Tresserbyggeri

Bysvinget 9.

Byggeri fra 1960’erne har et dårligt ry. Hurtigt klappet op af håndværkere på akkord. Kedelige parcelhuse af gule mursten og obligatorisk vinkelstue. Og håbløse allerede i den energikrise der kom i næste årti, 1970’erne.

Ofte er tresser-ryet uretfærdigt. Men en historisk kendsgerning er, at parcelhuset på Bysvinget 9 fik et kort liv. Allerede i 2021 blev det revet ned til fordel for et stort, moderne hus i helt anden stil opført for Signe og Ole Christensen, der efter en påtvunget pause andetsteds vendte hjem til Borum i vinteren 2022-2023.

Parcelhusgrunden blev udstykket fra Borumgård (i baggrunden) i 1967, og det oprindelige hus blev opført til malermester Børge Sørensen med familie. Senere har der været en hel del ejere og beboere. Der var mange kvadratmeter, for i kælderen kunne der i mange år være en separat udlejningsbolig.

Sylvest Jensen fløj over det i 1968 og tog et af de utroligt mange luftfotos, der i dag ligger offentligt tilgængelige på kb.dk/danmarksetfraluften.

Hvis du klikker billedet op i størrelse, ses det, at der endnu på dette tidspunkt kunne anes en forbindelsesvej fra Bysvinget til Borumgård. Det var den oprindelige vej til gården, der nu har adressen Langelinie 59.

 

 

Bysvinget 1: Høsten køres ind

Læs for læs blev kornhøsten trukket ind til landsbyen i 1939.

Billedet viser et typisk høstlæs, som de to robuste arbejdsheste netop har trukket hjem til Laurs Hvidkjærs gård. Året er 1939.

Foran læsset står Helmer og Martha Koch med datteren Gudrun. Højt til vejrs sidder Martha Kochs bror, Henry, med sønnen Aage.

Martha og Helmer Koch var fodermesterpar på gården, der i dag har adressen Bysvinget 1. Kochs byggede huset Borum Byvej 41 på en spids grund, hvor byvejen løber sammen med den dengang nyanlagte omfartsvej, Borum Landevej.

Spidst blev også huset, der i dag er ombygget til ukendelighed.

Knolden

Tre steder bærer dette navn:

1) Pladsen hvor den højtliggende, nordlige bygade i Borum (Bysvinget) munder ud i den ældste landevej (Borum Byvej) foran Borum Højgård. Efter afgravning i 1969 er en del af stedet, der måske er den gamle grandeplads, efterladt som en kun let skrånende flade ned mod parkeringspladsen, der i nutiden ofte kaldes for torvet.

2) Det (formodet) gamle tingsted ved Tinghøje mellem Lyngby og Yderup. Se også Sibirien.

3) Husmandsstedet Borumvej 67.

Et ildebrandshus i Bysvinget

septemberEn af de mest forfærdeligste begivenheder i Borums historie var nok den store brand 31. august 1861.

Der har selvfølgelig været små brande før, men vi er nu så langt oppe i historien, at vi kan slå op i en gammel avis og læse, hvad samtiden skrev om gruen og den påfølgende fattigdom. Der var kraftig vestenvind, og hele den østlige del af landsbyen med to gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse brændte, efter at ilden havde bredt sig fra kroen (købmandsgården), hvor den brød ud.

Næsten hele den østlige bygade lå bagefter i aske.

Dette hus, Bysvinget 15, er et af dem, som blev rejst i de følgende år. Ved branden boede Jørgen Vægter og Poul Kanne på stedet, der blev ejet af gårdejer og brandfoged Søren Pedersen Hvidkjær, Borum Byvej 18.

Fra 1868 hedder ejeren murer P. Nielsen Hvilsted og fra 1910 Niels Jensen Hvilsted. Paul Fuhlendorff kom til i 1941. Tina Pedersen og Benny Berg Jensen i 1993. Meget er bygget om og bygget til. Kan du kende noget?

