Populær præst fik sig en villa

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915.

Billedet af den nye præstebolig blev sendt som postkort fra Borum til Grundfør i 1915. I øverste hjørne t.h. kan man se, at der ikke var plads nok til hele beskeden på bagsiden.

Jørgen Jensen havde kun været sognepræst i Borum-Lyngby i få år, da menighedsrådet byggede ham denne embedsbolig.

Den bemærkelsesværdigt flotte villa af røde mursten med hvidkalkede udsmykninger afløste en mere traditionel præstegård af bindingsværk. I denne var både bolig, stald og lade samlet i en firelænget gård. En af længerne lå helt inde på det område, der nu er kirkegård.

Næsten alt blev revet ned i 1912. Det eneste bevarede er to fotografier i Lokalhistorisk Arkiv.

Præstens røde køer

I landbrugssamfundet havde alle præster på landet en gård stillet til rådighed. Borum Præstegårds jorder strakte sig fra kirken mod syd ned til Lyngbygård Å og omfattede både ager, eng og skov.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Den folkekære Jørgen Jensen i fuldt ornat. Men mindst lige så tit mødte man ham som landmand.

Jørgen Jensen tiltrådte i 1906 og forblev i embedet lige til 1941. Han nåede at blive den måske mest folkelige og afholdt præst i mands minde. Med årene blev han i enhver forstand en rund mand.

Paradoksalt er egentlig, at netop Jørgen Jensen gik meget op i sit landbrug. Landmanden Jensen var optaget af, at både sognebørnene og hans røde køer havde det godt.

Samtidig med den nye bolig opførte folkekirken en gård med avlsbygningerne, den nuværende Borum Landevej 25. I mange år boede her en præstegårdsforpagter, indtil menighedsrådet for få år siden valgte at sælge næsten hele herligheden.

Haven blev til park

I 1942 var Hans Lund, den næste sognepræst i rækken, trådt til. Nu fik haven til præsteboligen den store tur. Plan, beskrivelse og overslag ligger i arkivet.

Entreprisen gik til Det danske Hedeselskab (!), og den anonyme havearkitekt eller gartner skriver om udgangspunktet for den opgave, så man næsten kan høre et forarget fnys:

“Præstegaardshaven, hvis Størrelse er ca. 1 ha, er gennem en Aarrække blevet stærkt forsømt, den vidner om at have været anvendt til Græsning for Kreaturer, det er ganske tydeligt, at den tidligere Embedsindehaver ganske har manglet Interesse for Præstegaardshaven til fordel for Landbruget, der blev drevet af Præsten”.

Så blev haven lavet til park for 5765 kroner. Det svarer til cirka 135.000 kroner i nutidens penge.

I 1992 fik fik selve præsteboligen den helt store overhaling. Nu til et millionbeløb.