Den sidste butik i Borum

Det gamle Bageri fotograferet i 1987. Det er nok ikke et tilfælde, at gavlen er pyntet af en ølreklame. Foto: Stig Andersen

Det gamle Bageri fotograferet i 1987. Det er nok ikke et tilfælde, at gavlen er pyntet af en ølreklame. Foto: Stig Andersen

Købmænd har der været mange af i Borum. To på Byvejen, to på Langelinie. Men det blev ikke nogen af dem, der lukkede som den allersidste butik en dag i 1988.

Det blev derimod “Det gamle Bageri”, som Elsebeth Pedersen og Hugo Nørgaard i nogle få år drev her på Borum Byvej 14.

Dengang bestemte lukkeloven, hvornår butikker måtte holde åbent, men der var en del undtagelser. En kiosk som denne kunne derfor uden større problemer holde åbent både om aftenen og i weekenden, når blot ekspedienterne ikke solgte for eksempel øl (hvad de selvfølgelig gjorde alligevel).

Spøgefugle konstaterede, at det slet ikke var et brødudsalg, der lå deroppe for enden af trappen, men et ølogbrødudsalg. Blandt varerne var dog også sidste nye skrig i underholdning dengang: vhs-film, som man lejede.

Så i en landsby, hvor det i forvejen balancerede på vippen, om der var underlag for en dagligvarebutik, havde vi en overgang ligefrem to, og det gik selvfølgelig, som det måtte: begge drejede nøglen om.

Læs om supermarkedet på Langelinie her.

Knolden

Tre steder bærer dette navn:

Pladsen hvor den højtliggende, nordlige bygade i Borum (Bysvinget) munder ud i med den ældste landevej (Borum Byvej) foran Borum Højgård. Efter afgravning er en del af stedet, der måske er den gamle grandeplads, efterladt som en kun let skrånende flade, der i nutiden ofte kaldes for Torvet.

Det (formodet) gamle tingsted ved Tinghøje mellem Lyngby og Yderup. Se også Sibirien.

Husmandsstedet Borumvej 67.

Masser af sne og et vældig spidst hus

decemberVinteren 1978/79 gik over i historien som en af dem, der fyldte en del – i højden. Der kom flere gange meget store mængder af sne.

Men Borum Maskinstation var som altid på pletten og sørgede for, at borummerne også denne gang kunne komme frem og tilbage.

Vi står ved Borum Bys nordlige indkørsel og kigger mod syd. Personen til venstre går på Byvejen.

Når man står på dette sted i dag, er der ikke meget, der ligner, og det skyldes ikke kun, at sneen er smeltet.

Der ligger blandt andet to store villaer i synsfeltet, hvor kun Martha og Helmer Kochs ualmindeligt spidse hus, Borum Byvej 41, dengang ragede op som byens grænsepost. Men hvor mærkeligt det end lyder: Et sted inde i det nuværende Borum Byvej 41 – stort, hvidt og på den modsatte led –  ligger Kochs  gamle villa dog faktisk. Man kan bare ikke se det.

Bager, købmand og benzintank

majStjerne Foto i Århus fremstillede dette postkort af Borum, og naturligt nok valgte de det klare centrum, som byen havde dengang.

Til højre kan man gå op til Thorvald Møllers bageri, Byvej 14. Bagved det ligger købmand Juel Kjærs store forretning, hvor tre børn står og snakker over cyklerne, og hvor man også kan købe benzin.

Til venstre skimter vi forrest forpladsen til mejeriet, så kommer mejeribestyrerens bolig, Byvej 11, og trappen op til forsamlingshuset. I baggrunden ligger Borum Højgård, Byvej 18, og ligner sig selv.

Mindestenen for genforeningen står i et lille anlæg med flagstang, og der er ikke en eneste bil at se.

Vi daterer billedet til cirka 1960. Blandt andet fordi fremspringet på købmandsgården med det efter datidens standard moderne butikslokale blev bygget omkring 1958.

Luftfoto af Borum – nu med frysehus

2007-5-3-borumlund-0001I første halvdel af 1900-tallet halsede Borum af sted og holdt fint trit med det, man plejer at kalde ”udviklingen”.

Et knudepunkt i erhvervslivet var Andelsmejeriet Borumlund, Borum Byvej 9, der også her er i centrum sammen med bestyrerboligen, Borum Byvej 11, og forsamlingshuset, Borum Byvej 13. Landbruget dominerede fuldstændig, og hver eneste gård og husmandssted havde endnu køer.

