Knolden

Tre steder bærer dette navn:

Pladsen hvor den højtliggende, nordlige bygade i Borum (Bysvinget) munder ud i med den ældste landevej (Borum Byvej) foran Borum Højgård. Efter afgravning er en del af stedet, der måske er den gamle grandeplads, efterladt som en kun let skrånende flade, der i nutiden ofte kaldes for Torvet.

Det (formodet) gamle tingsted ved Tinghøje mellem Lyngby og Yderup. Se også Sibirien.

Husmandsstedet Borumvej 67.

Et ildebrandshus i Bysvinget

septemberEn af de mest forfærdeligste begivenheder i Borums historie var nok den store brand 31. august 1861.

Der har selvfølgelig været små brande før, men vi er nu så langt oppe i historien, at vi kan slå op i en gammel avis og læse, hvad samtiden skrev om gruen og den påfølgende fattigdom. Der var kraftig vestenvind, og hele den østlige del af landsbyen med to gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse brændte, efter at ilden havde bredt sig fra kroen (købmandsgården), hvor den brød ud.

Næsten hele den østlige bygade lå bagefter i aske.

Dette hus, Bysvinget 15, er et af dem, som blev rejst i de følgende år. Ved branden boede Jørgen Vægter og Poul Kanne på stedet, der blev ejet af gårdejer og brandfoged Søren Pedersen Hvidkjær, Borum Byvej 18.

Fra 1868 hedder ejeren murer P. Nielsen Hvilsted og fra 1910 Niels Jensen Hvilsted. Paul Fuhlendorff kom til i 1941. Tina Pedersen og Benny Berg Jensen i 1993. Meget er bygget om og bygget til. Kan du kende noget?

De voksnes fastelavnsløjer

februar-1987-18-1-sluppen-forbedretVi står i Bysvinget, og flere af Borums borgere har klædt sig ud til narrestreger og musik. Nu tager de på tur rundt i byen for at samle ind til fest.

Det besynderlige fænomen ”Sluppen” ruller ud med hesteforspand og festmusik en februardag i 1944.

Egentlig stammer traditionen fra havnebyer, hvor man kørte en stor jolle, en slup, i optog gennem byens gader.

Men i Borum, som man jo ikke med selv den bedste vilje kan betegne som en havneby, ville de også samle ind til fest. Sluppen var på en måde de voksnes svar på fastelavnssoldaterne, og den kørte lige til 1951.

På billedet står f.v. Gunni Fenge, Rasmus Jensen, Kristian Taastrup, Helmer Koch, Oskar Annesen, Viggo Annesen, Annelise Pedersen, Evald Thomassen, Karl Frederik Johansen og en karl ved navn Esmann.

Borums mindste hus

Bysvinget 23 i 1979.

Bysvinget 23 i 1979.

Her ligger et rækkehus, fra før det ord overhovedet var opfundet.

Idéen er klar: Når man bygger to huse sammen – eller deler ét langt hus op i to – sparer man en gavl. Den kunst har været særdeles udviklet i Borum. Et af landsbyens gamle særpræg er de mange sammenbyggede huse.

Toppen af kunsten nås her med Bysvinget 23, der ligger som det midterste af tre. I skarp konkurrence med Langelinie 40 er det også byens mindste hus.

Vi befinder os i den del af byen, der blev hærget af den store brand i 1861 og derefter gradvis blev genopbygget. Gamle kort og billeder viser i øvrigt, at selve gaden oprindelig gik noget tættere på husene end i dag.

Billedet er taget i 1979. Det er et godt eksempel på, at også nyere fotografier kan vise en udvikling.

Dyrlægen i Bysvinget rykker ud

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge J. Kjeldsen i Bysvinget 1908.

Dyrlæge J. Kjeldsen (1865-1911) havde til huse i den store ejendom på Bysvinget 12. Her triller han omkring 1908 frem i et let, lille hestekøretøj kaldet en gig.

