Når gården skulle præsentere sig

Amhøjgården præsenterer sig i 1896.

Amhøjgården viser sig fra den pæneste side i 1896.

Stor ståhej på gården. Der er kommet fotograf.

I dag kan det være svært at begribe, hvor stor en begivenhed det var, at der skulle tages et billede. Men resultatet her er fra en tid, da fotografiet endnu var ganske nyt, og fotografer var mere sjældne, end tækkemænd er i dag.

På denne dag i 1896 skal slaget stå på Amhøjgården, Selkærvej 8 i Lyngby.

Gårdejer Laurs Eriksen og hustru sidder i vognen, og alle andre står bomstille, så billedet kan blive skarpt. Kun hestene virrer lidt med hovedet, kan man se.

Alle stoltheder er trukket frem på pladsen mellem stuehuset og møddingen, blandt andet familiens moderne cykel og præmiekoen. Husstanden er inklusive tjenestefolk på 14 personer, hvilket var almindeligt.

Et mindeskrift til væggen

2000-14-1-Selkarvej-8

Maren Jensens minde blev hængt op på Amhøjgård i Lyngby, Selkærvej 8.

“Født i True 1822. Kom til Amhøjgaard 1849 ved Giftermaal med for længst afdøde Gaardmand Anders Sørensen. I det Ægteskab blev hun Moder til 4 Børn, hvoraf 2 leve. Aar 1854 afgik hendes Ægtefælle ved Døden, og i 11 Aar levede hun gudhengiven sin Enkestand med sine Børn, til hun 1865 viedes til sin efterlevende mand, L. Eriksen, der nu dybt sørgende maa bære Tabet af hende.”
Dette og meget mere står skrevet på det sjældne mindeskrift, som i dag hænger i arkivet. Det er nogenlunde velbevaret – et par engle er dog faldet af.
Men hvad er et mindeskrift? Også kaldet et mindeblad eller en mindetavle. En skik som i dag nok forekommer meget underlig.
Forfatteren Johs. V. Jensen fortæller i en af sine himmerlandshistorier om “Skolelæreren som havde trykte og kolorerede Mindeblade med Steder in Blanko til Navn og Dato. Han kalligraferede Smedens Navn derpaa og det kom til at hænge i Glas og Ramme mellem Bjælkerne hjemme hos Enken”.
Videre fortæller Johs. V. Jensen: “Hvert Aar naar Frøerne kvækkede og der skulde saaes Havre, kom Bissekræmmeren fra Nürnberg med ny Forsyning af Mindeblade til Degnen. Det var ikke slaaet Fejl siden Kristian d. Ottendes Tronbestigelse 1839”.
En smuk skik med disse mindetavler, som vi kan se også har været i brug på vor egn i 1800-tallet.

Med Schmidt på besøg i Borum og Lyngby

August F. Schmidt, professionel folkemindesamler og lokalhistoriker.

August F. Schmidt, professionel folkeminde-samler og lokalhistoriker.

“Borum er en udpræget Terrænby. Dens ældste Form har været præget af det ujævne Jordsmon, hvor den er blevet anlagt”.

“Ejeren af Lyngbygaard har gennem Tiderne haft god Fortjeneste af Træsalg fra sin Skov”.

Disse sætninger kan man læse i to grundige artikler skrevet af en bemærkelsesværdig mand.

August F. Schmidt var Århus-egnens helt store lokalhistoriker. Han levede i årene 1899 til 1965, det meste af livet i Brabrand, der dengang var en driftig og selvstændig stationsby.

Som ung arbejdede han som faglig assistent ved Dansk Folkemindesamling. Hans første bog var den landsdækkende “Danmarks Helligkilder”, 1926.

Sagn, folketro, mundtlige erindringer og den slags interesserede ham livet igennem. Et righoldigt udvalg kan man læse i “Fra Aarhusegnens gamle Landsbyer”, 1960.

Han kom landet rundt. Vil man vide noget om fattiggårde i Ganløse og Skibby i Nordsjælland, så står der August F. Schmidt på ryggen af bogen på biblioteket.

En grundig mand

I årene 1937-1955 udgav han i syv bind storværket ”Brabrand og Årslev Sognes historie”. I samme periode kom ”Aaby Sogns Historie” i to bind 1941-43 og ”Viby Sogns Historie” i to bind 1942-49.

Karakteristisk var en grundighed baseret på selvstændige kildestudier kombineret med mundtlige oplysninger indhentet ved besøg i en næsten H. C. Andersensk tradition for at rejse omkring fra sted til sted og søge spændende stof.

Som Andersen udsøgte han sig med tiden de steder, hvor beværtningen var god, og hvor værten delte hans interesse for at få beskrevet netop denne pågældende persons jordiske lod.

Et af stederne var hos gårdejer Marius Eriksen, Amhøjgården i Lyngby, indtil midt i 1900-tallet. Dennes søn, nu afdøde Laurs Eriksen fortalte:

”Jeg kan se ham for mig. Han kom gerne med sin lille knejt, som måske var 10 år, ved hånden. Så skulle ham og fatter gerne en tur op på Blankhøj og se ud over landskabet.”

