Kunstnernes Efterårsudstilling

 

I 1991 blev der for første gang holdt en kunstudstilling i Borum Forsamlingshus. Og den var stor.

I de år var der et ualmindeligt højt aktivitets-niveau i Borum Borgerforening med blandt andet arrangementer i massevis. Det var da også en højst usædvanlig begivenhed, borgerforeningen havde stablet på benene lørdag d. 5. oktober 1991.

Dengang var forsamlingshusets sal præget af brune og grå nuancer. Men ved udstillingen kom der pludselig lyse stoffer op på udstillingsvægge fyldt med spændende ting for øjet.

Borgerforeningen førte i de år en bestyrelses-protokol, der selvfølgelig ligger i arkivet i dag. I den kan man følge forberedelserne.

Kirsten Hansen, Bysvinget 14, og Stig Andersen, Langelinie 69, var hovedpersonerne. De  samlede ikke færre end 14 kunstnere og kunsthåndværkere af alle slags – og vel at mærke alle fra Borum. Vi andre blev noget overraskede over at se, at der fandtes så meget talent midt iblandt os.

Lone Hindø (SF!) til åbningen

Her er noget af det, der var repræsenteret: Maleri. Knipling. Skulptur. Billedvævning. Papirklip. Almuemaling. Orkis. Foto. Syning. Blomsterbinding. Silkemaling. Keramik. Tegning.

Som det fremgår, var der en del kunsthåndværk imellem.

Det forhindrede dog ikke, at der blev brugt store, klassiske ord. Arrangementet hed simpelthen: Borum-kunstnernes Efterårsudstilling. Eller bare Kunstnernes Efterårsudstilling. Frit efter den mere etablerede og stærkt censurerede begivenhed på Charlottenborg i København.

Da den store dag oprandt, mødte Lone Hindø (dengang SF) op og foretog den officielle indvielse. Hun var byrådsmedlem og rådkvinde for blandt andet kultur, så finere kunne det vist ikke blive.

Kirsten Hansen lagde cigaretten, klappede for efter rådkvindens lille tale og tog imod den medbragte kurv med roser og en lykkebringende hestesko.

I Lokalavisen stod, at dagen havde været en fernisering. Også det ord var nyt i Borum.

Mange år senere. Trabekelværket udstiller samme sted 1. marts 2020.

Data fra arkivet

I dag har Borum Trabekelværket – stiftet i 2017 af Line Wegger, Borum Byvej 16, Gitte Wendelboe, Langelinie 36, og Vibeke Andreassen, Bysvinget 18. Trabekelværket har allerede adskillige arrangementer bag sig. I efteråret 2021 har man for eksempel i en længere periode kunnet se værker af Susi Nyholm, Tingvad 23.

I perioden mellem 1991 og 2017 er der selvfølgelig også blevet lavet billedkunst og lignende i Borum, men det er ikke så velbeskrevet.

Med arkivets hjælp kan vi derimod slå fast, præcis hvem det var, der udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling hin lørdag i 1991:

 

De udstillede i 1991

Elin Andersen, Borum Møllevej 27: Papirklip.

Birgit Bertelsen, Bysvinget 21 (nu Langelinie 50): Silkemaling.

Torben Gregersen, Bysvinget 21 (nu Langelinie 50): Oliemaleri.

Kirsten Hansen, Bysvinget 14: Fotografi.

Lisbet Ulbjerg Kristensen, Bysvinget 18A: Akvarel.

Mette Dalum Kristensen, Bysvinget 18A: Akvarel og tegning.

Rikke Dalum Kristensen, Bysvinget 18A: Brudekjole.

Erik Lange, Skivholmevej 44: Skulptur.

Martha Møller, Langelinie 67: Akvarel og lerfigurer.

Irma Munk Nielsen, Blakhøjvej 3 (nu Langelinie 77B): Blomsterdekoration.

Tommy Juul Sørensen, Borum Byvej 16 (senere Bysvinget 5): Keramik.

Peder Thuesen, Borum Møllevej 1: Knipling.

Jenny Taastrup, Langelinie 48: Almuemaling og stoftryk.

Ruth Wadsholt, Borum Byvej 10: Billedvævning og orkis.

Kun Birgit, Torben og Irma kan man i 2021 stadig møde i Borum.

