Borum Taxi

1992-9-10a-Langelinie-37-00

Fru Bomholt klar til at køre folk til fest.

I 1928 var det højst usædvanligt, at en kvinde brugte hele sin energi på udearbejde og havde en ung pige til at passe hus og hjem imens.
Men Borums lillebilchauffør i de følgende ni år, Dorthea Bomholt, Langelinie 37, var heller ikke helt almindelig.
Hendes mand, Niels Bomholt, var begyndt med lillebil (i dag ville vi nok sige taxi) nogle år tidligere, men nu fik de to Ford-biler, og Dorthea begyndte at køre på lige fod med manden.
Kørekortet var det ikke så vanskeligt at erhverve, fortælles det:
Mekaniker Theodor Staack, Langelinie 62, kørte lidt rundt med hende, så tog hun til køreprøve, bestod og efter et år kunne hun få erhvervskort hos politiet. Ikke noget med teori og øvelsesbaner.
Dorthea Bomholt kom langt omkring. Det var tit til familiebesøg og fester, der skulle køres til og fra, så det blev lange dage. Man kørtei øvrigt ikke ret hurtigt sammenlignet med i dag.
Dorthea var en god og vellidt chauffør. Mange bad udtrykkeligt om at køre med hende, fordi man vidste, at hun overholdt sin tavshedspligt. Ingen fik noget at vide om, hvad hun erfarede på turene.
I 1919 blev hun ramt af gigtfeber, men ved hjælp fra byens læge, Due Petersen, blev hun rask i nogle år. Den usædvanlige kvindelige chauffør afgik dog ved døden i 1937 i en alder af kun 37 år.

Tipoldefars arbejde

Søskendeparret Ulla Rasmussen og Hans Mikkelsen, Viby, fortæller: Dette er nogle ting, som vores tipoldefar har lavet, og vi er meget stolte af at have arvet dem efter så mange år.
De har også god grund til at være stolte af Karen og Lars Jacobsen, som, da Lars kom hjem fra krigen i 1848-50, købte en jordlod og et bindingsværkshus, som han brød ned og genopførte på grunden, nu Langelinie 48.
De to var mønster-eksempler i den bjørnbakske oplysningsbevægelse i 1800-tallet: omhyggelige, flittige og selvstændige, fremgår det af en artikel om dem i Østjysk Hjemstavn i 1940.
For sin indsats under krigen modtog Lars fortjenstmedalje i sølv, som ses på billedet, hvor der også er et foto af Karen.
Lars var udlært drejer og fremstillede mange ting, som han tog til Århus og solgte. Blandt det mere specielle var lange rør og vandpumper fremstillet af udhulede granstammer. Endvidere lavede han møbler til dem selv og deres børn. Nogle er bevaret endnu. Også deres jordlod drev de med flid og dygtighed, hvilket blev belønnet med diplom flere gange. Et displom er overdraget arkivet.
Familien fik fire børn, som alle fik en uddannelse, hvilket var ret usædvanligt dengang. De havde den store sorg, at deres søns familie blev ramt af tuberkulose. Kun en dreng på fire år overlevede, og ham måtte Karen og Lars nu tage sig af. De klarede også denne opgave og sørgede godt for barnebarnets fremtid.
Ejendommen har efter flere ombygninger stået indtil 1999, hvor den blev revet ned. Her har Mogens M. Nielsen nu bygget nyt hus og solgt en grund fra til yderligere ét.

Eshøjvej

EshojvejBlev tidligere kaldt Højballevej efter gårdene Store og Lille Højballe (sidstnævnte nedrevet ca. 2008).
Vejen, der indtil midten af 1800-tallet var landevej mellem Århus og Viborg op over Borum Eshøj, går nu som bivej mellem Borum og Lading, men skifter ved kommunegrænsen til Favrskov Kommune navn til Bakkevej. Fra Sabro støder en sidevej til. Byrådet valgte i 1970 at navngive denne sidevej og Højballevej under det fælles navn Eshøjvej. Navnet Højballevej fandtes nemlig også et andet sted i den nye kommune, nemlig mellem Hørret og Jelshøj.

Hvinning

Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.

I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.

Blakhøjvej

BlakhojvejBlakhojvej-2Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.

Borum Landevej

Den første omfartsvej ved Borum. Siden fulgte flere.

Borum Landevej er den første af omfartsvejene i Borum. Dens midterste del blev anlagt i 1933. Vejens funktion blev i 1977 overtaget af den vestligere omfartsvej (Stillingvej). BL udgjorde fra 1970 til 1977 en del af Stillingvej, men er både før og siden blot blevet omtalt som “landevejen” eller tidligere “den nye landevej”, så dens officielle navn forekommer logisk.

Borumbro

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers). Borumbro var samtidig navnet på en lille bebyggelse i de to sogne, hvoraf dog kun bebyggelsen på Labing-siden er bevaret.

Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro, “Skovlund”, blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget som park med parkeringsplads og et par bygninger af Folkekirken.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til parkeringspladsen ved Lyngbygård Å.

Lodsejervejen

Vindhoj

Lodsejervejen udgik fra Bysvinget og gik tværs over det åbne areal, der i dag er mark tilhørende Borum Østergård.

