Baskær

BaskarOprindeligt stednavn på den ene af Borum Sogns tre marker (opmålt 1683) og den nordlige del af Borum Skov. Først benævnt Baskiardt, 1492.
Forleddet er antagelig navneordet “baste”, der i stednavne anvendtes om kratbevoksninger. Navnet Baskær er på vej ud af almindelig brug, men fastholdt i form af Baskærskoven og (især) “Baskærgård”, Skivholmevej 29.

Bavnehøjvej

BavnehojvejOpkaldt efter bavnehøjen lige øst for Yderup, hvor også Bavnehøjgård ligger. En bavn betyder et tegn. En bavnehøj er en høj, hvor man siden middelalderen har brændt bål for at sende et signal videre om f.eks. fremrykkende soldater, altså et kommunikationsmiddel til langdistance fra før telefon radio, tv og internet.

Blakhøjvej

BlakhojvejBlakhojvej-2Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde før da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter gravhøjen lige syd for vejen.

Blankhøj

Et af de ældste stednavne i Lyngby Sogn er Blankager, der nævnes allerede i 1455 (Blanck Ager), hvor prioren i Ring Kloster gør krav på hævd på denne ager. Marken har givet navn til højen (eller omvendt). Blank menes at betyde hvid som i romanske sprog eller måske blå, og August F. Schmidt, 1951, formoder, at navnet kommer af en bevoksning med enten hvidtjørn eller slåen. Blankhøj lå nord for Amhøjgården og syd for Bavnehøj ved Yderup, men da motorvej E45 blev anlagt, skar vejen sig praktisk taget midt igennem det hele. Inden da blotlagde arkæologerne dog en interessant oldtidshøj, hvori der blandt andet viste sig en omhyggelig brolægning. Tiderne skifter: Vejdirektoratet har i dag gjort Blankhøj til navnet på en motorvejsrasteplads.

Borum

Borum Byvej

Navnet menes på grund af sin endelse at stamme fra omkring år 300-400 e. Kr. (folkevandringstiden) og er dermed blandt Danmarks ældste landsbynavne.

Det er først nedskrevet i 1326 som Bardhom. Siden har man forsøgt sig med Bordum, Bordom, Bordwm, Barthum, Borrum og Borumb.

Første del af ordet menes at være “barth”, der på gammelt dansk betyder rand eller kant (mod ådalene) eller måske snarere skæg (en skovbevokset bakkekam), og sidste del er som oldnordisk “heim”, hjem, det samme som bygd, gård eller landsby.

En forsigtig oversættelse lyder altså, at Borum betyder “vores hjem ved kanten”.

Borum Byvej

Borum Byvej set fra syd

Før ca. 1965 hed vejen ikke noget. Den udgjorde indtil 1933 en del af landevejen mellem Randers og Skanderborg. Byens gamle centrum ligger her midt på Borum Byvej med kro indtil 1911, købmandsgård med mølleri indtil 1971, mindestenen for Genforeningen i 1920 og fra 1928 forsamlingshus. Borum-Lyngby Sogneråd overvejede i tresserne navnet Kirkevej, men valgte at bruge dette navn i Lyngby og her give det officielle navn Borum Byvej.

Borum Eshøj

Udsnit af området: Bagest t.v. den fredede højrest af Borum Eshøj, i forgrunden rekonstrueret gravhøj med stolpemarkering af stenalderhus.

Udsnit af området: Bagest t.v. den fredede højrest af Borum Eshøj, i forgrunden rekonstrueret gravhøj med stolpemarkering af stenalderhus.

Borum Eshøj er på samme tid navn både på én bestemt, fredet gravhøj 104 m.o.h. og på et område, hvor der i oldtiden har ligget måske 40-50 gravhøje.

Borum Eshøj regnes for Nordeuropas vigtigste bronzealder-lokalitet.

Hele højdedraget mellem Skivholme, Lading, Sabro og Borum er af Kulturstyrelsen udlagt som kulturarvsområde, hvilket dog ikke forhindrer, at den i 2014 besluttede linjeføring for en motorvej til rute 26 gennemskærer den nordligste del heraf.

Den oprindelige størrelse af Borum Eshøj - her rekonstrueret grafisk af Moesgård Museum.

Den oprindelige størrelse af Borum Eshøj – her rekonstrueret grafisk af Moesgård Museum.

Den fredede oldtidshøj er kun en lille rest af den oprindelige Borum Eshøj, der var 35-40 meter i diameter og måske 10 meter høj. Den rummede tre velbevarede, påklædte lig, der blev fremdraget i 1875.

Oldtidspark

I området nord og nordvest for Højballegård, Eshøjvej 92, har arkæologer og lokale kræfter siden 1990’erne arbejdet på at etablere en oldtidspark.