 

Husk at fotografere

Arkivet råder også over den stump videofilm fra kunstudstillingen, som du kan se herover. Den viser blandt andet, at afdøde Martha Møllers akvareller af Borum-motiver havde stor blivende værdi som lokalhistorisk dokumentation. Desværre ved vi dog ikke, hvor de findes i dag.

Filmen er i øvrigt fra videokameraets barndom og ikke særligt god rent teknisk.

Men den minder om, at vi skal slutte med følgende opfordring:

Tag billeder!

Tag video!

Mal!

Tegn!

Og husk at aflevere lidt af det til dit lokalhistoriske arkiv.

Koret kom godt fra start

Kor-2003-web

Søren Krog viser takten.

Borum-Lyngby Koret er efterhånden en veletableret institution i lokalsamfundet. Sådan så det ud i sin spædeste start. Vi er til øveaften under det forsænkede loft i Borum Forsamlingshus i maj 2003.

Søren Krog, Løkkediget 4, var ildsjælen, der fik gang i det lokale kor. Han fandt materiale frem, hersede og dirigerede, og lige fra første øveaften viste der sig grundlag for at synge op til firestemmigt: bas, tenor, alt og sopran. Søren ønskede også, at det i stor udstrækning skete a capella – altså uden musikledsagelse – og det sidstnævnte gik nogle gange bedre end andre.

Den allerførste øvegang var 7. november 2002. Det første arbejdsudvalg bestod af Karen, Helle, Gertrud og Pia. Der var med andre ord mange om at tage initiativet.

Da Søren Krog måtte forlade Østjylland, kom nye, dygtige korledere til, og nu var de ikke længere lokale: Sarah Thestrup, Jens Dalsgaard og Tina Buchholtz.

Repertoiret har igennem årene strakt sig fra klassiske stykker med tekst på latin over musical, Shu-bi-dua og danske sange til jazz og skolelærerrock. Fjerneste koncerter har til dato været i Hammel, Rønde og Nordby (Samsø). Flere har der været i sognegården, forsamlingshuset, til sommerfest, grundlovsmøde og i de to lokale kirker.

En stor del af deltagerne fra 2003 er med i koret den dag i dag. Fra venstre på det desværre ikke superskarpe foto ses eller skimtes bl.a. Kirsten, Gertrud, Nancy, Susi, Helle, Karen Anne-Grethe, Tove, Lene, Heine, Torben, Jens-Christian og Lars. Bag kameraet: Peter

På billedet nedenunder fra 2004 synger koret med 24 lokale medlemmer. I dag er koret endnu  større med op til 30 deltagere. Men deraf kommer en hel del udefra.

Bemærk det høje, sorte klaver på det øverste billede. Klaveret var slemt upraktisk, men udgjorde dengang en forudsætning for, at der overhovedet kunne komme et kor i gang i forsamlingshuset. Det blev hurtigst muligt udskiftet med et digitalt klaver. Siden da har dirigenten både kunnet akkompagnere sine mestersangere – og se dem.

Koret synger på Lyngbygård-festivalen sommeren 2004.

Koret synger på Lyngbygård-festivalen sommeren 2004.

Til fest i forsamlingshuset

novemberDet er næsten som at være der selv. Der mangler bare lyden.

I Borum Forsamlingshus spiller et tremands orkester med den navnkundige Julle Rishøj, Borum, ved klaveret, Jensen fra True på violin og en dæmpet trommeslager, mens selskabet konverserer ved bordene.

Vi er i slutningen af 1950’erne, og vi tror, at billedet må være taget ved Tage ”Mælkemand” og Grethe Nielsens sølvbryllup. De havde ejendommen lige ved siden af forsamlingshuset, Borum Byvej 15.

Med ansigterne vendt mod os ses f.v. først to ukendte, så Svend Nielsen, bagermester Thorvald Møller, Anna Møller og Bodil Hansen. Helt til venstre med ryggen til sidder frisør Rasmus Smith Nielsen med bølger i håret.

Overvældende tilslutning

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

Gammeldags bal i Borum Forsamlingshus. Et af de ganske få billeder, der blev taget i årene 1988-94.

I slutningen af forrige århundrede blev Borum Forsamlingshus rammen om en helt uventet succes: Gammeldags bal på fredage klokken 20 til 24 med polka, vals og hopsa. Ja, og med Totur fra Vejle, tango, kaffe og brændevin.