En af flere betegnelser for en meget gammel vej, der ca. 1980 blev endeligt nedlagt.

Vejen gik parallelt med Langelinie fra Bysvinget 5-11 over Borumgårds, Eskjærgårds og Borum Øsergårds marker langs Borum Bæk til Vind Skov og Borum Stormose.

Har sikkert haft andre betegnelser. Mosevejen og Vindskovvejen menes at være hørt. Sidstnævnte betegnelse findes også på udskiftningskortet fra 1796.

Dyrlæge A. P. Rasmussen holdt op til sidste halvdel af 1900-tallet vejretten i hævd, når han fik kørt haveaffald væk fra haven til Thoushøj, Langelinie 69. Det kom til konflikt, da en gårdejer pludselig pløjede vejen væk.

Kringlen

Kringlen, som den så ud endnu i 2007.

Øst for Borumbro (se dette) lå området Kringlen . Navn efter Lyngbygård Ås slyngningsform på stedet.

Her ved landevejen var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni. Senere blev der nogle gange holdt sankthans-bål på stedet.

Efterhånden ændrede Kringlen karakter og blev et naturområde med lidt græssende kreaturer, men  i 2011 blev det kraftigt ombygget af Folkekirken, og den vilde plantevækst blev gjort til græsplæne. Kringlen anvendes nu bl.a. til friluftsgudstjenester og siden 2013 til Borum Fri Festival.

Der er rejst en større pavillonbygning med front mod åen og anlagt stier, bålpladser og faste bænke som i en bypark.

I 2016 fastslog myndighederne, at Folkekirken (Borum Menighedsråd og Århus Vestre Provsti) havde anlagt det hele uden tilladelse og krænkede naturbeskyttelseszonen langs åen. Der blev stillet krav om at fjerne en hel del af installationerne. Sagen blev i 2018 forligt ved nogle ombygninger. Samtidig blev åløbet forbedret med sten og gydegrus til ørrederne, og der kom mere vand i den afsnørede arm – en af de oprindelige kringler.

Yderupvej

Her hedder det Yderupvej til alle tre sider.

Yderupvej udgik indtil 1976-77 fra selve Borum By, hvor den skilte sig fra Langelinie ved nr. 81 og passerede tæt forbi Borum Østergård.

I dag udgår Yderupvej fra Borumvej øst for Borum Østergård.

Navnet forekommer selvforklarende, men er det faktisk ikke. Det dækker i dag alle tre ben i et Y, der foruden at omfatte selve Yderup By fortsætter mod Mundelstrup og her igen støder til Borumvej ved Mundelstrupgård. Ret usædvanligt.

Langelinie

Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra Mundelstrup-skellet i øst frem til bygrænsen ved Eskjærgård og af og til helt frem til Lyngby-vejen.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl. a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, gennemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for næsten daglig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Det blev bragt op med en advarende pegefinger ved et borgermøde i Borum, og ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev Thorsens navne-kup i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.

Storkesig

Storkesig-Bak

Bækken skærer sig ned i landskabet nord og vest for Borum.

Navnet kendes i dag mest som første led i Storkesig Bæk. Denne løber næsten N-S gennem Borum Sogn og dannede i sin tid ifølge markbøgerne skel mellem Baskærvangen og Vindhøjvangen.

Den øverste del af bækken – her kun en grøft – går V-Ø og danner skel til Sabro.

Selve Storkesig kan enten være engene ved skellet mellem Borum og Sabro Sogne eller engene nord og vest for Borum By. Vi ved det ikke.

Dog giver det et fingerpeg, at sognerådet i 1917 modtog et ønske fra beboerne i Borum Feldhede om bækken, som her betegnes som Storkebækken.

I 1990erne er Storkesig genoptaget som gårdnavn for ejendommen Bysvinget 1 og endnu senere i form af en stikvej fra Bysvinget, Storkesig Vænge, hvor der er bygget tre moderne huse.

Skanderborg-hulen

Sagn fortæller om røvere, der (1800-tallet?, 1700-tallet?) spændte snore på tværs af landevejen mellem Borumbro, s.d., og Borum By.

De røvede de rejsende, når disse og deres eventuelle vogne på rejsen mellem Skanderborg og Randers kom slæbende sig op ad den stejle bakke, hvor der dengang var skov på begge sider, og kylede ligene i åen.

Landevejen blev brugt en del af kongelige sendebud mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).

Endelig blev der sendt soldater ud for at få standset forbryderne, og det lykkedes. I dag ses stedet som en/to pladser langs den nedlagte del af Stillingvej (se Borumbro).

Præstebørnenes sti

Traskobakken-2Børnene i Lyngby gik eventuelt til skole i Borum, indtil Lyngby fik sin første skole i 1814. Men deres sti over dalen eksisterede længe efter. Nu blev den til Præstebørnenes sti, for børnene skulle stadig gå til præst i Borum.

Stien gik fra en låge i vestsiden af kirkegårds-diget i Lyngby i en lige linje over markerne til foden af Træskobakken og afkortede dermed turen med knapt en kilometer. Stien var i brug indtil 1910, men først i 1930 fik den daværende godsejer på Lyngbygård den officielt nedlagt.