Vi har en Eshøj, en Vindhøj, en Glamhøj og en Blankhøj her i Borum-Lyngby. De er ret kendte.
Men så kommer Baunehøj, Blakhøj, Åbenhøj, Thoushøj, Draghøj, Trehøje, Tinghøje, Kophøj, Stejlhøj, Guldhøj, Stenhøj og alle de andre navngivne bakketoppe.
Navnenes oprindelse fortaber sig ofte. Helt sikkert gælder det her, hvor vi nu står: på de toppede brosten i Granhøjgård, Eshøjvej 79. Det højst beliggende hus i lokalområdet.
Gården på Granhøj blev bygget på det yderste af Borum Bækgårds udlod ved Lading skel i 1870. De første år bar den da også navnet Bækgårdsminde. Der var bindingsværk og stråtag, og i årenes løb blev der restaureret og bygget til, indtil den store katastrofe indtraf i 1958. Da nedbrændte gården totalt. Både indbo og besætning indebrændte, så det var meget ubehageligt. De nuværende bygninger af mursten blev opført bagefter.
Dette dejlige billede er fra 1926, hvor ejerne af Granhøjgård var Kristiane og Jens Sørensen. Det er dog ikke dem, men børn og børnebørn der står på billedet sammen med gårdens stolthed, to litauiske heste. Den ældste datter, Gerda, er på besøg med sine tre drenge. Til venstre står hendes lillesøster Inga og til højre lillebror Børge, der overtog gården i 1945.