De kaldte det for Lækkerbo

Tre fag bindingsværk, stråtag med kragetæer, spåntækket gavl og en rar dame i døren.

Dette spidse hus lå engang på Langelinie mellem nummer 53 og 55. Kommer du fra Lyngby eller Århus og glemmer at bremse ned ad bakken, kører du lige ned til stedet, hvor der i dag ligger to garager.
Oprindelig var det et halvt dobbelthus. Der står jo kun tre fag bindingsværk her, men bygningen fortsatte oprindelig i en lidt længere del mod øst, hvor Langelinie 55 i dag har en lille forplads. Uden tvivl var dobbelthuset vældig gammelt.
På billedet fra omkring 1940 står Marie Bonde Kristiansen i døren. Hun og Kristian Kristiansen boede siden på Langelinie 75 og i det røde hus ved vandmøllen, Borum Møllevej 1.
Alle i Borum kendte dengang huset under navnet Lækkerbo. Hvorfor? Jo, fordi “Bette Niels Peter” flyttede ind omkring 1920. Han blev engang spurgt, hvorfor hans husbestyrerinde nu igen var rejst fra ham.
“Jo, for hun var begyndt at gå og gøre sig lækker over for mig, og det vil jeg ikke have”, svarede han.
Mange mente, at det vist forholdt sig lige omvendt. Kvinderne flyttede i hvert fald efter tur. Og “Bette Niels Peter” fik øgenavnet Lækker – hvorfor hans hus nødvendigvis måtte blive til Lækkerbo.
Denne historie har arkivet fået fortalt af Leo Sørensen, født 1912. Han kom faktisk selv til verden i det lille hus ved Langelinie, inden han senere voksede op på Byvejen 6.
Marie og Kristian Kristiansens datter, Karen, har udlånt os billedet. Sikke et held, at det blev taget. Lækkerbo brændte nemlig i 1946. Den anden del af dobbelthuset findes der ingen billeder af.

Her er til gengæld et billede fra 1957 af nabohuset, Langelinie 53. Det er ikke helt den originale udgave. Stråtaget er væk. Der er kommet eternittag. Men mure, døre og vinduer har det oprindelige udseende.

Ak hvor forandret. Langelinie 53 fotograferet i 1957.

Borums mindste hus

Bysvinget 23 i 1979.

Bysvinget 23 i 1979.

Her ligger et rækkehus, fra før det ord overhovedet var opfundet.

Idéen er klar: Når man bygger to huse sammen – eller deler ét langt hus op i to – sparer man en gavl. Den kunst har været særdeles udviklet i Borum. Et af landsbyens gamle særpræg er de mange sammenbyggede huse.

Toppen af kunsten nås her med Bysvinget 23, der ligger som det midterste af tre. I skarp konkurrence med Langelinie 40 er det også byens mindste hus.

Vi befinder os i den del af byen, der blev hærget af den store brand i 1861 og derefter gradvis blev genopbygget. Gamle kort og billeder viser i øvrigt, at selve gaden oprindelig gik noget tættere på husene end i dag.

Billedet er taget i 1979. Det er et godt eksempel på, at også nyere fotografier kan vise en udvikling.

Et ældgammelt landsbyhus

et-aeldgammeltOppe for enden af en lille vej ved kirken i Borum ligger dobbelthuset Langelinie 34-36.

På dette billede har Inge Marie og Poul Nielsen taget opstilling bag det lille stakit ved den fælles vandpost, og vi skriver 1920.

Poul arbejdede som vejmand ved amtet, og efter hans død blev Inge Marie husbestyrerinde hos præsten.

Gården til venstre lå på Borumtoften 2, og de sidste rester af den faldt først i 2016.

Landsbyhuset – et jordløst hus, som man i fjerne tider kaldte sådan et – står derimod endnu som et af Borums mange dobbelthuse og bebos af Gitte Wendelboe, Hannah og Thomas Strand Horsager. Det er ældgammelt, men mildest talt noget forandret. Næsten hver generation har sat sine spor.

Hvor gammelt er det? Minimum 160 år, kan vi fastslå. I arkivet har vi nemlig et skøde fra 1856 på Langelinie 34-36. Frijsenborg solgte huset til Jens Nielsen Kande. Prisen var 905 rigsdaler, men så gik grunden også helt ned til vejen, hvor dobbelthuset Langelinie 38-40 siden blev bygget.

I øvrigt ser det ud til, at den fælles adgangsvej i sin tid gik langs kirkegårdsdiget, og der kun var en smal gangsti i venstre side af billedet.

Gårdsplads ved Langelinie

Mange steder i Borum-Lyngby ser der nogenlunde ud, som der har gjort i mange år. Men ikke her.
Ove Christensen (t.v.) står foran dobbelthuset Langelinie 34-36 med ponyvogn og både egne og naboers børn omkring 1945. Huset (t.h. på billedet) har endnu stråtag og bindingsværk med de opstregede murstenstavl, som er autentiske her på egnen, men efterhånden er blevet ret sjældne.
Hele dobbelthuset Langelinie 34-36 er temmelig gammelt. Vi kender ikke alderen, men vi ved fra et skøde i arkivet, at greven på Frijsenborg i 1856 solgte matr. 41 til gårdmand Jens Nielsen Kande for 905 rigsdaler. Da var det ét hus og én grund sammen med den jord, hvor nr. 38-40 senere blev bygget (i dag delt på matr. nr. 41a, b, c og d.
Ove Christensen boede i den ende af huset, der kan ses t.h. (nr. 36). Børnene i jumben er Torben Olsen, Jonna Udengaard og Kurt Christensen. Foran står Bent Jakobsen (med seler) og Grethe Jakobsen. I 1990 blev Clara Andersens stald og lade bagved (Langelinie 42, nu Borumtoften 2) revet ned. Tre år senere blev den fælles forplads, hvor børnene står, delt op. Endnu en ændring skete i 2015, hvor de sidste rester af gården på Langelinie 42 blev væltet, heriblandt også bygningen i baggrunden af billedet.

På det nederste billede er det Frank Udengaard, der leger med trillebør på vejen op til dobbelthuset. Til venstre skimtes udhus bag hans hjem,  Langelinie 38.