Garage-Kim havde værksted ved Aages “gode sving”

Trekanten i 1987. Foto: Stig Andersen

Trekanten i 1987. Foto: Stig Andersen

Sikke en flade asfalt, der lå i Borum. Faktisk havde Trekanten mellem Langelinie og Bysvinget oprindelig haft en pæn, lille trekant af græs inde på midten mellem kørebanerne – deraf navnet – men i Århus Kommunes tid blev der ikke råd til at klippe græs, og det hele fik et lag asfalt.

”Et godt sving – det skal I unge mennesker ikke lave om på”, mente Aage Hansen, socialdemokraternes veteran, da nogen dristede sig til at stille et forslag på et borgermøde om den kommende lokalplan i 1988.

Men det skete nu alligevel, og med stor glæde anlagde borgerne og kommunen i et sjældent samarbejde en legeplads og et noget mere trafiksikkert T-kryds i stedet for Trekanten.

Her er vi foreløbig i 1987, hvor den flittige landpost Arne Toft har bygget solfanger på sit hus, Bysvinget 20. En pionér i vedvarende energi, der i årene efter kriserne i 1970’erne også var med i en af de seks lokale vindmøller, Langelinie Vindkraft.

Et lidt skørt festlokale til en festlig mand.

Kims Garage ApS
Til venstre har endnu en iværksætter og vindmøllemand, Kim Vogt, overtaget smed Jensens værksted fra 1961. Det skete i 1985, da smedeværkstedet flyttede til større lokaler på Damvej i Sabro på den gradvise vej til den store virksomhed Borum Industri.

Kim Vogt begyndte at bikse som selvlært smed hjemme i garagen ved kollektivet Thovshøj, Langelinie 69, og han var fuld af gode ideer. Hans firma, der simpelthen hed Kims Garage, tryllede med bøjet, skåret og svejset metal til alt fra opera, ballet, maskiner og restauranter. Specialopgaver var standard – i grunden lidt ligesom forgængeren, Ejgil Jensen.

Manglede nogen lidt nytårskrudt eller en brugt rustvogn, gik de heller ikke forgæves hos “68’eren” i det gamle smedeværksted.

Fra Borum og Århus nåede løjerne et højdepunkt med 10 ansatte i Falling ved Odder, og han bosatte han sig på et nedlagt mejeri ved Gylling.

I 1981 var samme Kim Vogt i øvrigt initiativtager til Århus-områdets dengang største vindmølle (55 kw) ved Borum Eshøj.

På det lille billede holder han et brag af en 40 års fødselsdagsfest i værkstedet med en skrotbil på liften som udsmykning.

De voksnes fastelavnsløjer

februar-1987-18-1-sluppen-forbedretVi står i Bysvinget, og flere af Borums borgere har klædt sig ud til narrestreger og musik. Nu tager de på tur rundt i byen for at samle ind til fest.

Det besynderlige fænomen ”Sluppen” ruller ud med hesteforspand og festmusik en februardag i 1944.

Egentlig stammer traditionen fra havnebyer, hvor man kørte en stor jolle, en slup, i optog gennem byens gader.

Men i Borum, som man jo ikke med selv den bedste vilje kan betegne som en havneby, ville de også samle ind til fest. Sluppen var på en måde de voksnes svar på fastelavnssoldaterne, og den kørte lige til 1951.

På billedet står f.v. Gunni Fenge, Rasmus Jensen, Kristian Taastrup, Helmer Koch, Oskar Annesen, Viggo Annesen, Annelise Pedersen, Evald Thomassen, Karl Frederik Johansen og en karl ved navn Esmann.

Borums mindste hus

Bysvinget 23 i 1979.

Bysvinget 23 i 1979.

Her ligger et rækkehus, fra før det ord overhovedet var opfundet.

Idéen er klar: Når man bygger to huse sammen – eller deler ét langt hus op i to – sparer man en gavl. Den kunst har været særdeles udviklet i Borum. Et af landsbyens gamle særpræg er de mange sammenbyggede huse.

Toppen af kunsten nås her med Bysvinget 23, der ligger som det midterste af tre. I skarp konkurrence med Langelinie 40 er det også byens mindste hus.