Denne består foreløbig af et indkøbt areal, hvorpå ligger:

Den fredede gravhøj

3 overpløjede gravhøje, der er blevet undersøgt i dybden og derefter genskabt af jord

Genskabt stensætning omkring én af disse høje

Stolper til påvisning af fund af et hus fra stenalderen under en af disse tre høje

Et nybygget bronzealderhus, Eshøjhuset

Fra en mindre udgravning i 2011.

Fra en mindre udgravning i 2011.

Informationstavler

Parkeringsplads

Læs meget mere

Adskillige udstillinger, bøger og hjemmesider fortæller meget mere om Borum Eshøj. Et godt sted at begynde kan være på Moesgård Museum.

Specielt om den lokale kamp i Borum for at bevare Borum Eshøj allerede i 1800-tallet kan du læse artiklen Bissen, bonden og bronzealderen.

Borum Feldhede

Navn for et større område mellem Borum og Sabro Korsvej. På udstyknings-kortet 1796 og på matrikelkort til langt op i 1800-tallet ses, at området dengang var inddelt i smalle strimler på tværs af landevejen, den nuværende Stillingvej.

Navnet betyder, at heden er blevet “fællet”, skrælpløjet, efter første høst af korn. Her er forlængst udstykket husmandsbrug, og området virker i dag meget lidt hede-agtigt, men så sent som ca. 1980 stødte man på hård al under gravning på et hidtil udyrket område.

Borum Landevej

Den første omfartsvej ved Borum. Siden fulgte flere.

Borum Landevej er den første af omfartsvejene i Borum. Dens midterste del blev anlagt i 1933. Vejens funktion blev i 1977 overtaget af den vestligere omfartsvej (Stillingvej). BL udgjorde fra 1970 til 1977 en del af Stillingvej, men er både før og siden blot blevet omtalt som “landevejen” eller tidligere “den nye landevej”, så dens officielle navn forekommer logisk.

Borum Møllevej

MollevejenSelvforklarende navn, idet vejen går fra landsbyen til Borum Vandmølle. Hed tidligere Møllevejen, men fik efter kommunalreformen i 1970 navnet Langelinie som del af den daværende landevej. Navnet Møllevejen var i brug et andet sted i den nye Århus Kommune og måtte derfor ikke længere anvendes.
Da BM fra 1977 ikke længere var landevej, men derimod en delvist blind vej (gennemkørsel kun mulig på cykel og andre små køretøjer), bad Borum Borgerforening om at få det gamle navn tilbage, hvilket skete i den nuværende form.
Tre af husstandene på BM ligger i øvrigt på “den forkerte” side af en smal viadukt, så beboerne må køre ud af Århus Kommune for at komme hjem til Borum og Århus Kommune i bil.
Ved Borum Mølle har siden 1910 været en smuk festplads omgivet af skov. Den blev brugt til grundlovsfester til begyndelsen af 1920erne og til sommerstævne med ringridning indtil ca. 1950, men er siden 1980erne igen blevet taget i brug til den største sammenkomst i Borum hvert år: sankthansaften.

Borum Stormose

Stormosen med Vind Skov i baggrunden set mod nordvest.

I dag hovedsagelig en sø. Sammen med “Døvmosen” udgør dette areal øst for Vindskov i Borum Sogn resterne af et område, der indtil i 1940’erne blev intensivt udnyttet til gravning af tørv. Tørvene blev brugt til opvarmning og i 1940’erne endog til elproduktion på Midtkraft i Århus.

Borumbro

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).
Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget med parkeringsplads og nogle bygninger af menighedsrådene.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til Lyngbygård Å.

Borumtoften

Et gammelt navn i kommunal forklædning.

Ejerne af gården på Langelinie 42 kaldte som mange andre den inderste del af deres mark for “Towten” (toften).
I 1990 ønskede Brabrand Boligforening at bygge seks almennyttige boliger på en del af jorden. Gårdejer Clara Andersen blev bedt om et forslag til navn, og det faldt hende naturligt at foreslå “Toften”.
Da dette navn inden for kommunens grænser i forvejen var optaget (i Lystrup), fulgte kommunen forslaget på den måde, at den navngav vejen Borumtoften.

Borumvej

Navnet kan forekomme selvforklarende. Men ind til 1977 lå Borumvej dog kun i Fårup Sogn. Efter udretning og ombygning af den tidligere Langelinie og ny omfartsvej syd om Borum lod man vejnavnet fortsætte ikke blot til, men forbi, Borum frem til kommunegrænsen til Galten (nu Skanderborg Kommune).
Herfra genoptages navnet Langelinie.

1 2 3 5