”Borumlund” blev oprettet allerede i 1897, og på dette vigtige billede fra 1950 står mælkespandene klar på perronen. Men der er også kommet noget helt nyt til i den rivende “udvikling”.

Damen til venstre er nemlig på vej hjem fra sognets splinternye og meget moderne andelsfryseri.

De fælles frysehuse skyllede som en bølge hen over Danmark. I Borum blev foreningen oprettet i 1948 og fik straks 76 andelshavere. Hver havde en lille boks af tremmer inde i kulden til den halve gris og ærterne fra haven, og de anede intet om, at det en skønne dag blev almindeligt at have sin egen fryser derhjemme. Dette gik dog hurtigt. Andelsfryseriet blev allerede nedlagt i 1965.

Bemærk det åbne præg omkring Borum Landevej med vejtræerne.

Herre- og damefrisøren i Borum

herre-og-damefrisoerBorum Byvej 29 er et flot, gammelt bindingsværkshus, som købmand Hermann Wind i 1920 indrettede som butik.

Da han lagde op, købte købmand Juel Kjær i 1942 huset for at undgå konkurrence fra en eventuel ny køber. Han udlejede derefter butikken i den sydlige ende af huset til Gudrun og Rasmus Smith Nielsen, og nu blev der frisørsalon i 22 år.

Det har vi flere billeder af i arkivet. Her er det sønnen Tonny, der får flyttet ørerne engang i 1950erne.

Smith Nielsen havde flere talenter. Han var engageret i idrætsforening og dilettant og spillede trommer. Forretningen gik godt, og parret købte grunden Langelinie 49, hvor de ville bygge bolig og salon. Men så kom The Beatles. Langt og snart helt uklippet hår blev mode.

I 1966 valgte parret at give op og flyttede til Århus. Endnu et håndværk forsvandt i Borum-Lyngby.

Mejeriet i sin velmagt

xxxx-borum-byvej-9-repDenne bygning midt i Borum står i dag med en ny facade, der har ændret den næsten til ukendelighed. Men grundlæggende er den der stadig.

Husets historie handler om mælk. Her på nuværende Borum Byvej 9 lå nemlig mejeriet i Borum.

Verdens første mejeri, som bønderne selv ejede i fællesskab, opstod i Vestjylland i 1882, og i Borum og omegn var de ikke sene til at følge trop. Andelsmejeriet Borumlund åbnede allerede i 1887.

Det gik glimrende. Dampmaskinen drev en centrifuge, og smørret derfra blev sendt til England. Ost lavede man også. Mælkekuskene kørte til og fra, og hver formiddag klokken 10 lød dampfløjten ud over landsbyen.

Fra år 1900 fik mejeriet en ekstra lille facilitet omme bagtil ved den varme dampkedel: et baderum, hvor varmt karbad kunne købes for 30 øre og varmt styrtebad for 25 øre.

Bindingsværkshuset, der skimtes til højre, hørte med, og i 1913 blev der samme sted bygget en fin villa til mejeribestyreren. Dette hus, Borum Byvej 11, er betydeligt bedre bevaret i forhold til oprindeligt udseende.

I 1920’erne måtte Borumlund gå et gear ned, fordi der kom et nyt andelsmejeri i Mundelstrup, og de fleste leverandører i Sabro flyttede dertil, men først i 1955 lukkede mejeriet i Borum helt.

Det gamle mejeri blev så i omkring 30 år autoværksted og bolig for Bodil og Frode Hansen (senere Borum Byvej 8), og efter et par mellemspil bebos ejendommen nu af Susan og Torben Hrab, der har bygget den kraftigt om.

Billedet er taget omkring forrige århundredskifte.

Til sammenligning er her et billede fra 1987, hvor der var byggeplads:

Borum byvej 9

 

– og her et fra oktober 2016:

img_6516

Tømreren

Der er mange tømrere i Borum-Lyngby, men kun Borum Tømrer- og Snedkerforretning ved Børge Pedersen og senere Ole K. Mathiasen har sat sig blivende spor i form af større erhvervslokaler.

Det ene er værkstedet bag boligen på Borum Byvej 1, som Børge Pedersen overtog i 1944 og udvidede i midten af 1900-tallet.

Det andet er værkstedet på Langelinie 76, som hans efterfølger, Ole K. Mathiasen, opførte ca. 1975. Med vanlig humoristisk sans forkortede Ole K. Mathiasen efter nogle år firmaets navn til Borum Tø-Sne. Det blev efter hans død videreført af Jens Mathiasen, og i 2014 indtog Freelancesnedkeren ved Jørn Gade det store tømrerværksted.