Vi befinder os i den del af byen, der blev hærget af den store brand i 1861 og derefter gradvis blev genopbygget. Gamle kort og billeder viser i øvrigt, at selve gaden oprindelig gik noget tættere på husene end i dag.

Billedet er taget i 1979. Det er et godt eksempel på, at også nyere fotografier kan vise en udvikling.

Dyrlægen i Bysvinget – elskværdig eller?

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge Jens Kjeldsen (1865-1911) havde til huse i den store ejendom på Bysvinget 12-14. Her triller han omkring 1908 frem på gaden i et let, lille hestekøretøj kaldet en gig.

Kjeldsen var gårdmandssøn fra Vejlby, havde to uddannelser og blev i en nekrolog ved sin tidlige død beskrevet som “en overmaade elskværdig og jovial Mand, der sikkert kun havde Venner”. Han interesserede sig for politik, blev tilhænger af Det radikale Venstre og støttede en partiavis kaldet Jysk Morgenblad.

Det var forresten Jysk Morgenblad, der bragte de uforbeholdent positive ord ved hans død. En helt anden historie kunne man nogle år tidligere læse i Demokraten i 1904. Den handlede om mishandling af en tjenestepige og en dom for vold mod en karl.

Dyrlægeboligen omfattede dengang hele hjørneejendommen.

De to følgende dyrlæger, S. Vinther Christensen (1911-1938) og A. P. Rasmussen (1938-1980), var rene slidere. Da sidstnævnte i en alder af bare 28 år overtog den lokale praksis, flyttede han den til villaen Thoushøj, Langelinie 69, og fik efterhånden flere ansatte.

Der er altså hele to ejendomme i Borum, som med rette kan kaldes for ”den gamle dyrlægebolig”. Ja, faktisk tre. Bysvinget 12 blev nemlig skilt fra Bysvinget 14 i 1945.

Foruden en separat bolig i nabobygningen, nu Langelinie 69A, byggede Rasmussen også huset på Langelinie 49 – begge som medarbejderboliger for dyrlægeassistenter.

Da tjenestekarlen fik knallert

Velstand 1955. Bysvinget 1.

Velstand 1955. Bysvinget 1.

I 1955 var den unge mand på billedet faktisk ikke helt fyldt de 16 år endnu, som man skulle være for at køre på knallert.

Men Hardy Asmussen købte alligevel en to-gears Sachs samtidig med sin far. Så fik de lidt rabat hos den omkringkørende forhandler fra Voldby, og prisen blev 1300 kroner.

Det kan vi sammenligne med hans løn. Den unge mand tjente 3500 kroner. Om året, altså.

Han kom fra en lille ejendom på Langelinie, nu Blakhøjvej 12, men tjente i Johannes Møllers gård, Bysvinget 1. Det er den, der i dag har fået navnet Storkesiggård.

Her er billedet taget. Bag det åbentstående vindue lå karlekammeret, og det var primitive forhold: Hvidkalkede vægge, en seng, og på den anden side af muren gik grisene.

Knallerten repræsenterede friheden i det lille samfund, men måske er der også lidt sandhed i de ord, som nu afdøde Vagn Jørgensen, Løkkediget 3, ofte sagde: – Landsbyfællesskabet, det forsvandt med knallerten og fjernsynet. De unge kørte væk, og de gamle blev inde ved kassen.

Bysvinget med Lybæksminde

JanuarFor 100 år siden så der sådan ud i Borum. Motivet var yndet. Vi har det i flere udgaver i arkivet taget med nogle års mellemrum.

Vi ser op ad Bysvinget, og det er skolerne til venstre og husrækken fra nummer 17 til 25 til højre. I baggrunden kan man skimte vindmøllen på nummer 5, karetmagerens hus. I forgrunden løber Langelinie og bag gaden og det noget forfaldne hegn ligger bækken, der dengang gik frit gennem byen.