”Helt gammeldags bliver det nu ikke, for i mine unge dage skulle vi slås, når vi gik til bal, og vi havde sgu svensknøglen med i baglommen”, belærte en ældre borummer, Leif Mikkelsen, de noget yngre arrangører.

Gertrud Bach, Niels Hansen, Eva Ross Petersen og Peter Poulsen interesserede sig for spillemandsmusik og gammeldans og dannede til lejligheden en forening, der fik et par hundrede medlemmer. De to sidstnævnte holdt også takten i husorkestret, Bror Palles Kapel.

Her ses Eva ved trommerne med Ella Jørgensen på rasletøj og Palle Juhl Nielsen på bas. Violinen, der stikker frem, spilles af Erling Hartmann Hansen, mens Egon Petersen på klarinet og Peter Poulsen på harmonika er helt skjult af de dansende.

Dem var der mange af. I starten alt for mange, så fredag d. 15. januar 1988 klokken 20 kom følgende historiske opslag op på forsamlingshusets hoveddør:

”På grund af overvældende tilslutning vil det være uforsvarligt at lukke flere ind i aften”.

108 mennesker befandt sig da i salen, og de skulle jo også bruge lidt plads til at danse på. Mange måtte gå forgæves, men de fik chancen på ny tre-fire gange hver vinter i syv år. Så slap kræfterne op. Måske kommer de igen.

Bemærk salens fine bagvæg. ”Murstenene” var tapet i hine tider.

———

Udefra så vores forsamlingshus lidt kedeligt ud dengang. Dette billede er taget i 1987:

Borum byvej 13

Stor interesse for hus og mord

Lokalhistorisk Arkiv har i årenes løb holdt offentlige arrangementer i massevis. Her i Borum i 2013.

Lokalhistorisk Arkiv har i årenes løb holdt offentlige arrangementer i massevis. Her i Borum i 2013.

Hele 70 borgere mødte op til Lokalhistorisk Arkivs åbne aften i Borum Forsamlingshus i april 2013.

De lyttede med stor interesse til sidste nyt om gamle sensationer: mordet på sognepræsten i Borum-Lyngby i 1649.

Også Holger Dalegaards fortælling om de første årtier med Borum Forsamlingshus faldt på et tørt sted.

Holger, der er født i 1932, kunne føje flere personlige erindringer til det stof, som er indsamlet om det vigtigste hus i Borum.

Som indramning af den lokalhistoriske aften havde arkivet udstillet nogle smagsprøver på de mange billeder, der gemmer sig i skufferne.

Arkivet tilstræber at lave et offentligt arrangement hvert år – som regel på skift i Borum og Lyngby.

I 2015 var det efter brand umuligt at benytte Borum Forsamlingshus. I stedet gik turen til det dengang nye Moesgård Museum i Skåde.

Dilettant til alle tider

Amatørteater i Borum i 1920’erne.

Når Borum Amatørteater år efter år sætter nye standarder for munter og talentfuld optræden i forsamlingshuset, så er det bemærkelsesværdigt, at det sker i en næsten ubrudt tradition, der kan føres temmelig langt tilbage.
Billedet her er faktisk så gammelt, at vi i Lokalhistorisk Arkiv kun har svage anelser om, hvem der står på scenen med undtagelse af nummer tre fra venstre. Men stiligt og sikkert også sjovt har det været, som det lille tableau antyder.
Billedet er fra før 1928, da Borum Forsamlingshus kom til verden. Inden da mødtes man hos Staack (udtalt: Stag) på Langelinie 62.
Staacks Lokale, som det blev betegnet, befandt sig i en senere nedrevet fløj vest for det gamle stuehus – omtrent hvor der nu er hønsehus ved indgangen til ”Borum Stadion”.
Billedet her er ligesom andre fulgt med huset til Birgit Rishøj Knudsen og nu Gitte Holm og Jan Nielsen. Vi siger tak for lån.
Om dilettant har arkivet en lidt spredt samling af gamle programmer, tekster og billeder fra blandt andet 1940’erne, ligesom vi gemmer nogle stikprøver fra vores egen tid.
Vi vil meget gerne have mere.
I de såkaldt glade tressere døde dilettanten ud som så meget andet landsbyliv, men kort efter Borum Borgerforenings start tog man omkring 1980 fat igen med nu afdøde tømrermester Børge Pedersen, Byvej 1, som den første ”teaterdirektør”. Og med denne del af landsbyens sociale liv blev alt igen som før.
Store skikkelser på “de skrå brædder” (der nu plejer at være ret lige) i Borum og som instruktører af revy og teater har senere været bl.a. Niels Hansen, Søren Willumsen, Karl Iversen og Marie Wendelboe.

