Fra midtbyen i 1991

Arkivet er taknemmelig for alt, hvad vi modtager. Det behøver ikke at være gulnet, uskarpt eller fra 1800-tallet.

For eksempel har vi modtaget nogle værdifulde videooptagelser fra 1991.

Her har vi klippet en smagsprøve sammen fra midtbyen af Borum.

Da klippet blev vist i Borums Facebook-gruppe, lagde nogle mærke til de mange buslinjer, andre til nu afdøde personer og atter andre til, hvor meget huse og haver har ændret sig.

For god ordens skyld: Personerne er Frode Hansen, Knud Mikkelsen, Aksel Nielsen, Annette Lundgaard Kristensen og Frits “Sjælllænder” Nielsen.

Den sidste butik i Borum

Det gamle Bageri fotograferet i 1987. Det er nok ikke et tilfælde, at gavlen er pyntet af en ølreklame. Foto: Stig Andersen

Det gamle Bageri fotograferet i 1987. Det er nok ikke et tilfælde, at gavlen er pyntet af en ølreklame. Foto: Stig Andersen

Købmænd har der været mange af i Borum. To på Byvejen, to på Langelinie. Men det blev ikke nogen af dem, der lukkede som den allersidste butik en dag i 1988.

Det blev derimod “Det gamle Bageri”, som Elsebeth Pedersen og Hugo Nørgaard i nogle få år drev her på Borum Byvej 14.

Dengang bestemte lukkeloven, hvornår butikker måtte holde åbent, men der var en del undtagelser. En kiosk som denne kunne derfor uden større problemer holde åbent både om aftenen og i weekenden, når blot ekspedienterne ikke solgte for eksempel øl (hvad de selvfølgelig gjorde alligevel).

I 1986 lagde Elsebeth Pedersen og Hugo Nørgaard derfor frisk ud med åbningstider, som dengang var ret uhørte på landet: mandag til fredag kl. 14.30-21 og lørdag-søndag kl. 7-21.

Spøgefugle konstaterede, at det slet ikke var et brødudsalg, der lå deroppe for enden af trappen, men et ølogbrødudsalg. Blandt varerne var dog også sidste nye skrig i underholdning dengang: vhs-film, som man lejede.

Så i en landsby, hvor det i forvejen balancerede på vippen, om der var underlag for en dagligvarebutik, havde vi en overgang ligefrem to, og det gik selvfølgelig, som det måtte: begge drejede nøglen om.

Læs om supermarkedet på Langelinie her.

Knolden

Tre steder bærer dette navn:

1) Pladsen hvor den højtliggende, nordlige bygade i Borum (Bysvinget) munder ud i den ældste landevej (Borum Byvej) foran Borum Højgård. Efter afgravning i 1969 er en del af stedet, der måske er den gamle grandeplads, efterladt som en kun let skrånende flade ned mod parkeringspladsen, der i nutiden ofte kaldes for torvet.

2) Det (formodet) gamle tingsted ved Tinghøje mellem Lyngby og Yderup. Se også Sibirien.

3) Husmandsstedet Borumvej 67.

Masser af sne og et vældig spidst hus

decemberVinteren 1978/79 gik over i historien som en af dem, der fyldte en del – i højden. Der kom flere gange meget store mængder af sne.

Men Borum Maskinstation var som altid på pletten og sørgede for, at borummerne også denne gang kunne komme frem og tilbage.

Vi står ved Borum Bys nordlige indkørsel og kigger mod syd. Personen til venstre går på Byvejen. Maskinen holder på landevejen. Fotografen står cirka på broen over Storkesig Bæk.

Når man ser på dette sted i dag, er der ikke meget, der ligner, og det skyldes ikke kun, at sneen er smeltet.

Der ligger blandt andet to store villaer i synsfeltet, hvor kun Martha og Helmer Kochs ualmindeligt spidse hus, Borum Byvej 41, dengang ragede op som byens grænsepost. Men hvor mærkeligt det end lyder: Et sted inde i det nuværende Borum Byvej 41 – stort, hvidt og på den modsatte led –  ligger Kochs  gamle villa dog faktisk. Man kan bare ikke se det.

Bager, købmand og benzintank

majStjerne Foto i Århus fremstillede dette postkort af Borum, og naturligt nok valgte de det klare centrum, som byen havde dengang.

