Ejgil ventede ikke på møggreben

Smedeboligen

Smedeboligen, nu Løkkediget 1.

Lige over for den gamle landsbysmedje Langelinie boede smedemesterparret Esther og Ejgil Jensen i dette hus.

”Ejgil-smeden”, som han blev kaldt, var en driftig mand. Ganske som sin far, Jens Jensen, kunne han naturligvis sko en hest og svejse på en plov, men fra 1950’erne skulle der tænkes nyt. Smeden i Borum investerede i en industriproduktion.

Som han sagde i et interview i Aarhuus Stiftstidende ca. 1983: ”Betingelserne var simpelthen at finde en produktion eller lukke. At stå her i smedjen og vente på, at der skulle komme en med en møggreb, der skulle skaftes, det kan ingen leve af”.

Nej, vente gjorde Ejgil Jensen ikke. Han opfandt en række snurrige maskiner, der alle kunne male striber på asfalt. Før brugte man en pensel. Blandt andet maskiner til de nu så almindelige rumlestriber er opfundet i Borum.

Men vejen var lang:

“Vi måtte igennem en fortvivlet masse forsøg, tiden gik og pengene rullede, men det gjorde maskinen ikke. Den blev bygget om og om igen og lignede til sidst en original Storm P.-udgave. De timer vi har brugt på disse eksperimenter, tør jeg slet ikke tælle”, fortalte Ejgil Jensen i avisen.

Samtidig reparerede hans folk hver vinter sneplove for det daværende Århus Amts Vejvæsen i den nybyggede hal, Langelinie 47.

Privat flyttede smedeparret fra dette hyggelige hus (nu Løkkediget 1) og byggede parcelhuset på Bysvinget 27 i tressernes stil.

Og virksomheden? Den er i dag et verdensfirma i vejafmærkning. Læs mere på borum.as

Smedjen bag verdensnavnet Borum

Det begyndte småt for Borum Industri.

I det gamle landsbysamfund var smeden en central person. Her ses smedemester Jens Jensen i sin bedste alder foran den gamle smedje i Borum.

Den lå foran ”Sove-Niels’ hus”, Langelinie 45, hvor der i dag er en lille åben plads ved et Århus-firmas depot. Det er gavlen af skolen, Bysvinget 18A, der stikker op til højre.

Hvis Borum nogensinde har haft et gadekær, har det ligget her ved smedjen og det lille hus med brandsprøjten – begge så vidt vides bygget efter den store bybrand i 1861.

Borum A/S
Men tilbage til smedjen, for det kan nok være, at den udviklede sig.

Den lave bysmedje blev revet ned og et langt større værksted bygget på samme sted af Ejgil Jensen, søn af Jens Jensen.

Frem til 1980’erne udviklede Ejgil Jensen virksomheden til en lille maskinfabrik med speciale i vejmaskiner. “Borum Smede- og Maskinværksted”, som der stod på gavlen ved den nuværende legeplads, havde mange medarbejdere og en stor forretning med bl.a. reparation af maskiner, køretøjer og sneplove for det daværende Århus Amt.

8102-til-web

Fra fabrikken Borum. Virksomhedsbesøg.

Men Borum-smeden gik videre. Blandt andet udviklede Jensen, der stadig blev kaldt Ejgil-smeden, et køretøj, der kunne fremstille de i dag så almindelige rumlestriber på lande- og motorveje. Hans søn, John Leth Jensen, var med i alt det nye og overtog senere virksomheden, der først flyttede til Sabro og i dag – med nye ejere – er et verdensfirma med 40 ansatte i Hadbjerg ved Hadsten.

Hvis du en dag ser en maskine til at lave vejstriber med, så læg mærke til fabriksnavnet: “BORUM”, står der efter al sandsynlighed.

Navnet er fulgt med fra den lille landsbysmedje til en moderne fabrik med agenturer i Moskva og Oman. Se selv her om firmaet, der har referencer fra motorveje og lufthavne over hele verden.

Smed-smed-tømrer-projekt
Slet så avanceret gik det ikke til, da billedet med Jens Jensen blev taget. Ved siden af smeden står et af datidens vognhjul. Det skal have lagt ny ring på, et af smedens klassiske arbejder.

Efter verdensfirmaet fulgte et noget mindre smedefirma, Kims Garage ved Kim Vogt, som ejer af værkstedet ved Langelinie. I en årrække derefter havde tømrermester Chr. Danielsen værksted, og i de seneste år er bygningen degraderet til opbevaring af møbler for et Århus-firma.

Nyeste udvikling på stedet er projektmageri. En gruppe ønsker at oprette et kulturhus i Borum – endda i Ejgil Jensens værksted.

Den oprindelige smedje med sprøjtehuset (“brandstationen”) i forgrunden fotograferet midt i 1900-tallet. I baggrunden bag maskinen skimtes taget af Borum Vandværk.