Et højdepunkt blev nået i 1995, da 37 børn og voksne medvirkede i Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter instrueret af Niels Hansen.
Her ses forskellige slags røvere i skikkelse af fra venstre Jens Christian Riis Jørgensen, Anne-Grete Lundorff, Karl Iversen og Marie Bach Hansen. Foto: Helene Bagger

Spejdertroppen fra Borum

Borum Spejdertrop, en afdeling af “de grønne” KFUM-spejdere, blev oprettet i efteråret 1953 af en ung mand, Svend Vig, Tanholm. Den daværende sognepræst, Jens Lund, stillede konfirmandstuen i præsteboligen til rådighed.

KFUM-spejderne 1955.

Fra starten var der to og senere tre patruljer. Også drenge fra Sabro-Mundelstrup deltog og udgjorde yderligere én patrulje.
Dette billede er taget i 1955, da spejderne fra Borum deltog i en korpslejr på Bornholm.
Drengene er: Bagerst f.v. Poul Hansen, Peder Pedersen, Ewald Hansen, Carsten Nielsen. Midterste række f.v. Henning Koch, Jens P. Petersen og Poul Nielsen. Forreste f.v. Leif Jensen, Preben Ljunggren og Erling Nielsen.
Borum Trop opløstes i 1960’erne. Senere begyndte spejderarbejdet igen, nu med udgangspunkt i spejderhytten på  Damvej i Sabro. Her har spejderne i dag den fane, som troppen i Borum fik tildelt af Danmarkssamfundet i 1955. Derudover er alle spor så vidt vides slettet.

På det nederste billede er der indmarch i Borum Forsamlingshus til en eller anden begivenhed. Det var 12. august 1963, og da der hænger et ur over døren, kan vi også slå fast, at klokken var otte. Billedet, der blev trykt i avisen dagen efter, er taget af H. Schiby, Tilst. Fanebæreren og drengen bag – ham der har lært at kigge direkte i kameraet – er fra Sabro. Bag dem Finn Dall Jensen og Nanny Villadsen, Borum. Med hat t.h. Anne Grethe Kragh. Yderligere seks mener vi at kunne genkende, bl.a. Marie og Johs. Møller,  Bysvinget 1, og Lydia Nielsen, Langelinie 81.

I baggrunden ses i øvrigt, at forsamlingshuset dengang havde flere farver. Der var også en balkon. Den blev omkring 1970 lagt til lejligheden på første sal.

Indmarch i forsamlingshuset i Borum.

Indmarch i forsamlingshuset i Borum.

Afdansningsbal i forsamlingshuset

Polka og foxtrot. Disko og square dance. Gammeldans og techno. Borum Forsamlingshus har lagt gulv til det hele i årenes løb. Her er vi til afdansningsbal i Kurt Brøggers danseskole, der havde en filial i Borum. Året er 1956, måske 1957, og der er mange kendte ansigter på billedet. Behøver vi at skrive, at stemningen var anspændt? Enkelte piger og mødre ser dog ud til at være bare lidt glade.

Lidt om huset: I 2000 løb en bestræbelse for at erstatte forsamlingshuset fra 1928 med en helt ny bygning ud i sandet. En ekstraordinær generalforsamling viste et stort flertal for at bevare Borum Forsamlingshus. Siden da er det lykkedes at komme langt med modernisering: vinduer og tag ud mod gaden, nyt køkken, totalt istandsat sal og nye toiletter.
Og dansen? Den fortsætter. Prøv for eksempel at komme til børnenes egen fest, når fastelavnssoldaterne indbyder.

Det vigtigste hus i Borum

Forsamlingshus i 80 år

Tale holdt ved husets 80 års jubilæumsfest 1. november 2008

Kære venner

Lige her hvor vi sidder nu, blev der holdt en stor fest den 19. oktober i 1928.

Det var indvielsen af Borum Forsamlingsbygning, og det var virkelig en stor fest.

