kronprins: Jørgen Lundgård Kristensen
General: Lasse Pedersen
Kasserer: Lars Martin Sørensen
Kongens tjener: Jan Lundgård Kristensen
Kronprinsens tjener: Jens Mathiasen
Klovnens tjener: Brian Tåstrup
Fanebærer: Lars Hedemann Lassen
Fanebærer: Søren Jensen
Menig: Michael Jepsen
Menig: Jørgen Jørgensen
Klovn: Torben Olesen.

Sangen

Når drengene når frem tager de opstiling i 2 rækker og synger deres sang:

Mel: Dernede i dalen.
1. vers
Vi Borum raske drenge forsamles her i dag
og vil på ny beklage vor sørgelige sag
vor gryde gik i stykker den var af porcelæn
og derfor os en anden vi skaffe må igen
2. vers
Vi beder eder alle så venligt og så fromt
at I en gave give alt som I synes om
det er jo os til lige vi takke vil derfor
men ingen kan bevise hvor svært det er for os

Her ventes forventningsfuldt, til husets beboere har givet et beløb

Takkevers
Og tak så skal i have for eders gave god
den var til os velkommen og dertil meget stor
kom ned til os i salen på fredag klokken 7
og derpå vil vi vandre og sige jer farvel.

Festen

Fredag aften holdes festen i forsamlingshuset.
Soldaterne samles i den lille stue rundt i den store sal sidder børn og voksne i 2 rækker langs alle sider, der er fuldt besat.

Musikken består af elorgel med forstærker og højtalere.

Da musikken begynder, marcherer drengene i følgende orden:

Klovnen, han er i aften iført en spraglet klovnedragt og spidshue
Fanebærerne, som bærer fanerne på kors
Konge og Kronprins
Kongens tjener og Kronprinsens tjener
Kasseren og Klovnens tjener
Menig og Menig
Generalen
Tidlige gik klovnen bagerst så han kunne udføre forskellige narresteger, f eks slå folk i hovedet og lign.
Generalen gik ved siden af sit regiment.

Under marchen rundt i salen synges fastelavnssangen: Vi Borum raske drenge. Alle rejser sig og klapper. Når sangen er slut, går soldaterne igen ind i den lille stue, undtagen fanebærerne som tager opstilling midt på gulvet med fanerne på kors.

Spændende øjeblik

Nu kommer det spændende øjeblik: hvem skal være Dronning, Kronprinsesse og Klovnmadam? Ind kommer tjenerne med kronerne og henter pigerne. Dronning blev Heidi Kristoffersen, Kronprinsesse Connie Skifter, Klovnmadam Susanne E. Pedersen.

Nu åbner de tre par ballet ved at danse gennem fanerne hvorefter fanebærerne går ud og alle drengene kommer ind og finder sig en, som de danser med en tid, hvorefter der spilles en march, hvor drengene og deres pige går ind i den lille stue for at få boller og sodavand, som serveres af drengenes mødre.

Når de har forsynet sig, genoptages dansen – dog helt frit hvem der danser sammen. Under dansen inviteres alle både børn og voksne på boller, kaffe og sodavand.

I en pause under dansen slås katten af tønden.

Der danses livligt, til hvor festen slutter med sangen: Vi Borum raske drenge.

Det var hårdt

Når jeg tænker tilbage på dengang, jeg selv var med i 1943-47, tænker jeg på, hvor hårdt det egentlig var at gå rundt til det store område.

Vi startede hos Kongen med at få morgenmad og boller.Vi gik ad Stillingvej og tværs over markerne til Eshøjvej og til Skivholmevej og ned til Møllen og ud af Langelinie. Dette skulle nås inden middag hvor vi skulle spise middagsmad hos Kronprinsen. Det kunne sagtens gå, hvis vejret var godt, og der ikke var for meget sne, men jeg husker særlig et år, hvor det var snevejr og fygning. Da måtte mange af de mindre give op og gå hjem, kun 5-6 af de største og mest udholdende gennemførte.

Om eftermiddagen gik vi rundt i selve byen. Det var en gammel skik, at man ikke gik rundt i byen, når der var gudstjeneste. Hvis der var eftermiddags-gudstjeneste, gik vi i byen om formiddagen og på marken om eftermiddagen. Det var ikke nær så hårdt at gå i byen som på marken. Nu gik jeg under krigen, hvor der ikke var til at få tøj, så man måtte selv lave det røde skærf af et lagen og så farve det rødt, så det var ikke så godt, hvis det var sne eller regn, så smittede farven af på skjorten, så det var ikke ret pænt, men der var ingen anden mulighed end at gå med det, som det var, men det var jo det samme for os alle sammen.

Ingen katten af tønden

Da jeg var med, blev der ikke slået katten af tønden. Det er kommet til senere.

Vi blev godt modtaget de fleste steder, der var kun enkelte, som ikke kom frem, hvor vi måtte gå uden af få noget. Flere steder fik vi også fastelavnsboller, som var parat, når vi kom.

Det var altid spændende at få talt kassen op for at se, om der kunne blive overskud, dette blev delt mellem soldaterne. Der var altid overskud, medens jeg var med.

Nu må man håbe denne gamle skik må fortsætte mange år frem. Dette kræver, at forældrene til fremtidens soldater vil forstå at hjælpe og vejlede med tilrettelæggelse af arrangementet, hvis det først er gået i stå er det næsten umuligt at få i gang igen.

Vitten 24 Januar 2007
Holger Dalegaard

Fastelavnssoldater – her årgang 2006 – er en meget gammel tradition i Borum.

Fastelavnssoldater 1921. Ligheden er slående.