Så fik Esther “Pløkker” en medalje

2009-14-1-bodil-esther-glenthoej-faerdigtEsther Jacobsen (i midten) boede som nabo til kirken på Langelinie 34 lige til sin død i 1993. Dag ud og dag ind steg hun ad en lille trappe over kirkediget og gik de få skridt hen til kirken. Her ringede hun solen op og ned ved at trække i et reb, der hang ned ved tårnet.

Som enke efter ringer og graver Erhardt Jacobsen – kaldet Pløkkeren, fordi han også var skomager (og altså satte pløkker i folks skosåler) – fortsatte hun i flere årtier trofast med at passe Borum Kirke.

I 1972 var tiden endelig kommet til at modtage en pokal for ”god og trofast tjeneste 1948-72”, som der står på den. Dette billede er dog fra 1986, hvor sognepræst Jørgen Glent­høj (t.h.) tildeler Esther “Pløkker” Jacobsen en medalje på hendes 75 års fødselsdag. Bodil Hansen, Borum Byvej 8, hjælper til.

Præsteboligen og præstegården

Præsteboligen ligger på Borum Byvej 4 og er fortsat bolig for sognepræsten i Borum-Lyngby, der dog også assisterer i nabosognene.

Præstegården – også kaldet forpagtergården eller avlsgården – ligger derimod på Borum Landevej 25. Den er i dag i privat eje, idet kirken dog fortsat ejer en stor del af den oprindelige jord blandt andet parken Kringlen.

Indtil 1912 lå præstegården og præsteboligen samlet på Borum Byvej 4. Den mere præcise placering var mellem kirken og den senere bolig. Ved to nybyggerier blev funktionerne adskilt. Den gamle præstegård blev revet ned.

Kollage med kirke

De to billeder under englene er mindst 100 år gamle.

På et stykke fint karton er der trykt engle, og under dem er der klæbet to billeder af Borum Kirke set henholdsvis udefra og indefra.
I Lokalhistorisk Arkiv har vi naturligvis masser af stof om kirkerne i Borum og Lyngby. De er jo uden sammenligning de ældste bygninger i området. Tilsyneladende har de ikke undergået de store forandringer, men også kun tilsyneladende.
Her har vi nærmest en kollage med temaet Borum Kirke i en udgave fra de første år af 1900-tallet.
Kirken har endnu det oprindelige blytag på koret, og på kirkegården står gravsten af en helt anden slags end i nutiden.
Bagved skimtes den oprindelige præstegård. Den blev revet ned, efter at præsterne var flyttet ind i den store, pompøse præstebolig, der blev klar i 1911.
Hele kollagen har været indrammet og hængt op på væggen. Vi ved ikke af hvem og hvor. Arkivet har modtaget den i 1993, efter at den havde været omkring Silkeborg.

Kapellet på murens top

I vinteren 1980-81 blev kapellet ved Borum Kirke revet ned. Den nydelige lille bygning i røde mursten med de elegante lysninger over de romanske vinduer stod på toppen af det østlige skel, hvor den gamle kirkegårdsmur i kløvede kampesten slog et knæk.
Kapellet var i nogle år ikke blevet brugt ret meget eftersom de fleste mennesker nu om stunder dør på sygehusene, og toiletterne i kælderetagen var ikke videre indbydende. Men frem for at sætte bygningen i stand valgte de ansvarlige at fjerne den, og på den åbne plads mellem kirken og præsteboligen blev der nu sat en lang bygning mage til en mængde andre, der i de same år blev tegnet af arkitekt Exner: nøgen, smal, hvidkalket og med depot i den ene ende og kapel i den anden.
Mere dyrt end pænt, mente mange i Borum, da de så huset – ja, og sådan set også regningen.
Det gamle kapel blev opført i 1912. Det var omtrent samtidig med den pompøse præstebolig, der stod klar i 1911. Sandsynligvis har de haft samme arkitekt.

Penge til de fattige

Ingen kan gå ud eller ind af Borum Kirke uden at få øje på denne solide træblok på godt 90 centimeter. Den er af eg og bundet sammen med kraftige jernbånd med en låge i.
Det drejer sig om en indsamlingsbøsse eller pengeblok.
Når man i dag giver en skærv i kirkebøssen, går pengene måske til Folkekirkens Nødhjælp, et missionsselskab eller noget andet godt ude i den store verden. Men da pengeblokken var i sin velmagt, forblev pengene i sognet.
Skillingerne gik til de lokale fattige, som der var mange af i Borum helt op til vores tid.
Pengeblokken er flere hundrede år gammel, nemlig fra 1500-tallet. I herredsbogen for Framlev Herred kom der i 1661 til at stå, at den var “gammel og skakels”. Det sidste betyder skæv.
Lokalhistorikeren August F. Schmidt, der i 1952 skrev om Borums historie, viderebringer en historie om, at pengeblokken en overgang blev brugt som transportabelt pengeskab af Frijsenborgs ridefoged. Fogeden puttede bøndernes skatter i, og hjemme på godset ved Hammel opbevarede greven så selv nøglen.
Om det passer, ved vi ikke. Blokken var tidligere malet sort, men i 1980, da kirken blev restaureret, fandt arkitekten på, at malingen skulle tages af og kun beslagene derefter males. Hver tid sin mode.