Hvis man kan tro på, hvad de skriver i aviserne – men kan man nu det? – så samledes to hundrede mennesker  så godt som alle voksne i Borum – klokken otte omkring “de festligt smykkede borde”.

Den største sammenkomst, som jeg personligt har været med til her, var årtusindskiftet nytårsaften 1999. Da var vi nok lige så mange eller flere. Men vi stod sandelig op. I 1980 havde vi en vældigste byfest. Da sad vi 120 mennesker klemt tæt sammen i både salen og den lille stue, mens vi spiste kyllinger og knapt nok havde plads til at bruge både kniv og gaffel på én gang.

Borum Forsamlingshus er faktisk blandt de mindste på egnen. Underligt nok, når landsbyen Borum i sin tid var en af de største. Og et problem, som har optaget os nu i foreløbig 80 år.

Et citat mere fra dengang: “Bygningen ligger midt i byen på et højtliggende sted med facaden ud mod landevejen (det var det dengang), og den ligger smukt og bekvemt og tager sig meget godt ud”.

Musikken blev, står der, “udført meget smukt af frk. Staack, Borum, (hende kender den ældre generation som Julle Rishøj, spillemand og organist) og musiker Martin Rasmussen, Skivholme.” Og så er det hele minsandten underskrevet “p.p.”

Avisen var Aarhus Amtstidende. Det var den helt enerådende avis på Århus-egnen. Så snart man kom uden for Århus Købstad, så var det Amtstidende, de folkelige bevægelsers og Venstres avis, man læste. I landsbyer som for eksempel Viby, Hasle, Brabrand – og altså Borum.

Vi skal tænke på et helt anderledes samfund end i dag. Næsten alle arbejdede i landbruget. Resten var service for landbruget, og det blev da også en af de største gårdejere, Peder Pedersen på Bækgården – farfar til den nuværende Peder Pedersen og oldefar til Lasse – der både stod i spidsen for at få opført et forsamlingshus, og som, efter hvad jeg har fået fortalt, skar igennem en hel del smålig nid og kævl. Peder Pedersen (Pie Piesen) blev også den første formand for bestyrelsen.

De fire andre var i januar 1928, da det hele begyndte: Husmand Jørgen Simonsen, handelsmand Stag (Chr. Staack), købmand Espersen og tømrermester Anton Nielsen. Det var de fem, der tog ud i Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland og lånte 10.000 kroner.

Den sidstnævnte, altså tømreren, en indfødt borummer på 40 år, fik til opgave at “udarbejde tegninger og konditioner efter nærmere aftale”. Det står der i protokollen, som gode mennesker har været så fornuftige at gemme, og som vi nu passer godt på i vores lokalhistoriske arkiv – der også er star-tet her i huset.

Men Anton Nielsen kom nu let om ved det med at tegne huset. Det kan enhver se, der tager til Kolt. Der står nemlig et forsamlingshus nøjagtig mage til vores, og det er faktisk 20 år ældre. Jeg har spurgt min lokalhistoriske kollega i Ormslev-Kolt, og hun kan oplyse, at deres hus er indviet i maj 1908. I dag er det dog nærmest bygget om til selskabslokaler med en privat restauratør – tja.

Nå, men så blev der hentet tilbud ind i Borum. Det blev mureren Ras Sørensen, der skulle bygge, og elektriker Arnold Wind skulle lægge lys ind, som man sagde. Maler Jensen skulle hvidte og male – så langt som han nu kunne komme for 325 kroner. Tømrer Rasmussen i Framlev, altså en udefra, blev valgt, og til det møde har Anton Nielsen, tømrermesteren, ikke længere skrevet under. Protokollen er meget fåmælt. De skrev ikke så langt dengang. Kun nogle få linjer og ingenting om dette. Men mon ikke, at vi kan gætte, hvad der er blevet sagt og tænkt. Ellers er vi i hvert fald nogle, der kan huske nogle lignende situationer langt senere med håndværkere og brødnid. Men tre dage senere blev der holdt et udvidet bestyrelsesmøde, og nu står en ny mand som nummer fem i bestyrelsen i stedet for tømrer Nielsen, gårdejer Karl Winther.