Kjeldsen var gårdmandssøn fra Vejlby og blev i en nekrolog ved sin tidlige død beskrevet som en overmåde elskværdig og jovial mand. Han interesserede sig for politik, blev tilhænger af Det radikale Venstre og støttede en partiavis kaldet Jysk Morgenblad.

Dyrlægeboligen på Bysvinget 12 omfattede dengang også Bysvinget 14, der blev fraskilt i 1945.

De to følgende dyrlæger, Winther Christensen og A. P. Rasmussen, var rene slidere. Sidstnævnte fik efterhånden en del ansatte og flyttede den lokale praksis til villaen ”Thoushøj”, Langelinie 69. Der er altså hele to ejendomme i Borum, som med rette kan kaldes for ”den gamle dyrlægebolig”.

Foruden en separat bolig i nabobygningen, nu Langelinie 69A, byggede Rasmussen også huset på Langelinie 49 – begge som medarbejderboliger for dyrlægeassistenter.

Da tjenestekarlen fik knallert

Velstand 1955. Bysvinget 1.

Velstand 1955. Bysvinget 1.

I 1955 var den unge mand på billedet faktisk ikke helt fyldt de 16 år endnu, som man skulle være for at køre på knallert.

Men Hardy Asmussen købte alligevel en to-gears Sachs samtidig med sin far. Så fik de lidt rabat hos den omkringkørende forhandler fra Voldby, og prisen blev 1300 kroner.

Det kan vi sammenligne med hans løn. Den unge mand tjente 3500 kroner. Om året, altså.

Han kom fra en lille ejendom på Langelinie, nu Blakhøjvej 12, men tjente i Johannes Møllers gård, Bysvinget 1. Det er den, der i dag har fået navnet Storkesiggård.

Her er billedet taget. Bag det åbentstående vindue lå karlekammeret, og det var primitive forhold: Hvidkalkede vægge, en seng, og på den anden side af muren gik grisene.

Knallerten repræsenterede friheden i det lille samfund, men måske er der også lidt sandhed i de ord, som nu afdøde Vagn Jørgensen, Løkkediget 3, ofte sagde: – Landsbyfællesskabet, det forsvandt med knallerten og fjernsynet. De unge kørte væk, og de gamle blev inde ved kassen.

Bysvinget med Lybæksminde

JanuarFor 100 år siden så der sådan ud i Borum. Motivet var yndet. Vi har det i flere udgaver i arkivet taget med nogle års mellemrum.

Vi ser op ad Bysvinget, og det er skolerne til venstre og husrækken fra nummer 17 til 25 til højre. I baggrunden kan man skimte vindmøllen på nummer 5, karetmagerens hus. I forgrunden løber Langelinie og bag gaden og det noget forfaldne hegn ligger bækken, der dengang gik frit gennem byen.

Det hvide bindingsværkshus blev kaldt ”Lybæksminde”, og her boede ”Gamle Stine” i 1920’erne og 1930’erne. Borum-Lyngby Kommune købte huset i 1939 og rev det ned. Huset stod nogenlunde mellem det nuværende Bysvinget 20 og legepladsen, men noget lavere end det nuværende terræn.

Bysvinget, der oprindelig var en del af hovedvejen mellem Århus og Viborg, lå dengang lidt længere mod øst ind mod rækkehusene end i dag. Vasketøjet på billedet hænger nogenlunde, hvor vejen går i dag.

Den gamle Borum Østergård og vandværket

Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Måske Borums flotteste gård: den særdeles velbevarede Langelinie 62.

Dette foto er fra 1950’erne, men hvor er vi henne? Det eneste, du lige umiddelbart kan genfinde, er trappen til højre. Den går op til Langelinie 60.

Den flotte og særdeles bevaringsværdige gård til venstre ligger i dag næsten skjult af træer og buske. Det er den oprindelige Borum Østergård, Langelinie 62.

