Skolen

Her ses begge Borum-skoler i begyndelsen af 1900-tallet.

“Den gamle skole” er et begreb, der kendes i talrige landsbyer. I vores område har der været to skoler i Borum og en i Lyngby. De blev alle tre nedlagt på én gang i 1964. Så her dækker udtrykket disse adresser:

Bysvinget 16 – i dag privat beboelse

Bysvinget 18 – i dag privat beboelse

Lyngbygårdsvej 41 – i dag Borum-Lyngby Sognegård

Arkivet passer godt på din historie

Selve-arkivet-jan-2012-(2) web

Arkivalier opbevares hovedsagelig i stålskabe med hængemapper og i arkivæsker.

Alle arkiver i verden har to formål. Et stort og et lidt mindre.

Det store er at gemme og systematisere materiale fra tiden frem til i dag. Det knapt så store er at pakke det hele ud igen og stille det til rådighed for interesserede, der på den måde kan lægge brikker til deres viden om fortiden – eller måske bare blive mindet om noget, de egentlig godt vidste i forvejen.

Sådan er det også med vores lille arkiv i Borum-Lyngby.

Det store formål varetager vi ved at modtage og registrere gammelt stof fra lokalområdet. Vi vil gerne sige tak for mange bidrag.

Det lidt mindre formål, formidlingen, varetager vi blandt andet gennem udstillinger, møder og den lokalhistoriske kalender. Denne blev faktisk opfundet i Borum og udkom første gang for året 1987.

I de seneste år har vi taget fat på at sikkerhedskopiere arkivets samlinger i elektronisk form. På denne måde kan hele vores billedsamling for eksempel ligge på nogle få dvd’er. Lægger man nu disse i en anden bygning, giver det en ekstra sikkerhed mod fremtidige ulykker, for eksempel brand. Så det har vi gjort.

Men det mest afgørende er nu, at billeder, dokumenter og bøger i det hele taget bliver sikret for fremtiden ved at komme i arkivet i stedet for i skraldespanden i forbindelse med oprydning eller dødsfald. Arkivet passer også på din historie. Brug os.

Du kan besøge Lokalhistorisk Arkiv i Borum-Lyngby Sognegård, Lyngbygårdsvej 41. Vi holder åbent den sidste onsdag i hver måned (juli undtaget) kl. 19.30-22.00 samt efter aftale. Alle er velkomne.

Arbejdsmøde med gæster - og endda lagkage - en dag i 2002. Holger Dalegaard (forrest t.v.) og Gunnar Nielsen (forrest t.h.) har været med i arkivarbejdet siden starten i henholdsvis Borum og Lyngby.

Besøg arkivet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Aase voksede op i Lyngby Skole - nu sognegård.

Arkivet bor på første sal i sognegården.

Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne har åbent i sognegården, Lyngbygårdsvej 41, den sidste onsdag i hver måned kl. 19.30-22. Juli undtaget.

Alle er velkomne til at besøge os. Vi hjælper gerne med at svare på spørgsmål og finde arkivalier frem. Der er offentlig adgang til det meste – dog jf. Arkivloven ikke enkelte, personfølsomme oplysninger fra de senere år.

Vi har også åbent på andre tidspunkter efter aftale.