I 80 år har forsamlingshuset været den vigtigste bygning i Borum Sogn. Men det var faktisk ret sent, at denne del af andelsbevægelsen nåede hertil. Borum skilte sig lidt ud. Her turde folk for eksempel heller ikke at lave en brugsforening som de fleste andre steder. De ville hellere stå sig godt med købmændene.

Indtil 1911 havde vi så faktisk også en kro. Borum Kro ovre på den anden side af vejen blev drevet af en legendarisk madam Jakobsen. Kroen var nu sygnet lidt hen, efter at hovedvejen mellem Århus og Viborg siden ca. 1880 ikke længere gik igennem Borum, men det var her på kroen, der blev holdt sammenkomster og blandt andet også møderne i Borum-Lyngby Sogneråd.

Så flyttede de folkelige aktiviteter i 17 år til det såkaldte Staacks lokale. Det findes ikke længere, men var en del af den gamle Borum Østergård, Langelinie 62. Staack syntes dog selv, at det var noget råddent gammelt bras. Det var det nok også. Han blev en af initiativtagerne til huset her, men der var altså foredragsforening, ungdoms- og gymnastikforening og blandt andet dilettant deroppe.
Enkelte møder blev også holdt i skolen, og i to år var der et lille lokale med konditori hos bageren.

Nu flyttede det hele ind, og i mange årtier var huset også sæde for Borum-Lyngby Sparekasse.

Jeg har kigget en masse materiale igennem fra den mellemliggende tid. Det skal jeg ikke trætte jer med. Men tre forhold går tydeligvis igen:

For det første: En evig debat om husets brug. Det begyndte allerede i ’28. I en af de mange taler sagde præsten, Jensen, at nu skulle man huske, at det ikke bare var et festhus. Det skulle også bruges til møder, der, som han sagde, “holder idealets fane højt”. Og det er jo faktisk sket. Jeg ved, at den nuværende bestyrelse lægger vægt på, at vi ikke bare driver en forretning, hvor alle mulige mennesker udefra kan betale for at holde deres fester. Det er vores hus – med kor og gymnastik og fællesspisning og møder og dilettant og foredrag og filmklub og så videre. Så det blev virkelig det vigtigste hus i Borum, og derfor er det også lidt sørgeligt, at huset i 2008 åbenbart ikke længere er fint nok til folkekirken, der nu vil bygge sit eget hus med mødelokale oppe ved siden af præsteboligen. Det tror jeg personligt bliver et problem – men det var nu et sidespor.

I samme forbindelse som det med brugen har et evigt tilbagevendede emne været vrøvl med de skiftende bestyrere. Allerede den første – han hed Karl Jepsen – nøjedes de med at ansætte for ét år ad gangen, og han holdt kun til 1932. Der har i alle 80 år været et vist spændingsforhold mellem det synspunkt, at beboeren i huset havde en billig lejlighed med visse forpligtelser, og så dem, der mente, at det var en vært, der kunne disponere over huset og skulle drive det som sin egen forretning.

Det andet gennemgående træk: Offervilje. Heldigvis har Borum jo fået lov til at blive ved med at være et landsbysamfund og ikke et eller andet fremmedgjort nybyggerområde med en voldsom vækst. Til gengæld er vi klar over, at det er os selv, der har ansvaret for det meste. Sådan er det stadig, og det er nok sundt. Så der er blevet udført mængder af arbejde med ombygning og vedligeholdelse, og der har været en perlerække af arrangementer, der skulle give indtægter. I 1941 for eksempel blev den årlige aktionærfest ødelagt af den meget hårde vinter. Så holdt man sommerfest nede i Mølleskoven for at tjene penge til huset. I 1979, hvor både økonomi og standard var kørt langt ned, indbragte et loppemarked over 8000 kroner. De blev brugt til det loft, som vi nu – nå ja, alt har sin tid.

Det tredje, der går igen – og nu vender jeg tilbage til det: Salen var og er lovligt lille, og der mangler en scene. Allerede i 1934 blev der taget initiativ til at gøre noget ved det. Borum Gymnastikforening lavede dilettant det år, og det samlede overskud – 125 kroner – blev sat ind på en sparekassebog for at opbygge en kapital til at bygge en scene bagud på salen. For syv-otte år siden sad jeg selv i betyrelsen. Og hvad fik vi blandt andet lavet tegninger af? Jo, såmænd, en udvidelse på to-tre meter plus en scene.

Peter Poulsen