Det hvide bindingsværkshus blev kaldt ”Lybæksminde”, og her boede ”Gamle Stine” i 1920’erne og 1930’erne. Borum-Lyngby Kommune købte huset i 1939 og rev det ned i forbindelse med en større vejomlægning og opfyldning af Brundsving, engen ved bækken. Huset stod nogenlunde mellem det nuværende Bysvinget 20 og legepladsen, men noget lavere end det nuværende terræn.

Du kan læse om selve navnet “Lybæksminde” her.

Bysvinget, der oprindelig var en del af hovedvejen mellem Århus og Viborg, lå dengang lidt længere mod øst ind mod rækkehusene end i dag. Vasketøjet på billedet hænger nogenlunde, hvor vejen går i dag.

Området blev bygget om i årene 1942-43.

Den gamle Borum Østergård og vandværket

Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Dette foto er fra 1950’erne, men hvor er vi henne? Det eneste, du lige umiddelbart kan genfinde, er trappen til højre. Den går op til Langelinie 60.

Den flotte og særdeles bevaringsværdige gård til venstre ligger i dag næsten skjult af træer og buske. Det er den oprindelige Borum Østergård, Langelinie 62.

“Trekanten” i forgrunden var faktisk oprindelig en rigtig trekant med et græsbed ude i midten. Senere blev den rationaliseret hen til en ordentlig asfalt-plamage, og først da legepladsen fik lov til at bruge et stykke af den kommunale jord på den ene side, og kommunen satte et lille bed med en bænk på den anden side, blev Bysvingets udmunding i Langelinie til et mere almindeligt T-kryds.

Billedet, arkivnr. 1997-21/4, er samtidig det eneste, som arkivet råder over, af Borum Vandværk. Det er den uanselige bygning til venstre.

Vandværket blev oprettet i 1934. Det var et stort fremskridt at få rindende vand i boligerne, og værket leverede billigt vand. For billigt, viste det sig efterhånden, for der blev ikke sat penge nok af til at vedligeholde ledningsnettet. Arne Toft, Bysvinget 20, som med stor omhu holdt maskineriet kørende, kunne i de sidste år konstatere, at en stor del af vandet aldrig kom frem til folks vandhaner. I et par barske tørkesomre i 1970’erne kom der ikke en dråbe til dem, der boede højst. Når de hen under aften åbnede vandhanen, lød der blot en sugende lyd. Kontraventiler var der nemlig heller ikke monteret.

Og så i 1977 vedtog et flertal på et møde i forsamlingshuset at nedlægge hele skidtet og tage imod et godt tilbud om at blive sluttet til Århus Kommunale Værker, det nuværende Aarhusvand. 32 stemte ja og 12 nej. Værkerne lagde nu næsten hele nettet om, satte målere og kontraventiler op i husene og brandhaner på gaderne og installerede en særlig lille Borum-pumpe på det store vandværk i Tingvad.

Mere om vandværket her.

 

Skolen

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Lybæksminde

JanuarLybæksminde lå på cirka nuværende adresse Bysvinget 20, men det oprindelige hus lå betydeligt lavere i landskabet. Bækken løber i dag i rør under skellet mellem legepladsen og Bysvinget 20.
Det var et smukt beliggende, lille hus ved bækken i Borum. Nedbrudt ved vejomlægning og rørlægning af bækken 1941-42.
Navnet er vi sikre på, men oprindelsen har ingen i tide kunnet oplyse.
Borum Bæk blev tidligere kaldt Lybækken. Navnet kommer, tror August F. Schmidt (1952) af ly (på jysk: løj), der betyder kuldslået eller lunken.
Ordet minde eller mynde havde tidligere en betydning mere end i dag, nemlig en brink eller udmunding af et vandløb eller en fjord. I Århus hedder udmundingen af åen i havnen den dag i dag Mindet.
Hvis Lybækken i sin tid gik videre gennem en lille dam eller et gadekær ud for nuværende Langelinie 43-47, giver navnet mening. Intet er bevaret om et gadekær, men gamle kort åbner for muligheden.Billedet er fra måske cirka 1920. Mere her.