Til højre kan man gå op til Thorvald Møllers bageri, Byvej 14. Bagved det ligger købmand Juel Kjærs store forretning, hvor tre børn står og snakker over cyklerne, og hvor man også kan købe benzin.

Til venstre skimter vi forrest forpladsen til mejeriet, så kommer mejeribestyrerens bolig, Byvej 11, og trappen op til forsamlingshuset. I baggrunden ligger Borum Højgård, Byvej 18, og ligner sig selv.

Mindestenen for genforeningen står i et lille anlæg med flagstang, og der er ikke en eneste bil at se.

Vi daterer billedet til cirka 1960. Blandt andet fordi fremspringet på købmandsgården med det efter datidens standard moderne butikslokale blev bygget omkring 1958.

Luftfoto af Borum – nu med frysehus

2007-5-3-borumlund-0001I første halvdel af 1900-tallet halsede Borum af sted og holdt fint trit med det, man plejer at kalde ”udviklingen”.

Et knudepunkt i erhvervslivet var Andelsmejeriet Borumlund, Borum Byvej 9, der også her er i centrum sammen med bestyrerboligen, Borum Byvej 11, og forsamlingshuset, Borum Byvej 13. Landbruget dominerede fuldstændig, og hver eneste gård og husmandssted havde endnu køer.

”Borumlund” blev oprettet allerede i 1897, og på dette vigtige billede fra 1950 står mælkespandene klar på perronen. Men der er også kommet noget helt nyt til i den rivende “udvikling”.

Damen til venstre er nemlig på vej hjem fra sognets splinternye og meget moderne andelsfryseri.

De fælles frysehuse skyllede som en bølge hen over Danmark. I Borum blev foreningen oprettet i 1948 og fik straks 76 andelshavere. Hver havde en lille boks af tremmer inde i kulden til den halve gris og ærterne fra haven, og de anede intet om, at det en skønne dag blev almindeligt at have sin egen fryser derhjemme. Dette gik dog hurtigt. Andelsfryseriet blev allerede nedlagt i 1965.

Bemærk det åbne præg omkring Borum Landevej med vejtræerne.

Herre- og damefrisøren i Borum

herre-og-damefrisoerBorum Byvej 29 er et flot, gammelt bindingsværkshus, som købmand Hermann Wind i 1920 indrettede som butik.

Da han lagde op, købte købmand Juel Kjær i 1942 huset for at undgå konkurrence fra en eventuel ny køber. Han udlejede derefter butikken i den sydlige ende af huset til Gudrun og Rasmus Smith Nielsen, og nu blev der frisørsalon i 22 år.

Det har vi flere billeder af i arkivet. Her er det sønnen Tonny, der får flyttet ørerne engang i 1950erne.

Smith Nielsen havde flere talenter. Han var engageret i idrætsforening og dilettant og spillede trommer. Forretningen gik godt, og parret købte grunden Langelinie 49, hvor de ville bygge bolig og salon. Men så kom The Beatles. Langt og snart helt uklippet hår blev mode.

I 1966 valgte parret at give op og flyttede til Århus. Endnu et håndværk forsvandt i Borum-Lyngby.

Mejeriet i sin velmagt

xxxx-borum-byvej-9-repDenne bygning midt i Borum står i dag med en ny facade, der har ændret den næsten til ukendelighed. Men grundlæggende er den der stadig.

Husets historie handler om mælk. Her på nuværende Borum Byvej 9 lå nemlig mejeriet i Borum.

Verdens første mejeri, som bønderne selv ejede i fællesskab, opstod i Vestjylland i 1882, og i Borum og omegn var de ikke sene til at følge trop. Andelsmejeriet Borumlund åbnede allerede i 1887.

Det gik glimrende. Dampmaskinen drev en centrifuge, og smørret derfra blev sendt til England. Ost lavede man også. Mælkekuskene kørte til og fra, og hver formiddag klokken 10 lød dampfløjten ud over landsbyen.

Fra år 1900 fik mejeriet en ekstra lille facilitet omme bagtil ved den varme dampkedel: et baderum, hvor varmt karbad kunne købes for 30 øre og varmt styrtebad for 25 øre.

