Fra den dårlige jord

Agerjorden i Borum-Lyngby er generelt ret god, men også her blev findes, hvad man i dag vil kalde marginaljord.

Så da der i slutningen af 1800-tallet blev flere munde at mætte, end jorden kunne række til, voksede der også her husmandsbrug frem.

Ved flid, nøjsomhed og udearbejde klarede småfolkene sig igennem på cirka syv tønder land i udkanten af de marker, som var uinteressante for de store gårde. Nemlig her:

På sandet langs Langelinie/Blakhøjvej. På Borum Feldhede. Ved Baskær (Skivholmevej). Mellem Lyngby og Yderup. Og som på dette billede: langs mose og eng i Tingvad.

Lovene om statshusmandsbrug kom i 1899, og ejendommen Tingvad 17, et typisk eksempel, blev bygget i 1904 med et statslån på 2700 kr.

Byggeriet er tidstypisk for de små husmandssteder med beboelse og stald i hver sin ende af én længe og siden en lille lade. Materialerne var ikke de bedste. Murstenene er allerede afskallede, kan man se.

På billedet fra 1922 står husmand Cilius Østergaard og Mary på to år. Efter 1955 overtog andre, og i 1963 købte Jytte og Mogens Christensen det idyllisk beliggende sted, hvor de i flere årtier drev forretning med garn og andre væveartikler. Forretningen hed ganske enkelt Tingvad 17. I dag er huset udelukkende bolig.

Borum-Lyngby Husmandsforening blev stiftet allerede i 1910 med 42 medlemmer. I stadigt større geografiske enheder indgik den senere i Aarhusegnens Husmandsforening og Søhøjlandets Familielandbrug. I dag er det hele lagt sammen med de store landbrug i én organisation.

Tingvad var et helt specielt område, der hørte til Borum Sogn, men Lyngby Skoledistrikt. Der udviklede sig et godt fællesskab beboerne imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *