Den første bil på egnen

1991-6-1-borum-byvej-gen-bedre

Dette er vejen igennem Borum, og det er en landevej. På vejen kører egnens første automobil.

Det kom til Borum i 1903, og billedet er taget et par år senere.

I motorkøretøjet på Borum Byvej sidder en af landets første bilister, læge Harald Andersen Götsche.

I året 1906 var der i købstaden Aarhuus indregistreret siger og skriver 2 – to! – biler. Lægen i Borum var altså ikke bare tidligt på den, men decideret  pionér.

Bilen vakte så stor opsigt, at en fotograf tog dette billede og trykte det som postkort, der kunne købes i Søren Fregerslevs Boghandel i Hammel.

Kigger man efter med lup, ser man, at to betuttede børn kigger ud fra deres skjul i buskene til højre, hvor nu forsamlingshuset ligger.

Sognerådet havde ret: Biler er farlige

Som alle andre læger i det 20. århundrede drog Götsche på besøg hos de syge – ofte langvejs omkring – og da de første biler blev konstrueret, var lægen med på det nyeste.

Det var sognerådet ikke. Meget forudseende (!) mente man både i Borum-Lyngby og de fleste andre kommuner, at bilerne var alt for farlige. Götsche fik dog efter flere forsøg sin tilladelse til at køre på visse veje også om natten, hvilket krævede skriftlig ansøgning. Det stod simpelthen i Lov om Automobiler af 15. maj 1903.

I 1910 behandlede også sognerådet i Brabrand-Årslev en ansøgning fra den vilde mand i Borum. Meningerne var delte, men det endte også der trods alt med, at han fik tilladelsen til at køre med et firehjulet automobil også i denne kommune.

Begejstret nytårsdigt

I Årslev boede fru Marie Hagelquist, og hun var så begejstret for bilen (eller lægen), at hun altid stod og vinkede glad, når han kom tøffende. Herom skrev Götsche i januar 2017 et lille digt, som han sendte bag på et postkort med billedet af sig selv og automobilet:

Naar “Dowtoren i Borum” gennem Aarslev biler
Da vinker – fru Marie – venligt og smiler
Derfor en Hilsen og Tak i Dag hun faar
og en Lykønskning med for – “det nye Aar” –
Deres hengivne
H. Götsche

Man får indtryk af en humoristisk mand med mange talenter. Kortet er adresseret ganske enkelt i tre linjer: Fru Marie Hagelquist/ Aarslev/ pr. Brabrand St.

Og fru Marie? Hvem var hun? Hun blev fire år før digtet gift med en murermester: Se her. Så vidt vi og vores kolleger i Brabrand kan se, boede Hagelquists på nuværende Silkeborgvej 760. Huset findes endnu – nu gudhjælpeos som solcenter.

Lægeboligen i Borum

Læge Götsche satte sig også blivende spor i Borum. Han byggede nemlig i 1898 villaen på Langelinie 71, og han efterlod sig en gåde. For hvorfor fik lægeboligen dog navnet Ehem?

Den dag i dag står lægeboligen trods en senere tilbygning (1970) nok som Borums flotteste hus.

Der kan opregnes fire generationer af læger i villaen:

Harald Andersen Götsche

Johannes Krogh

Elin Andersen

Jesper Munch Lund

Jesper Munch Lund døde i 2015. Hans enke, Mette, solgte huset i 2017 – og ikke til en læge.

Omkring 1916 var Götsche blevet noget bedre kørende. Billedet ligger i lokalarkivet for Brabrand-Årslev. Vi ved ikke, hvor det er taget.

En amerikaner

For eventuelle veteranbil-nørder:
Vi har fået oplyst, at bilen nærmest kun kan være en Oldsmobile Curved Dash, der blev fremstillet i USA fra 1901. Bilen havde en éncylindret motor på 5 hk, den var vandkølet og havde to gear frem og ét bak. Tophastigheden var cirka 30 km/t og – vigtigt for den udkørende læge – den gik for at være meget driftsikker.
Mere nærliggende var måske den samtidige Brems-bil, der faktisk blev fremstillet lidt tættere på, nemlig i Viborg. Den ligner bare ikke rigtig.

Den nye skole og alle 40 børn i Lyngby

apr-2009-5-5-lyngby-skoleHer ses den splinternye skole i Lyngby. Året må være 1912. Da flyttede lærer J. M. Vogelius Jensen med familie og en nyansat lærerinde, frøken Frandsen, ind i den nye bygning.

De 40 børn fra Lyngby, Yderup og Tingvad flyttede fra den gamle skole, Lyngbygårdsvej 38, til rummelige og moderne forhold. Her står de alle opmarcheret – pigerne med hvide forklæder, drengene i knæbukser og alle i træsko.

I Borum-Lyngby Sogneråds protokoller kan vi læse om hele beslutningsprocessen, inden byggeriet gik i gang i 1911. Skolen blev nedlagt i 1964, hvorefter den fungerede som ungdomsklub, forsamlingshus og kommunal kunstnerbolig.

Sognegård blev bygningen i 1998, og her bor Lokalhistorisk Arkiv.

Det kommunale selvstyre

Borum-Lyngby Sogneråd. Se mere i teksten.

Vi er i 1920’erne. Disse syv udmærkede mænd i deres bedste alder udgør sognerådet, der styrer Borum-Lyngby Kommune.

Lokalstyret bygger på en tradition fra før landboreformerne (omkring 1790), hvor bymændene mødtes for at beslutte dyrkningen af jorden.

I 1841 indførte centralmagten i København de såkaldte sogneforstanderskaber, der fik ansvar for fattighjælpen på landet.Det blev en mellemform inden nærdemokratiet.

Grundloven af 1849 fastslog kommunernes ret til at styre deres egne anliggender under statens og amtets tilsyn, og med Landkommunalloven i 1867 blev det alvor på den måde, at der indførtes et lokalt selvstyre med folkevalgte sogneråd.

Adskillige af sognerådenes beslutninger skulle dog godkendes i amtsrådet. Dette i modsætning til købstædernes byråd. Byerne var slet ikke med i amterne.

Borum-Lyngby var en selvstændig kommune indtil 1. april 1970. Den sidste sognerådsformand blev Niels Kjeldsen Jensen, Skivholmevej 29.

Så flyttede ”nærdemokratiet” til Århus, og de lokale politiske strukturer blev rykket op med rode. Faktisk det samme som i 2007 sker for vores naboer i bl.a. Herskind og Lading, der også fik langt til rådhusene i Skanderborg og Hadsten.

Personerne her er f.v. Laurs Hvidkjær, Borum, Marius Bigum, Lyngby, Peter Fogsgaard, Lyngby, Peder Pedersen, Borum, Morten Mortensen, Borum, Mogens Sørensen, Borum, og lærer J. M. Vogelius Jensen, Lyngby.

Sognerådsformand var den legendariske gårdejer Peder Pedersen (forrest i midten). Det kan man næsten se.

Peder Pedersen kan vi også takke for Borum Forsamlingshus – men det er en helt anden historie.

Herfra blev kommunen drevet

Niels Kjeldsen Jensen (t.v.) og Ove Hvid Jensen fotograferet i 1982.

Her er vi hjemme hos den sidste formand for sognerådet i Borum-Lyngby Kommune.
Gårdejer Niels Kjeldsen Jensen, Baskærgård (Skivholmevej 29), var kendt af alle som en retskaffen og forstående mand, og foruden det politiske hverv – der nu ikke var så politisk endda – havde han adskillige vigtige tillidsposter i foderstofforening, mejeri, sparekasse og menighedsråd.
Borum-Lyngby Kommune havde intet fint kommunekontor. Og slet ikke et rådhus. Den blev drevet fra private hjem. Styring af kommunens økonomi, bevilling af sociale ydelser, kort sagt: magtens centrum, befandt sig her ved spisebordet.
Niels Kjeldsen Jensen, død 1986, var medlem af sognerådet i 20 år fra 1950, var formand for socialudvalget og blev i 1966-70 den, i hvis lod det faldt at afvikle og overdrage kommunen som den sidste sognerådsformand op til sammenlægningen med Århus 1.4.70.
Billedet her er dog noget yngre. I 1982 overdrog Kjeldsen Jensen sit hverv som direktør for Borum Sparekasse til næste generation, husmand Ove Hvid Nielsen, Blakhøjvej 8.
Sparekassen forblev en institution og tillige i mange år en økonomisk grundpille i lokalsamfundet. Den lukkede så sent som i 1997, men nåede aldrig at købe en computer.
Borum Sparekasse blev med kunder og konti, aktiver og passiver fusioneret ind i Unibank, nu Nordea. Fornuftige folk sørgede for, at dens egenkapital overgik til en lokal fond stiftet til formålet, Borumfonden.

Stillingvej

Navnet er fra 1971, idet vejen i Borum oprindeligt kaldtes dels Randersvej, dels Skanderborgvej. Borum-Lyngby Sogneråd navngav den Skanderborgvej.

På grund af en regel om, at kun én vej i Århus Kommune må have samme navn, måtte både dette og det lige så nærliggende Randersvej forkastes til fordel for Stillingvej, der valgtes igennem såvel Sabro, Borum, Framlev som Harlev Sogne i Århus Kommune. Beboerne i Borum fik nye husnumre begyndende ved 200.

I årene 1975-77 blev der bygget omfartsvej, og nu overtog den nye vej navnet Stillingvej, hvorimod den tidligere landevej fra Vagn Mathiesens ejendom (nr. 2) og præstegården (nr. 25) fik navnet Borum Landevej.