Skovlen lagt til side

Moderne tider hos en moderne landmand.

Moderne tider hos en moderne landmand.

Dette billede fortæller en historie, fra da landbrugets mekanisering for alvor kom i omdrejninger. Skovlen kunne lægges væk, og for mange blev det tid til at søge job i andre erhverv.

Vi befinder os omkring 1955-60, og der skal spredes kalk ud i store portioner ad gangen. Sådan så det i hvert fald ud set gennem samtidens briller.

I midten står ejeren af Borum Østergård, Anker Knudsen, der havde flere tillidshverv i landboforeningerne. Manden i de moderigtige knickers til højre er landbrugskonsulent, og til venstre forklarer sælgeren herlighederne ved den dengang avancerede maskine.

Nu behøvede der ikke længere stå en mand på vognen og sprede kalken med skovl. Her var automatisk kraftoverføring fra traktorens motor. Nyt og meget interessant. Sådan, do!

Landboforeningen købte et antal af den slags maskiner og lejede dem ud til medlemmerne for at speede udviklingen op, og det gik jo da også overbevisende godt. Men hvor er det dog i grunden en lille bitte sjat, vognen fra fabrikken Epoke kan køre med, sammenlignet med vore dages grej på markerne.

Yderupgård

Yderupgård er den nordligste af de oprindeligt fire gårde i Yderup og har i dag adressen Yderupvej 37. Den tilhørte i mange år i det 19. og 20. århundrede familien Jørgensen, hvor bl.a.  Anton Jørgensen har skrevet om livet i den meget lille landsby (Østjysk Hjemstavn 1936, 1937 og 1939). Den store gårdejer i Yderup var Borum-Lyngbys første pendler, der som direktør for bøndernes sparekasse hver dag tog bussen til Århus. Eller rettere: Bussen kom til Yderup og hentede ham. I sidste del af det 20. århundrede udvidede familien Brund den landbrugsmæssige bedrift med en meget stor svineproduktion, der siden flyttede til Borum Østergård. Bygningerne tilhører i dag en anden storlandmand, Johannes Nielsen, Rohde, mens næsten al jorden er solgt fra til Naturstyrelsen, der har udnyttet en stor del til True Skov.

Langelinie-højene

Langstrakt gruppe af oldtidshøje, der strækker sig fra lige sydøst for Borum By halvvejs til Mundelstrup. Gruppen følger den gamle Langelinie, kongevejen mellem to af landets ældste byer, Århus og Viborg.

En del af højene er overpløjede, andre fredede som fortidsminder.

Gruppen omfatter blandt andre Guldhøj, Draghøj, Thovshøj, Stenhøj, Trehøje og Blakhøj. Men ikke Vindhøj, på den anden side af Langelinie-forløbet.

De fleste ligger i dag på jord tilhørende Borum Østergård.

Træskobakken

TraskobakkenEn efter danske forhold usædvanligt stejl bakke falder fra Borum By mod Tingvad. Denne kaldes i dag “Træskobakken”, et pudsigt eksempel på hvordan navne kan ændre sig med tiden.

Det oprindelige navn er formentlig Drasgebakket eller Draspebakket – altså måske den trælse, træske bakke. Eventuelt kan det have været Dragsbækbakket.

Men første del af ordet kan også betyde drås, dynge, mener August F. Schmidt, 1953, der kæder det sammen med Draghøj, oldtidshøjen vest for Borum Østergård. Ved foden af Træskobakken løber (rørlagt) Draspebækken. Sådan er bækken betegnet i et officielt dokument i 1970.

Måske hed den korrekt stavet Dragsbækken, og så hed bakken Dragsbækbakket. Sådan mener Anders Thingvad, at det hænger sammen. Thingvad var født i et husmandshjem i Tingvad i 1869 under navnet Jensen. I København, hvor han ernærede sig som papirgrosserer, tog han navnet fra hjemstavnen. Som gammel mand skrev han en artikel om Borum.

I 1914 skriver sognerådsformand Peder Pedersen det sådan i protokollen: Draskbakken. Med træsko har den intet at gøre.

Navne afhænger som bekendt af, hvorfra stedet anskues. I Lyngby blev bakken på nordsiden af Tingvad kaldt “Borumbakket”.

Træskobakken med en højdeforskel på 34 meter og en hældning på 7 procent er yndet som træning for cykelryttere.

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11 over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.

Vind Skov (Vindskov)

Navnet er endnu i anvendelse – også som Borum Vindskov – for en større samlet skov lige langt fra Borum, Sabro og Mundelstrup (nabogårdene Vindskovgård ligger fx. i Sabro, mens Overskovlund hører til Borum).

Oprindelig bønderskov med små parceller, dog med Frijsenborg som ejeren. Siden bl.a. ejet af Mundelstrupgård, Borum Østergård, så Aarhus Emballagefabrik, siden 1980erne Frijsenborg Gods og Skovbrug, siden 2001 af grænsekøbmandsfamilien Fleggaard.

I Vind Skov lå skovfogedhuset. Nu er det revet ned og erstattet af et fritidshus.