Leve skulle man jo også. Mange småskrifter blev til mod betaling.

I Lokalhistorisk Arkiv har vi meget naturligt det fint indbundne skrift af 5. august 1945 ”Amhøjgaard. I Anledning af Marius Eriksens 40 Aars Jubilæum som Gaardejer”. I Slægtsgaarden 1962 nævner han blandt andet, at ”det var skønt at være til stede og høre til kredsen i det gamle grundtvigsk prægede hjem (…) velsitueret, og der blev intet sparet, hvor N. Marius Eriksen var vært”.

Det bedste vi har

Så sent som i 1950’erne blev en af August F. Schmidts mange, mange bidrag brugt som skolebog i Lyngby Skole. Det var “Aarhusegnens Hjemstavnsbog” udgivet af Østjysk Hjemstavnsforening, som skolen havde i klassesæt, fortæller Leif Degn, Lyngby. Bogens hovedforfatter var Hans P. Sejerholt, direktør for Århus Skolevæsen. Schmidt var én af flere andre skribenter i bogen.

Skal man i dag sætte sig ind i Borum og Lyngbys lokalhistorie, kender jeg heller intet bedre sted at begynde end hos August F. Schmidt. To artikler fra hans hånd er det hidtil mest grundige og alsidige, der i samlet form er skrevet om vores dejlige lokalområde.

Og så hedder de endda bare:

*”Bidrag til Lyngby Sogns Historie”. 19 sider. 1951

*”Bidrag til Borum Sogns Historie”. 29 sider. 1952-53

Begge “bidrag” blev trykt i Aarhus Stifts Aarbøger, der den dag i dag årligt udgives af foreningen Historisk Samfund for Århus Stift.

Alle de glemte navne

Heri tager Schmidt fat fra en ende af. Han begynder med oldtiden og de fund, der var blevet gjort og fortolket på hans tid. Af gode grunde giver det især nogle lange afsnit for Borums vedkommende. Sognefællesskabets tid beskrives efterfulgt af udskiftning og udflytning. Kirkerne og vores enlige herregård får, hvad de skal have, Borum Kro og herredsfogedfunktionen ligeså, og enkelte ejendomme nævnes separat (rigtigt gættet – Amhøjgården er en af dem).

Særlig interessante er de topografiske beskrivelser og de fyldige uddrag af 1600-tallets markbøger med deres mange navne.

Hvem ved for eksempel, at den allerede nævnte Blankhøj er et af de ældste stednavne i Århus-området? I dag navn på en motorvejs-rasteplads, akja.

Hver plet havde navn, da menneskene var totalt afhængigt af stedets jordbrug.
Her er teorier om navne som Gryde Agre, Kops Røgle og Demantz Kier.
Steilhøys Vangen i den østlige del af Borum kan have navn efter de stejle fald ned mod engen, men August F. Schmidt tror snarere, at her kan have stået en stejle (pæl til at anbringe et afhugget hoved af en henrettet på).
Stakkelsgraven lå, hvor Borum, Sabro og Lading Sogne støder sammen nær Grødebakken (Grøøbakket), lærer vi. Navnet kom af, at her var en rakker (stakkelsmand) begravet.

Grænsesøgende

Grænser interesserede August F. Schmidt. Han funderer over et fremspring mod øst, som Lyngby Sogn gør i terrænet.

Og så er der den helt specielle enklave i Brabrand, hvor 30 tønder land ved Tousgården helt indtil 1924 hørte til Lyngby Sogn og betalte skat til Borum-Lyngby Kommune. Det er på det sted, hvor Gellerupparken/Toveshøj ligger i dag.

Som den grundige og halv-akademiske mand, han var, forsynede August F. Schmidt artiklerne med noter. Enhver (der vel at mærke kan læse gotisk håndskrift) kan gå på Lands- og Rigsarkivet, slå op og kigge den gamle brabrander i kortene.

Gravsten på Brabrand Kirkegård.

Få et eksemplar

På Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne har vi lavet kopisæt af de to artikler.

Få et eksemplar i forbindelse med et besøg på arkivet.

1.12.2007
Peter Poulsen

Blankhøj

Et af de ældste stednavne i Lyngby Sogn er Blankager, der nævnes allerede i 1455 (Blanck Ager), hvor prioren i Ring Kloster gør krav på hævd på denne ager. Marken har givet navn til højen (eller omvendt). Blank menes at betyde hvid som i romanske sprog eller måske blå, og August F. Schmidt, 1951, formoder, at navnet kommer af en bevoksning med enten hvidtjørn eller slåen. Blankhøj lå nord for Amhøjgården og syd for Bavnehøj ved Yderup, men da motorvej E45 blev anlagt, skar vejen sig praktisk taget midt igennem det hele. Inden da blotlagde arkæologerne dog en interessant oldtidshøj, hvori der blandt andet viste sig en omhyggelig brolægning. Tiderne skifter: Vejdirektoratet har i dag gjort Blankhøj til navnet på en motorvejsrasteplads.