Præsteboligen og præstegården

Præsteboligen ligger på Borum Byvej 4 og er fortsat bolig for sognepræsten i Borum-Lyngby, der dog også assisterer i nabosognene.

Præstegården – også kaldet forpagtergården eller avlsgården – ligger derimod på Borum Landevej 25. Den er i dag i privat eje, idet kirken dog fortsat ejer en stor del af den oprindelige jord blandt andet parken Kringlen.

Indtil 1912 lå præstegården og præsteboligen samlet på Borum Byvej 4. Den mere præcise placering var mellem kirken og den senere bolig. Ved to nybyggerier blev funktionerne adskilt. Den gamle præstegård blev revet ned.

Købmandsgården

Købmandsgården er stadig i daglig tale betegnelsen for ejendommen på Borum Byvej 16. Her var ganske rigtigt også en af Borums købmandsforretninger indtil 1971, da Juel Kjær som den sidste i en lang række lukkede butikken. Tidligere havde der tillige været kro til 1911, og så sent som i 1940’erne havde købmandsgården også eget mølleri med en vindmølle på fløjen ud mod Bysvinget.

Kun detaljerne røber forskellen

Enhver lokal kan se, at dette er et billede af den midterste del af Borum. Men kun nogle detaljer fortæller, at billedet faktisk er 40 år gammelt. Det blev taget af Geografisk Institut ved Aarhus Universitet, da forskere og studerende i 1974-76 lavede en større beskrivelse af landsbymiljø i Århus Kommune.
Vi kan begynde i forgrunden. Her står, at Møllevejen hedder Langelinie. Det gjorde den faktisk i nogle få år fra 1970. Rådhus-logikken var, at Møllevejen allerede lå i Århus (C), og så kunne man ikke have én mere inden for kommunegrænsen. Nogle år senere lykkedes det dog borgerforeningen og beboerne at få indført navnet Borum Møllevej.
Så følger en lygtepæl med luftledninger på. Sådan nogen findes ikke i Borum mere. Bilerne foran det gamle mejeri – en Ford Taunus og et ægte “folkevogns-rugbrød” gør heller ikke. Nu afdøde Frode Hansen, senere Borum Byvej 8, havde i en længere periode i 70erne og 80erne autoværksted her.
På den anden side af vejen ses lidt af Bækgården før totalombygningen i 2006. Nu er det der, der er autoværksted i Borum.
Bag Bækgården ses det gamle bageri, købmandsgården, hvor der indtil 1911 var kro, og den flotte Borum Højgård (Erik Rasmussens gård).

Da elmene faldt

elmefaldningI oktober 1996 faldt de gamle kæmper.
Landet over havde elmesygen langsomt bredt sig og gjort det af med tusindvis af store, karaktergivende træer. Nu var turen kommet til Borum.
Striben af elmetræer langs Byvejen i Borum blev forvandlet til brændestabler ligesom alle andre gamle elme i hele landet. Ramt af den lille bille, hvis larver langsomt dræber elmetræer.
Med trærækken i Borum By forsvandt samtidig den sidste rest af markante vejtræer på Randers-Stilling landevejen.
I nogle år derefter brugte mange elmetræ som brændsel. Et enkelt af de mægter træer så ud til at tilhøre kirken, så i Borum-revyen i 1998 blev det til, at man nu også kunne fyre med “pastoriseret” træ.
Århus Kommunes Naturforvaltning plantede nogle år senere nye træer, nemlig lind, til erstatning for de gamle, der faldt. Den markante allé genopstår på den måde lidt efter lidt.

Biler og legende børn

1999-20-1-A-Borum-Byvej-gen

1999-20-1-A-Borum-Byvej-genSådan så der ud midt i Borum for 70-80 år siden. Mest bemærkelsesværdigt er måske i virkeligheden, hvor meget der ikke har ændret sig trods de mange år, der er gået. Dog kan vi vist hurtigt slå fast, at trafikken har ændret karakter, og at børnene roligt kunne lege ude midt på vejen. Og så var Borum Byvej endda landevej dengang. Vejen mellem Skanderborg og Randers gik igennem byen.
Vi ved ikke så meget om baggrunden for billedet, der har tilhørt Søren Kristiansen, Borum Landevej 16. Men vi kan nogenlunde tidsfæste det, nemlig ud fra Bækgårdens bygninger (Borum Byvej 12) og ved at forsamlingshuset ikke er bygget endnu. Det giver et tidsrum fra ca. 1920 til 1928.
Det passer vist også meget godt med de statelige bilmodeller, der holder parkeret foran købmandsgården (Borum Byvej 16).