“Trekanten” i forgrunden var faktisk oprindelig en rigtig trekant med et græsbed ude i midten. Senere blev den rationaliseret hen til en ordentlig asfalt-plamage, og først da legepladsen fik lov til at bruge et stykke af den kommunale jord på den ene side, og kommunen satte et lille bed med en bænk på den anden side, blev Bysvingets udmunding i Langelinie til et mere almindeligt T-kryds.

Billedet, arkivnr. 1997-21/4, er samtidig det eneste, som arkivet råder over, af Borum Vandværk. Det er den uanselige bygning til venstre.

Vandværket blev oprettet i 1934. Det var et stort fremskridt at få rindende vand i boligerne, og værket leverede billigt vand. For billigt, viste det sig efterhånden, for der blev ikke sat penge nok af til at vedligeholde ledningsnettet. Arne Toft, Bysvinget 20, som med stor omhu holdt maskineriet kørende, kunne i de sidste år konstatere, at en stor del af vandet aldrig kom frem til folks vandhaner. I et par barske tørkesomre i 1970’erne kom der ikke en dråbe til dem, der boede højst. Når de hen under aften åbnede vandhanen, lød der blot en sugende lyd. Kontraventiler var der nemlig heller ikke monteret.

Og så i 1979 vedtog et flertal på et møde i forsamlingshuset at nedlægge hele skidtet og tage imod et godt tilbud om at blive sluttet til Århus Kommunale Værker, det nuværende Aarhusvand. 32 stemte ja og 12 nej. Værkerne lagde nu næsten hele nettet om, satte målere og kontraventiler op i husene og brandhaner på gaderne og installerede en særlig lille Borum-pumpe på det store vandværk i Tingvad.

Mere om vandværket her.

 

Skolen

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Karetmagerens usædvanlige hus

På pladsen foran Bysvinget 5 en dag i begyndelsen af 1900-tallet.

Et af de mærkeligste huse i Borum er karetmagerens, Bysvinget 5. Der var i sin tid værksted i den underste etage og beboelse ovenpå. Kun øverste del er i bindingsværk.
Huset er opført efter den store brand i 1861, hvor næsten hele Bysvinget nedbrændte. Karetmager Jens Jochum Jensen købte huset i 1894, og måske var det først ved den lejlighed, at det blev bygget op i to etager.
Jensen havde en svend og to lærlinge ansat, for folk kom fra nabobyerne for at få lavet hjul og vogne, da han var kendt for at lave godt håndværk. Vindmøllen trak den store bloksav, der skar løvtræstammerne op. Senere gik man over til elektricitet, så man ikke var så afhængig af vinden.
Her er vi formentlig omkring år 1900-20. Foran huset og nogle igangværende arbejder står de tre yngste af familiens 10 børn. I 1921 overtog en af sønnerne, Oluf Jensen, værkstedet og drev det videre, men kun med egen arbejdskraft. Vogne og hjul af træ var under langsom afvikling, og efter krigen vandt gummihjul så hurtigt frem, at han måtte indstille arbejdet som karetmager og tage arbejde som tømrer.
Familien blev boende i huset. Den yngste søn, Ib Jensen, valgte senere at flytte fra det store hus og byggede et nyt på Langelinie 77A.

Friske skolebørn

I Borum var der ikke bare én skole i gamle dage. Der var to!
De to bygninger ligger der endnu – hovedskolen (Bysvinget 18) bygget i de lokale, gule mursten og den lidt nyere forskole (Bysvinget 16) i røde sten og med en arkitektur, som man genfinder i masser af danske landsbyskoler.
Begge skolerne blev nedlagt i 1964, da tre kommuner, Lading, Sabro-Fårup og Borum-Lyngby, sammen åbnede centralskolen ved Sabro Korsvej. Nedlagt blev også Lyngby Skole.
Men her er nogle af Borum-børnene fotograferet i 1952. De to i forgrunden hedder Erling Møller og Anker Karlsen (kaldt Bette Wolle).

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.