Bindingsværkshuset, der skimtes til højre, hørte med, og i 1913 blev der samme sted bygget en fin villa til mejeribestyreren. Dette hus, Borum Byvej 11, er betydeligt bedre bevaret i forhold til oprindeligt udseende.

I 1920’erne måtte Borumlund gå et gear ned, fordi der kom et nyt andelsmejeri i Mundelstrup, og de fleste leverandører i Sabro flyttede dertil, men først i 1955 lukkede mejeriet i Borum helt.

Det gamle mejeri blev så i omkring 30 år autoværksted og bolig for Bodil og Frode Hansen (senere Borum Byvej 8), og efter et par mellemspil bebos ejendommen nu af Susan og Torben Hrab, der har bygget den kraftigt om.

Billedet er taget omkring forrige århundredskifte.

Til sammenligning er her et billede fra 1987, hvor der var byggeplads:

Borum byvej 9

 

– og her et fra oktober 2016:

img_6516

Tømreren

Der er mange tømrere i Borum-Lyngby, men kun Borum Tømrer- og Snedkerforretning ved Børge Pedersen og senere Ole K. Mathiasen har sat sig blivende spor i form af større erhvervslokaler.

Det ene er værkstedet bag boligen på Borum Byvej 1, som Børge Pedersen overtog i 1944 og udvidede i midten af 1900-tallet.

Det andet er værkstedet på Langelinie 76, som hans efterfølger, Ole K. Mathiasen, opførte ca. 1975. Med vanlig humoristisk sans forkortede Ole K. Mathiasen efter nogle år firmaets navn til Borum Tø-Sne. Det blev efter hans død videreført af Jens Mathiasen, og i 2014 indtog Freelancesnedkeren ved Jørn Gade det store tømrerværksted.

.I buslinje 112’s tid var ”ved tømreren” også navnet på et stoppested på Borumvej.

Præsteboligen og præstegården

Præsteboligen ligger på Borum Byvej 4 og er fortsat bolig for sognepræsten i Borum-Lyngby, der dog også assisterer i nabosognene.

Præstegården – også kaldet forpagtergården eller avlsgården – ligger derimod på Borum Landevej 25. Den er i dag i privat eje, idet kirken dog fortsat ejer en stor del af den oprindelige jord blandt andet parken Kringlen.

Indtil 1912 lå præstegården og præsteboligen samlet på Borum Byvej 4. Den mere præcise placering var mellem kirken og den senere bolig. Ved to nybyggerier blev funktionerne adskilt. Den gamle præstegård blev revet ned.

Købmandsgården

Købmandsgården er stadig i daglig tale betegnelsen for ejendommen på Borum Byvej 16. Her var ganske rigtigt også en af Borums købmandsforretninger indtil 1971, da Juel Kjær som den sidste i en lang række lukkede butikken. Tidligere havde der tillige været kro til 1911, og så sent som i 1940’erne havde købmandsgården også eget mølleri med en vindmølle på fløjen ud mod Bysvinget.

Gemt og glemt af kommunen

I Borum har vi tre historiske vejvisersten. De står alle tre langs med det forløb, der engang udgjorde landevejen Randers-Skanderborg gennem Borum.

Heldigvis blev de både gemt og glemt, da vejvæsenerne gik over til metalskilte. Lejlighedsvis fik de endda lidt ny maling. Men i  40 år fra 1970 til 2010 skete der ikke spor, for da sorterede de under Århus Kommune.

Tværtimod var de med tiden kommet til at stå noget skævt og trykket.

I sommeren 2010 førte Lokalhistorisk Arkiv stenene tilbage til den oprindelige udførelse.

Stenmester Hans O. Hansen, Tingvad, forestod selve opmalingen.

Carsten Nielsen og Peter Poulsen, Borum, gravede, hejsede op, gravede noget mere og hejsede ned igen. Stenene er naturligvis anbragt historisk korrekt i de samme huller som før. I øvrigt var de overraskende lange og tunge. Faktisk kostede de Hans O. Hansens kran, som bogstaveligt talt bukkede sammen under vægten, før Carsten Nielsen fandt sværere grej frem.

Her ses, hvor glemt og trykket stenen på hjørnet af nuværende Borum Byvej og Borum Møllevej efterhånden var blevet.

Mere om genopretningen her.